Optimer udbyttet i dine sædskifteafgrøder
Projektansvarlig: Jon Birger Pedersen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at sikre topudbytter i vinterraps og hestebønner, og dermed medvirke til udbredelsen af mere varierede danske sædskifter med en større andel af bredbladede afgrøder. Målet er at udvikle en målrettet vejledning for den praktiske dyrkning af vinterraps og hestebønner, med fokus på en optimeret anvendelse af flere af indsatsfaktorerne i dyrkningen.
I projektet arbejdes der med at sikre det faglige grundlag for at optimere praktisk dyrkning af vinterraps og hestebønner. Det sker primært via gennemførelse af målrettede markforsøg, for at belyse mulighederne for at optimere indsatsen af en eller flere faktorer. Derudover belyses mulighederne for at anvende rapsprotein direkte til humant konsum. I begge afgrøder fokuseres på at udvikle dyrkningen under hensyntagen til de nye udfordringer, som et mere skiftende og ekstremt vejrlig indebærer, og samtidig er der stigende udfordringer med at håndtere ikke mindst skadedyr grundet stigende problemer med resistens overfor de tilgængelige skadedyrsmidler. I begge afgrøder fokuseres på optimering af produktionen via optimering af enkeltfaktorer i dyrkningen. I vinterraps arbejdes der derudover med at belyse, kvantificere og optimere samspillet mellem de enkelte dyrkningsfaktorer. Samtidig arbejdes der med at belyse mulighederne for at reducere klimaaftrykket ved dyrkning af vinterraps. I hestebønner arbejdes der målrettet med mulighederne for at håndtere sygdomme, ukrudt og skadedyr, og der er derfor behov for nye forsøg og undersøgelser, der kan sikre veldokumenteret viden, der kan udnyttes ved dyrkningen af hestebønner under de nuværende dyrkningsbetingelser. Udover forsøg og undersøgelser, fokuseres der også på indsamling af erfaringer og resultater fra dyrkning af hestebønner og vinterraps fra Danmark og andre lande, hvor disse afgrøder dyrkes.
Effekterne af projektet vil vise sig dels indirekte ved at medvirke til at reducere dansk landbrugs klimaaftryk dels direkte som øgede udbytter ved dyrkning af de to afgrøder, en øget selvforsyning med dansk dyrket protein og mere differentierede sædskifter med en højere andel af bredbladede afgrøder.
Projektresultater:
AP1
Bekæmpelse af græsukrudt i vinterraps
Artikel i MARK 8, Månedens forsøg.
Bor til Vinterraps
I 2022 afsluttes en forsøgsserie med bor til vinterraps. I Landsforsøgene 2022 afrapporteres resultaterne for 2022 samt de samlede resultater fra 2020-22.
Dyrkning af vinterraps
Der er anlagt fem forsøg med udsædsmængde, kvælstof strategi, vækstregulering mm. i vinterraps. Der er opnået samme nettoudbytte ved en udsædsmængde svarende til 25 planter pr m2 som ved 50 planter pr. m2.
Dyrkningsvejledning for vårraps
Vårraps er en god forfrugt, der kan give et pænt udbytte ved optimal dyrkning.
Efterårsgødskning af vinterraps med bor
Artikel i MARK 9, Månedens forsøg
Høst af vinterraps
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller i særlige tilfælde nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et gulligt skær.
Indlæg på Temadag om planteproduktion i Horsens den 7. december 2022
Torkild Birkmose fortæller om bl.a. nye forsøg med efterårsgødskning af raps.
Indlæg om rapsdyrkning ved Temadag om planteproduktion i Horsens den 7. december 2022
Hvordan styrer man efterårsudviklingen i rapsmarken?
Indlæg på Temadag om planteproduktion i Horsens den 7. december 2022
Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps og hestebønner.
Klimavenlig rapsdyrkning
Klimaberegninger viser at den mest klimavenlige dyrkning af raps er konventionel dyrkning med tilsætning af nitrifikationshæmmere og brug af husdyrgødning.
Nye kvælstofmodeller til vinterraps
Indlæg på Plantekongres 2023
Raps uden Kerb – hvad gør jeg?
Artikel i MARK 9, Råd & Viden.
Sortsvalg i vinterraps
Vælg en vinterrapssort med et højt og stabilt udbytte i flere års forsøg, til hovedparten af dit vinterrapsareal. Du kan overveje en af de nye lovende sorter på et mindre areal.
Strategier for bekæmpelse af græsukrudt i vinterraps
Der er anlagt fire forsøg med 12 strategier for bekæmpelse af græsukrudt i vinterraps. der er opnået en bedre effekt ved en delt behandling med Agil/Focus Ultrai september og halv dosis Kerb i november/december end ved fuld dosis Kerb i november/december
Strategi for tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret
Der er anlagt fem forsøg med kvælstofstrategier til vinterraps om efteråret og stigende mængder kvælstof om foråret. Der er ikke opnået merudbytter for at tilføre mere end 30 kg kvælstof pr. ha om efteråret.
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterraps
Planlæg ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps med udgangspunkt i dit kendskab til de enkelte markers ukrudtsflora. Bekæmpelse af ital. rajgræs, agerrævehale og kamille, men også flere andre ukrudtsarter, kræver en målrettet strategi.
Svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter i vinterraps
Der er gennemført fem forsøg med bekæmpelse af svampesygdomme i vinterraps. Der er afprøvet 9 strategier. Det opnåede merudbytte afhænger af sygdomsangrebene og ikke mindst sygdommen i forsøgene.
Webinar om gødskning af vinterraps
Torkild Birkmose fortæller om nye strategier for gødskning af raps.
Ukrudt i hestebønner
Hestebønner skal sås dybt (6-9 cm) - derfor er der inden afgrøden spirer frem mulighed for at nedvisne første hold ukrudt med glyphosat samtidig med udbringning af jordmiddel.
Indlæg ved Grisekongressen 2022
Dyrkning af hestebønner.
Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Der er anlagt fem forsøg med skadedyrsbekæmpelse i hestebønner, der er kun opnået brugbare resultater i tre af forsøgene. Der er afprøvet 8 strategier i forsøgene. Der er opnået pæne nettomerudbytter i det ene forsøg med kraftigt angreb af bladlus.
Svampebekæmpelse i hestebønner
Der er anlagt seks forsøg med 9 strategier for bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner. Kun i de tre forsøg er der opnået brugbare resultater. Kun en enkelt af strategierne giver rentable merudbytter
Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner
Der er anlagt fem forsøg med bekæmpelse af ukrudt i hestebønner, i forsøgene afprøves 8 strategier. Forsøgene peger ikke mod at en strategi adskiller sig markant fra de andre prøvede.
AP3
Idékatalog
Idékatalog for aktionspunkter for acceleration af udviklingen af plantebaserede fødevarer med eksempler fra Canada.
Notat om anvendeligheden af forskellige rapssorter som ingrediens i plantebaserede fødevarer
Udvalgte rapssorter analyseres for anvendelighed som fødevareingrediens.
Rapsprotein viser gode egenskaber som fødevareingrediens, men modsat andre lande som Canada og Holland, anvender vi ikke raps i fødevarer. Her er et notat over mulighederne for at anvende rapsprotein som fødevareingrediens.
Plant Forward - The future of food is here
PLANT FORWARD - The future of food is here has been more than exciting. Read why that is in the following post. Let's work together in making the future of food sustainable.
Test af rapsproteinmels indvirkning på kvaliteten af glutenfri brød
SEGES Innovation har testet rapsproteinmels funktionelle egenskaber i glutenfri brød. Bliv klogere på anvendelsesmulighederne her.