Planlægning af lavbundsudtagning til maksimal effekt for den grønne omstilling
Projektansvarlig: Franziska Petra Elle
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at optimere udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder samt sikre en metodisk proces for at opnå den størst mulige synergi i forbindelse med udtagning. Det sker ved at udvikle en detaljeret model for arealanvendelse, der strækker sig fra planlægningsfasen til efter udtagningen.
Projektet fokuserer på fjernelse af kvælstof og fosfor, fremme af biodiversitet og reduktion af drivhusgasser på de berørte områder. Projektets aktiviteter centrerer sig omkring synergieffekter. Her menes der positive effekter, der opstår ud over udtagningens klimaeffekt, specifikt biodiversitetsbevarelse og næringsstofreduktion, men også optimeret drivhusgasreduktion. Disse effekter er i dag blot afledte, da der ikke følges op på udtagningsprojekter.
Der skal undersøges, hvilke tiltag – både kendte men også nye innovative – som kan fremme synergieffekterne, og hvilke krav et areal skal opfylde for deres succesfulde implementering. Undersøgelsen gennemføres igennem et litteraturstudie og møder med forskere og andre eksperter. For at undersøge synergieffekter laves der vegetations-, drivhusgas- og næringsstofanalyser på forsøgsarealer, hvor der er gennemført forskellige strategiske tiltag. Fokusarealer udpeges for at diskutere eksisterende barrierer og løsningsforslag i nuværende landbrugsordninger til udtagning. Dette sker i samarbejde med rådgivere og udenlandske eksperter igennem workshops, en studietur og et netværksmøde.
På baggrund af viden fra eksperter, rådgivere og udenlandsk erfaring udformes der en model til arealanvendelse med systematisk tilgang for at sikre, at udtagning af kulstofrige lavbundsjorder giver de bedst mulige synergieffekter.
Projektet forventes at reducere landbrugets samlede CO2e-udledning med op til 2,2 mio ton CO2e pr. år ved at vådlægge kulstofrige lavbundsjorde ift. synergieffekter senest 2030. Projektets fokus på biodiversitet skal bidrage til, at der opnås en HNV-score (high nature value) på over 5 på en stor andel af de udtagne landbrugsarealer. Der forventes at forhenværende kriterier for indsatsbehov ved etablering af vådområder kan opfyldes, hvilke er kvælstoffjernelse op til 90 kg N pr. ha og fosforfjernelse op til 5 kg P pr. ha pr. år.
Projektresultater: