Virkemidler til reduktion af klimaaftrykket på animalske produkter
Projektansvarlig: Finn Udesen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet med projektet er at reducere klimaaftrykket på animalske produkter ved at kortlægge og implementere klimavirkemidler med særligt fokus på foderets klimaaftryk. Projektet skal bidrage til, at fodervirksomheder, landbruget, rådgivningen samt fødevareindustrien anvender ensartede retningslinjer for virkemidlernes klimaeffekter og samme metoder til indregning på animalske produkters klimaaftryk. Foderets klimaaftryk har størst indflydelse på animalske produkters klimaaftryk. Derfor kortlægges i AP1 virkemidler, som hovedsageligt har klimaeffekt på fodermidler, herunder teknologiske virkemidler, tilsætningsstoffer og nye metoder fx anvendelse af biochar og nitrifikationshæmmere. I AP2 belyses det, hvordan import af klimatunge fodermidler som soja og palmeolie kan erstattes af andre fodermidler med et lavere klimaaftryk. Desuden afdækkes det, hvilken betydning datagrundlaget har for de animalske produkternes klimaaftryk. Ved dialog og samarbejde i hele værdikæden arbejdes der i AP3 med tiltag i forhold til, hvordan virkemidlerne kan implementeres i praksis. Det sker bl.a. ved at inddrage foderstofvirksomheder, fødevarevirksomheder samt relevante universiteter i drøftelserne af, hvordan virkemidlerne indregnes på animalske produkters klimaaftryk. Der kan desuden være behov for at have kontakt til fx branchens fælles metodeudvalg, internationale organisationer, herunder GFLI og FEFAC samt relevante danske ministerielle styrelser. I AP4 udarbejdes scenarieberegninger, der viser effekterne af virkemidlerne på udvalgte animalske produkter. Projektet medvirker til at reducere det globale klimaftryk, gennem fokus på at reducere brugen af fodermidler som soja og palmeolie samt at implementere teknologiske virkemidler, tilsætningsstoffer og nye metoder. I Danmark er målet at reducere brugen af sojaskrå samt på længere sigt at udfase soja fra områder, der er afskovet inden for de seneste 20 år (LUC). Hvis hele Danmarks forbrug af sojaskrå er certificeret soja uden LUC, så reduceres det globale klimaaftryk med 2-3 mio. ton CO2e. Hertil kommer der en reduktion på 270-290 ton CO2e ved udfasning af palmeolie med fx rapsolie.
Projektresultater:
AP1
Betydning af Bovaer for mælkens klimaaftryk
Oversigt over effekten af minimum dosis 3NOP/Bovaer
Biokul
Notat: For at klimavirkemidlet biokul kan indgå i klimaaftrykket, skal der eksistere en officiel registrering af udbringningssted, mængde og kulstofindhold i biokul (f.eks. fra EBC-certifikat), så klimaeffekten kan beregnes. Uden certifikatet er der være behov for flere oplysninger om biokulproduktet, herunder informationer om oprindelsesbiomassen, pyrolyseprocessen m.v.
Certificeret soja og palmeolie
Notat: På langs af værdikæden arbejdes der med indførelse af certificeret soja og palmeolie. Målet er kun at anvende verificeret ansvarligt soja fra 2025. Det betyder, at produkterne skal være ansvarligt produceret, verificeret og afskovningsfri med FEFAC’s Soy Sourcing Guideline som referenceramme. Som reglerne for LCA på afgrøder er nu tildeles soja fra afskovede områder samme andel af dLUC som soja, der ikke er certificeret – der oplyses værdier med og uden land use change.
Grøn gødning
Notat: Grøn gødning nedsætter klimabelastningen ved at bruge grøn strøm i til ammoniakfremstilling i stedet for naturgas. Produktionsaftrykket af 1 kg ammoniumnitrat nedsættes med ca. 70 %, sammenlignet når grøn ammoniak anvendes til fremstillingen i stedet for grå ammoniak. Ved et forbrug af 100 kg kvælstof pr. ha i form af ammoniumnitrat nedsættes klimapåvirkningen med 334 kg CO2-ækv., hvilket svarer til en reduktion pr kg. kerneudbytte mellem 41 og 81 g for udvalgte, typiske afgrøder og udbytter.
Indregning af kulstofrige jorde i klimaaftryk
Notat: Kulstofrige lavbundsjorde er ikke et klimatiltag, der har effekt på klimaaftrykket af foder, idet reduktionen i udledninger fra de kulstofrige jorde sker, når man stopper med at dræne jorden, hvorved man også må stoppe dyrkning af afgrøder.
Klimakreditter i landbruget: indregning af køb og salg af klimakreditter på klimaaftryk på foder
Notat: Den globale klimakrise har medført øget opmærksomhed på bæredygtige praksisser på tværs af forskellige sektorer. I landbruget spiller landmænd en afgørende rolle i at mindske drivhusgasemissioner. Klimakreditter repræsenterer for sælgeren af klimaeffekten en måde at finansiere implementering af klimavirkemidler på, og for køberen giver det mulighed for at kompensere eller modregne udledninger af klimagasser fra et produkt.
Nitrifikationshæmmere
Notat: Lattergasemissionen fra dansk landbrug er betydelig og kommer primært fra udbringning af kvæl-stofgødning. Lattergasemissionen kan reduceres med omkring 40 % ved anvendelse af nitrifikations-hæmmere, hvilket betyder en reduktion i lattergasudledning på 1,67 kg CO2e pr. kg N tilført ved be-regning med den nuværende emissionsfaktor på 1 %, mens reduktionen vil være 0,5 og 1,95 kg CO2e pr. kg N tilført ved brug af de foreslåede nye emissionsfaktorer for hhv. handels- og husdyrgødning (hhv. 0,3 % og 1,17 %).
Virkemidler til at reducere afgrøders klimaaftryk - vurdering af potentielle klimaeffekter på danske afgrøder ved implementering af den nyeste viden
Rapport: I takt med den stigende globale opmærksomhed på klimaforandringer og behovet for bæredygtige løsninger er det afgørende at undersøge mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra danske afgrøder. Denne undersøgelse fokuserer på at identificere effektive strategier til at minimere udledningen af drivhusgasser fra planteproduktionen i Danmark.
Værdikæder med og uden klimakreditter
Præsentation med figurer, der viser værdikæder med og uden klimakreditter
AP2
Comparison between LCA databases - focus on feed
Presentation
Foreløbig vurdering af nye virkemidlers klimaeffekt på udvalgte danske afgrøder
Notat: Resultaterne giver et første estimat af effekterne af den potentielle implementering af den nyeste viden om lattergasemissioner fra landbrugsmarker og andre udvalgte foranstaltninger til at reducere afgrødernes globale opvarmningspotentiale (GWP).
AP3
Dagsorden fra møde i virksomhedsudvalget 21. maj 2024
Mødet blev afholdt på Axelborg og fokuserede bl.a. på GFLI-databasen og ESG
Dagsorden fra møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
Mødet blev afholdt hos DLG i Fredericia og fokuserede bl.a. på virkemidler til reduktion af metan, danske afgrøders klimaaftryk samt mælkens klimaaftryk
DAKOFO
Arbejdet med klimaaftryk på afgrøder og foder – i DK og EU
DAKOFO
Præsentation: DAKOFO's Kvalitetsforum
DAKOFO
Præsentation: Møde i Forum for Hestefoder, d. 28. november
DAKOFO
Præsentation til Klimamøde i Sverige
Danish Perspective on Implementation of Green Feed Labelling
DAKOFO: Workshop - GFLI implementation
Guideline for usage of PEFCR
There is currently a strong focus on initiatives in agriculture that can support the transition to climate-neutral food production. The animal sector carries a large part of the agricultural environmental impact, where the production and import of feed materials for animal feed make up a high proportion of the total environmental impact.
Klimaaftryk på foderet
DAKOFO: Status for opdatering af danske og europæiske initiativer
Status for opdateringer af danske og europæiske initiativer
Præsentation af DAKOFO til møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
Virkemidler til reduktion af klimaaftrykket på animalske produkter
Præsentation til møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
Virkemidler til reduktion af klimagasser fra foder
Præsentation til møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
Virkemidler til reduktion af metan
Præsentation til møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
Virkemidler til reduktion af mælkens klimaaftryk
Præsentation til møde i virksomhedsudvalget 5. november 2024
AP4
Foder som virkemiddel til at sænke slagtekyllingers klimaaftryk - med økologiske slagtekyllinger som eksempel
Notat: Formålet med dette notat var 1) at beskrive hvordan foderets klimaaftryk ændres, når det optimeres udfra forskellige råvarer og 2) at demonstrere effekten af at anvende voksefoder med forskelligt klimaaftryk på kyllingernes produktivitet samt klimaaftrykket fra det endelige produkt (kg CO2e per kg slagtekylling).
Grisenes klimaaftryk - 2030-scenarie
Notat: Klimaaftrykket, hvor foderets klimaaftryk inkluderer LUC uden anvendelse af teknologiske virkemid-ler, er beregnet til at give et klimaaftryk på 3,399 kg CO2e pr. kg levende gris. Hvis LUC kan udela-des af foderets klimaaftryk, og der anvendes teknologiske virkemidler, er klimaaftrykket pr. kg le-vende gris beregnet til 1,2044 kg CO2e pr. kg. Det giver en reduktion på 64,6 %. Det er således mu-ligt at reducere grisenes klimaaftryk med op til 2/3 af det nuværende niveau uden at bruge klimakre-ditter.
Klimaaftryk på mælk
Notat: Anvendelse af Bovaer® i kvægfoder kan reducere enterisk metanudledning betydeligt. Danske undersøgelser viser, at en dosis på 60 mg 3NOP/kg tørstof (TS) kan reducere den enteriske metanudledning med ca. 30 %, hvilket stemmer overens med resultater fra både danske og hollandske forsøg.