Vårafgrøder med lav emission af lattergas og ammoniak

Projektansvarlig: Mette Kramer Langgaard

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at reducere emissionen af lattergas fra nedfældet gylle og organiske restprodukter forud for vårafgrøder, uden at det derved øger emissionen af ammoniak. Det gøres ved at optimere udbringningsteknik eller anvende forbehandling af gødningen, så forhold, der fremmer dannelse af lattergas, reduceres.

I Danmark udbringes ca. 40 pct. af husdyrgødningen forud for vårafgrøder, og en stor del nedfældes i form af gylle. Det giver en lav ammoniakfordampning og en høj kvælstofudnyttelse. Nye forsøg tyder desværre på, at nedfældning forårsager en forhøjet emission af lattergas, hvilket modarbejder landbrugets målsætning om en reduktion af emissionen af drivhusgasser med 55-65 pct. i 2030.

I projektet forsættes markforsøgene i 2025 i vårafgrøder, herunder især i vårbyg, som er den mest udbredte vårafgrøde.

I AP1 gennemføres markforsøg med optimering af udbringningsteknikken og tidspunktet for jordbearbejdning, så den fysiske placering af gyllen i jorden mindsker dannelsen af de iltfrie zoner, som er nødvendige for dannelse af lattergas.

I AP2 gennemføres forsøg med forbehandling af gylle, så bl.a. gyllens indhold af letomsætteligt kulstof reduceres, som også er en forudsætning for dannelse af lattergas.

I AP3 undersøges, om det er muligt at lave en øverlig nedfældning af gylle i vårbyg i systemer med Conservation Agriculture, som kan være et kompromis mellem ønsket om lav ammoniakfordampning og ønsket om ikke at foretage jordbearbejdning.

I AP4 ses der på anvendelsen af restprodukter i økologisk dyrkning, hvor det er ønskeligt med en høj genanvendelse af restprodukter, men samtidig et ønske om at reducere uønskede miljø- og klimapåvirkninger. I ét forsøg i hver af AP 1, 2 og 4 måles lattergasemissionen ved hjælp af statiske kamre 20 gange i løbet af vækstsæsonen, og der udtages jordprøver til bestemmelse af N-min og gravemetrik vandindhold i udvalgte led.

Projektets resultater bidrager til reduktion i emission af klimagasser fra organisk gødning. Der forventes en reduktion på ca. 115.000 ton CO2e, og samtidig undgås risikoen for en stigning i ammoniakfordampningen på 3.500 ton ammoniak-N og et fald i høstudbytte til en værdi af 210 mio. kr.

Projektresultater:

AP1

Arbejdsnotat lattergasberegninger
Beskriver beregningen af tab af lattergas i forsøgene i AP1 og AP2.

Emissionsoptimeret teknik til udbringning af afgasset biomasse i vårbyg
Forsøgsresultater for 4 landsforsøg i vårbyg med forskellige nedfælderteknik, pløjetidspunkt m.m.

Gødningseffekt af forskellige strategier for udbringning af svinegylle i vårbyg
Nedfældning af gylle før såning giver den højeste gødningseffekt af gylle udbragt til vårsæd

Video om test af syv nedfældningsteknikker i vårbyg
I 2025 blev syv forskellige nedfælderteknikker i vårbyg testet. I denne video formidles resultaterne fra 2024 samt forsøgsbehandlingene i 2025, og som inkluderede en nybygget disc-nedfælder 

AP2

Forbehandling af gylle til vårbyg
Forsøgsresultater for 4 landsforsøg i vårbyg med nedfældning af forskellige typer af gylle og afgassede biomasser

International workshop om husdyrgødning i Osnabrück
Besøg hos Osnabrück University of Applied Sciences, hvor vi besøgte Hans-Werner Olfs som arbejder med husdyrgødning. Til workshoppen udvekslede og diskuterede vi forsøgsresultater indenfor emnerne ned-fældning af gylle, gylleanalyser og ammoniakfordampning.

Landsforsøg viser, at gødningseffekten af afgasset biomasse kan forbedres ved separering
Tørstofindholdet i afgasset biomasse kan reduceres ved separering. Separeringen reducerer ammoniaktabet fra den udbragte gylle, hvilket øger gyllens gødningseffekt og dermed det udbytte, der kan opnås.

Præsentation af projektresultater i Osnabrück
Præsentation af projektresultater fra AP1 og AP2 ved Osnabrück Universitet i juni 2025

Præsentation på RAMIRAN konferencen, Wageningen
Optimisation of the fertilisation effects of digestates.

 

AP3

Græsjordsnedfælder er et godt alternativ til sortjordsnedfælder
Artikel i fagmagasinet MARK, Januar 2025

Gylleudbringningsteknikker til Conservation Agriculture, år 2
Forsøgsresultater for 3 landsforsøg med forskellige gylleudbringningsteknikker i vårbyg i CA systemer 

Gødningsværdi af afgassede biomasser tilført vinterhvede
Afgasning og separering af afgassede biomasser påvirker gødningseffekten 

Test af gylleudbringning i Conservation Agriculture
Artikel i fagmagasinet MARK, Januar 2025

AP4

Artikel klimagødning vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
Med høje udbytter og lav lattergasudledning kan man opnå lave totale udledninger på bedriften og pr. kg produceret korn

Formidling af projektet Vårafgrøder med lav emission af lattergas og ammoniak på LinkedIn
2 Opslag på LinkedIn 2025

Litteraturstudie over lattergasemissioner fra forskellige gødningstyper
Litteraturstudie med fokus på emissioner og emissionsfaktorer fra forskellige alternative gødningstyper målrettet økologisk landbrug.

Nyhedsbrev om markvanding
Nyhedsbrev om muligheden for at deltage i markvanding i forsøget på Lolland med organiske gødninger til vårsæd og lattergasmålinger. 

Organiske gødninger, Landsforsøgene 2025
Afrapportering af økologiske Landsforsøg med organiske gødninger, Landsforsøgene 2025

Organiske gødninger til økologisk vårsæd
Præsentation af forsøg til markvandring, Lolland 

Organiske gødninger til økologisk vårsæd
Præsentation af forsøg til markvandring, Sønderjylland