Optimerede afgrøder til fremtidens effektive og klimavenlige landbrug
Projektansvarlig: Nanna Hellum Kristensen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet med projektet er at øge dansk landbrugs produktivitet, og mindske påvirkningen af klima og miljø. Det opnås ved at øge afgrødernes næringsstofudnyttelse, og produktivitet pr. arealenhed, og derved reducere klimaaftrykket pr. produceret enhed. Målet er at identificere generne bag den genetiske variation i korn, græs, kartofler og hestebønner for hurtig rodvækst umiddelbart efter såning, for dyb rodvækst i vækstsæsonen, og for proteinudbytte i korn.
Projektet er 3-årigt, og afsluttes i 2022. Projektets aktiviteter er opdelt i 3 arbejdspakker, som har det tilfælles at de undersøger sorternes egenskaber, herunder rodvækst og proteinindhold. Informationen bliver formidlet til en årlig workshop med forædlerne, som implementerer resultaterne i deres forædlingsprogram. Herudover genotypes sorterne, og den genetiske information bruges til en hurtigere og mere målrettet forædlingsproces mod tørkerobuste sorter med et højt proteinindhold. I 2022 færdiggøres databehandlingen, så forædlerne kan implementere de endelige resultater.
I 2022 undersøges i AP1 den dybe rodvækst i RadiMax-anlægget, hvor der gennemføres forsøg med vinterhvede og kartofler. Der laves markforsøg med græs og kartofler, hvor vand og næringsoptagelse undersøges. AP2 sætter fokus på den hurtige rodvækst, og i 2022 kvantificeres den hurtige rodvækst i vinterhvede ved at screene vinterhvedesorter i rodbokse. De samme sorter screenes i RadiMax-anlægget og markforsøgene i AP1, hvilket giver indsigt i, hvordan resultaterne fra boksene afspejler praksis. I AP3 skabes fundamentet til at udvikle nye sorter med både højt proteinindhold og udbytte. Der er gennemført udbytteforsøg med relevante krydsningspopulationer, og i 2022 skal den genetiske analyse afsluttes og der udvikles DNA-markører.
Projektet vil bidrage med forbedret udnyttelse af næringsstoffer og vil reducere næringsstoftabet til vandmiljøet. De robuste sorter med både højt udbytte og proteinindhold vil ligeledes forbedre primærproduktionens bruttoindkomst med omkring 500 mill. kroner.
Projektets mål er at udvikle og dokumentere nye dyrkningspraksisser indenfor grovfoderproduktion, som er tilpasset en længere vækstperiode og samtidigt optimeret ift. miljø- og klimamæssig effekt.
Projektet består af seks arbejdspakker. I arbejdspakke 1 og 2 udføres markforsøg med udvikling af dyrkningen af kløvergræs til at udnytte den længere vækstperiode til større udbytter og en bedre foderværdi. Dette gøres ved at øge antallet af slæt, som kan øge udbyttet af protein og forbedre fordøjeligheden, og ved at udvikle en ny udlægsmetode for kløvergræs, som kan øge udbyttet i første brugsår. I arbejdspakke 3 udføres markforsøg i majs med fokus på at udnytte den længere vækstperiode til større udbytter, en bedre økonomi og mindre påvirkning af miljø og klima. Majs har en lang periode om foråret, hvor vækstpotentialet ikke udnyttes, fordi majsen etableres sent. Der er et potentiale i at udnytte en del af denne periode til at dyrke græs eller grønrug før etablering af majs. I arbejdspakke 4, 5 og 6 er fokus på en helhedsorienteret indsats i majs for at finde nye optimeringsstrategier til påvirkning af udbyttet og kvælstofomsætningen. Det gælder strategier for udbringning af gylle, etablering af det rette plantetal under hensyn til majstype og efterafgrøde, såning af efterafgrøde samt høst og valg af de bedste majssorter.
Effekten af ændret slæt-strategi i kløvergræs forventes at være et merudbytte på 250 kg protein pr. ha svarende til en værdi på 1375 kr. pr. ha på konventionelle og 1875 kr. pr. ha på økologiske kvægbedrifter. Ved efterårsudlæg af kløvergræs forventes et øget udbytte i 1. års kløvergræsmarken svarende til 2600 kr. pr. ha. Produktionen af græs eller rug før såning af majs forventes at øge udbyttet til en værdi af 4000 kr. pr. ha. Dokumentation af ”Best practice”, i forhold til at minimere kvælstoftabet, kan fastholde majsdyrkningen i alle egne af landet, hvilket på den enkelte bedrift kan betyde 1400 kr. pr. årsko eller 5000 kr. pr. ha.
Projektresultater:
AP1
Data from: Grass at RadiMax platform
Data: Root length and calcultated deep root traits for grasses
Data from: Potato at RadiMax platform
Data: Root length and calcultated deep root traits for potato
Opticrop Report Grass at RadiMax platform
Experimental design, sowing design and isotpe experiments with grasses at RadiMax platform
Opticrop Report Potato at RadiMax platform
Experimental design, planting design and isotpe experiments with potato at RadiMax platform
Sorten har stor betydning for vinterhvedes roddybde og tørketolerance
Som for alle andre egenskaber, er der også sortsforskelle i hvedens rodvækst og roddybde, men vi ved alt for lidt om det, fordi rødderne er så svære at observere.
Sortsforskelle i rodvækst hos vinterhvede , kartofler og græs.
Lær mere om, hvordan sorter med dybere rodvækst, kan hjælpe med at løse problemer med kvælstofudvaskning og klimaforandringer.
AP2
To videnskabelige artikler om tidlig rodvækst i korn og græs
Beskrivelse af to forventede videnskabelige artikler om måling af rødder i rodbokse.