Nyt håb for spaltegulvsstalde

Projektansvarlig: Yijuan Xu

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at teste teknologier til behandling af gylle i sengebåsestalde med spaltegulv og rundskyl. Målet er at reducere miljø- og klimagas-emissionerne fra gyllen oplagret i stalden, så eksisterende sengebåsestalde med spaltegulv kan fortsætte produktionen, og samtidig efterkomme stigende miljø- og klimakrav, hvor der ligeledes tages hensyn til dyr og menneskers sundhed, samt staldenes levetid.

Projektets resultat kan endvidere medvirke til, at det bliver muligt at opføre nye stalde med spaltegulv og rundskyl. I projektet udføres en screening af forskellige additivers anvendelighed til reduktion af miljø- og klimaemissioner i danske kvægstalde.

De mest lovende additiver udvælges og testes i laboratorie (AP1). Det mest effektive additiv testes efterfølgende i en fuldskala kvægstald med spaltegulv og rundskyl (AP2).

Projektet vil ligeledes undersøge andre gyllehåndteringsmetoder i rundskylskanaler, som vil have reducerende effekt på miljø- og klimaemissioner (AP3) og endelig vil der blive undersøgt alternative løsningsmuligheder for spaltegulvstalde, hvor der vil ske en evaluering af praktisk gennemførlighed og omkostninger ved at erstatte spaltegulv med fast drænet gulv, samt vurdering af dyrevelfærd (AP4).

Projektresultater:

AP2

Forsøgsopstilling og indledende erfaringer med additivbehandling af gylle under spaltegulv
Teknisk notat om forsøgsopstilling og resultater af Test 1.

Emissionsmåling i kvægstalde med ringkanal - Måleopsætning og målefremgangsmetode
Beskrivelse af måleopsætning og målefremgangsmetode af Test 2, Stald 1 og 2.

Gylleforsøg med additiv rykker ud i spaltegulvsstalde
Artikel i KvægNyt om reduktion af ammoniak- og metanudledninger fra spaltegulvsstalde ved brug af additiv - Maj 2026.

AP3

Emissionsmåling i kvægstalde med ringkanal og mekanisk ventilation - Måleopsætning og målefremgangsmetode
Dette tekniske notat beskriver måleopsætning og målefremgangsmetode for dokumentation af effekten af fuldkommen tømning af ringkanalen på emissioner fra en mekanisk ventileret kvægstald med malkekøer.