Få styr på kulstoffet i jorden

Projektansvarlig: Betina Nørgaard Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er øge kulstoflagringen i landbrugsjorden. Målet er at øge og kvalificere den tilgængelige viden om kulstoflagring i jord, og derigennem sikre effektiv implementering af virkemidler for en øget kulstoflagring.

Det første centrale element i projektet er en fremtidssikring af datagrundlaget for viden om kulstofindholdet i landbrugsjorden, da det er afgørende viden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet i 2050. Der vil derfor blive udviklet og taget de indledende skridt i et stort moniteringsprogram dedikeret kulstof i jorden. Helt afgørende er det, at set-uppet hviler på og spiller sammen med et så solidt grundlag af historiske data som muligt. Derfor vil Kvadratnetsundersøgelsens data blive suppleret med data fra, i denne sammenhæng, endnu ikke udnyttede kilder. Det samlede datasæt vil have bred anvendelse indenfor området.

Projektets andet centrale element er at få kvalificeret og kvantificeret det videnskabelige grundlag for virkemidlerne til en øget kulstoflagring, da der hersker stor usikkerhed inden for dette område. Der vil blive lavet scenarieanalyser af lagringseffekten som funktion af f.eks. referencepraksis, udgangsindhold af kulstof og udbytter - alle forhold som varierer i praksis og som bør, men i dag ikke er, taget in mente i en retvisende formidling om virkemidler. Der følges op med markforsøg, økonomiske betragtninger og undersøgelse af jordfrugtbarheden som sidegevinst ved en øget kulstoflagring til udbygning af viden indenfor området. Resultatet er et helstøbt beslutnings- og vidensgrundlag om virkemidlerne. Endelig vil der være en målrettet formidlingsindsats af baggrundsviden om kulstof i jord og de seneste resultater på området.

Effekten af projektet vurderes på kort sigt at være en reduktion på 50 pct. af det gennemsnitlige tab af kulstof på 4 ton C/ha, der er observeret i Kvadratnetsundersøgelsen 1986-2009, svarende til 0,31 ton CO2-ækv./ha/år eller i alt ca. 490.000 ton CO2-ækv./år for 2/3 af landbrugsarealet.

Projektresultater:

AP1

Datasæt
Samlet datasæt dansk markanalyse og forsøgsdatabasen

Kulstoflagring i klimaregnskaber
Præsentation ved webinar om beregning af klimaaftryk alle marker

Metoder til skalering mellem rodbiomasse og udbytte
Kort gennemgang af metoder til bestemmelse af rodbiomasse, herunder fordele og ulemper

Notat omkring remote sensing af kulstof

Notat om samlet datasæt fra forsøgsdatabasen og jordprøvedatabasen
Samlet datasæt med kulstofmålinger

Opdatering af inputbregning for græs i C-TOOL
Beskrivelse af data og metode bag opdatering af kulstofinputbergening for græs i C-TOOL

Workshop kulstofmonitering AU
Program for workshop 28. april 2022

AP2

Alternative dyrkningssystemer
Oversigtsartikel om alternative dyrkningssystemer

Beskrivelse af grovfoderscenarier
Notat med beskrivelse af forskellige grovfoderscenarier som grundlag for beregning af klimaaftryk i grovfodersædskiftet.

Datasæt med kvadnetdata vs. CTOOL
Der er samlet et datasæt med kulstofmålinger fra kvadratnettet og simuleringer med CTOOL modellen. Sættet består af to del-sæt:
1. Punkter som er registreret økologiske ved mindst én af de 4 målinger.
2. Et datasæt fra husdyrbrug. Disse er sorteret frem ud fra, at der tilført husdyrgødning i 2017.

Datasæt med over- og underjordisk biomasse i efterafgrøder
Der er indsamlet data fra landsforsøgene og suppleret med andre forsøg med en række arter, samt blandinger af efterafgrøder

Dyrkning af "klimaraps"
Gennemgang af mulighederne for at reducere klimaaftrykket ved dyrkning af vinterraps

Dyrkningsvejledning til "Klimaraps" koncept
Vejledning til dyrkning af vinterraps med lavest mulige klimaaftryk

Flerårige afgrøders potentiale for kulstofinput og -lagring
Redegørelse for kulstofinputtet fra 5 forskellige flerårige afgrøder: Flerårig hvede, lucerne, elefantgræs, præriehirse og rørgræs.

Forudsætninger for følsomhedsberegninger for C-input fra efterafgrøder
Beskrivelse af scenarier for følsomhedsberegning af kulstofinput fra græs ved forskellige beregningsmetoder

Forudsætninger for følsomhedsberegninger for C-input fra græs
Beskrivelse af scenarier for følsomhedsberegning af kulstofinput fra eftergrøder ved forskellige beregningsmetoder 

Grovfoderscenarier til klimaaftryksberegning - foderplaner
Beskrivelse og specifikation af foderplaner i grovfoderscenarier til analyse af klimaaftryk.

Jordbearbejdning, de langvarige jordbearbejdnignsforsøg
To langvarige (>20 år) jordbearbejdningsforsøg beliggende ved Aulum og Jerslev er videreført. Effekt af behandling (pløjning/conservation agriculture/reduceret jordbearbejdning) er undersøgt

Klimamålene – hvad flytter noget i marken?
Oplæg som klimavirkemidler, herunder kulstoflagring i jord på møde for sektorbestyrelsen for planteproduktion, Landbrug&Fødevarer

Kompostering af biomasser
Notat om effekt af kompostering på lagringseffekt.

Kulstoflagring biochar
Notat om kulstoflagringspotentiale i biochar.

Notat: Produktionsøkonomi i flerårige afgrøder
Der er for udvalgte afgrøder opstillet et foreløbigt udkast til afgrødekalkuler på baggrund af bl.a. dyrkningsvejledninger

Tilgængelighed af alternative biomasser
Analyse af tilgængeligheden af alternative biomasser til kulstofinput i landbruget

Økologiske On-farm forsøg med tilførsel af organisk materiale i striber
Markforsøg undersøger effekten på jordens kulstofindhold ved årlig tilførsel af organiske restprodukter.

AP3

Monitering af jordens kulstofindhold
Analysemetoder til differentiering mellem fraktioner af kulstof med forskellig omsætningshastighed

AP4

Allokering af kulstof i afgrøder
Foreløbig udredning om allokering af kulstof i afgrøder i forskellige beregningsmodeller

Omsætning af kulstof i jord
Kulstoflagring i landbrugsjord er et vigtigt emne på klimadagsordenen. Bliv klogere på omsætning og lagring af kulstof i jorden.