Reduktion af klimabelastningen ved håndtering af husdyrgødning, KlimaGylle
Projektansvarlig: Torkild Birkmose
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektet har til formål at reducere klima- og miljøbelastningen ved håndtering af husdyrgødning i gyllelagre og i marken.
Målet er at anvise reduktionsmetoder og at dokumentere differentierede emissionsfaktorer overfor FN’s Klimapanel, IPCC. Samtidig skal det dokumenteres, at en reduktion i klimabelastningen har afledte effekter på næringsstofudnyttelsen.
Et centralt element i projektet er måling af emissioner fra gylletanke og udbragt husdyrgødning. Målingerne udføres efter en protokol, som sikrer, at resultaterne kan anvendes som en del af datagrundlaget for fastsættelse af nationale emissionsfaktorer. I 2022 vil der blive målt emission af metan og lattergas fra fem gyllebeholdere, og effekten af gylletype, afgasning i biogasanlæg og forsuring vil blive undersøgt. Efter udbringning af gylle i markforsøg vil der i 2022 blive målt emission af lattergas i fire forsøg, hvor effekten af gylletype, afgasning, tilsætning af nitrifikationshæmmere og udbringningsteknologi vil blive undersøgt.
Som en del af målingen i gylletanke vil der blive målt på emission af ammoniak, således at datagrundlaget for fastsættelse af emissionsfaktorer styrkes. I markforsøgene vil der blive målt på N-behov og -udnyttelse, så grundlaget for fastsættelse af N-udnyttelsen styrkes.
I projektet undersøges, hvordan forskelle i biomassegrundlag og drift af biogasanlæg influerer på emissionen fra gylletanke og marken og på mulighederne for at udnytte kvælstoffet i den afgassede biomasse. Undersøgelserne suppleres med vidensopsamling i litteraturen, på studieture og kongresser.
Resultaterne formidles bl.a. i form af interaktive formidlingsvideoer, videoer på sociale medier, artikler og præsentationer.
Projektets resultater bidrager til en reduktion i emission af klimagasser fra husdyrgødning. Indenfor 3-5 år efter afslutning af projektet forventes en reduktion på ca. 320.000 ton CO2-ækvivalenter, svarende til ca. 3 pct. af den samlede emission fra landbruget. Samtidig forbedres N-udnyttelsen svarende til 7.000 ton N i handelsgødning og en reduktion af N-udvaskningen på 1.400 ton. På længere sigt forventes en fordobling af effekterne.
Projektresultater:
AP1
Testplan - Reduktion af emission fra gyllelagre
Testplan for bestemmelse af emissionen af drivhusgas og ammoniak fra overdækkede gyllebeholdere i forbindelse med dokumentation af nye emissionstal.
AP2
Effekt af gylleudbringningsteknik i vårbyg
Fem forsøg i vårbyg viser højere udbytter ved nedfældning af gyllen end ved forsuring, samt ingen effekt af tilsætning af nitrifikationshæmmer
Gylle med nitrifikationshæmmere til vinterhvede
Seks forsøg med tilførsel af gylle til vinterhvede viser ikke højere udbytter ved tilsætning af nitrifikationshæmmer
Gødningsværdi af afgasset biomasse
SEGES har i 2022 gennemført tre forsøg med afgasset biomasse til vinterhvede. Resultaterne præsenteres her.
Gødningsværdi af afgassede biomasser i vinterhvede
Tre forsøg i vinterhvede i 2022 viser, at andelen af ammoniumkvælstof og tørstof i afgassede biomasser påvirker gyllens gødnings-og udbytteeffekt.
Hvordan opnår du optimal udnyttelse af din husdyrgødning?
Show fra Plantekongres 2023.
Hvordan udnytter jeg min gylle bedst muligt?
Få svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, som SEGES modtager om håndtering af husdyrgødning og den mest optimale udnyttelse af gylle.
Landbrugsavisen: Nitrifikationshæmmere gavner klimaet
Nitrifikationshæmmere gavner klimaet, men ikke altid udbyttet.
Resultater fra forsøg med husdyrgødning
Markforsøg gennemført i 2022 viser udbytteeffekt af nitrifikationshæmmere i majs, men ikke i vår og vintersæd
Udbytteeffekter ved tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle
Nitrifikationshæmmere kan reducere udledningen af drivhusgassen metan, men har også andre effekter
AP3
Fakta-ark: Anbefalinger til at forbedre klimagevinsten ved afgasning af gylle
Fakta-ark med anbefalinger til hvordan man forbedre klimaeffekten ved afgasning af gylle
Folder: styrk økologien med biogasgødning
Folder med mulighederne ved at indgå i samspil med biogasanlæg
Klimaeffekter ved afgasning af husdyrgødning
Rapport om klimaeffekterne ved afgasning af husdyrgødning og anbefalinger til hvordan biogasanlæggene kan drives for at opnå så høj en klimaeffekt som muligt.
Roll up med mulighederne ved at indgå i samspil med biogasanlæg