Fremtidens slagtegrisestald 2025

Projektansvarlig: Torben Jensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:

Det er projektets formål at videreudvikle staldene med fokus på klimaaftryk og bæredygtighed.

Der arbejdes videre med materialer, som øger staldens bæredygtighed, f.eks. ”grøn beton” og alternative isoleringsmaterialer.

Der udarbejdes CO2-regnskab for nye materialer og der gennemføres en test af ”grøn beton” bl.a. med hensyn til tæthed og modstandsdygtighed mod ydre påvirkninger.

Der afrapporteres en pilotundersøgelse, hvor funktionen af forskellige udformninger af store stier til slagtegrise er blevet undersøgt.

Der gennemføres en sammenlignende afprøvning, hvor store stier med den forventede bedste stiudformning sammenlignes med traditionelle stier til slagtegrise med hensyn til produktivitet, stifunktion og arbejdsforbrug.

Der gennemføres en afprøvning, hvor effekten af daglig udslusning af gylle med hhv linespilsanlæg og minkrender med skrab testes over et år mht. ammoniak, lugt og metan for at dokumentere den samlede reduktion af emissioner fra staldene sammenlignet med en kontrolstald med traditionel gyllekumme.

Projektet forventes at udvikle nye løsninger, som reducerer klimagasemissionen fra svinestalde: installering af daglig udslusning af gylle fra stalde forventes at reducere emissionen med 8.000 tons CO2e pr. år pr. 100.000 stipladser, idet daglig udslusning af gylle med linespilsanlæg eller i minkrender forventes at reducere metanemissionen fra stalden med 70 %.

Det forventes, at brug af "grøn beton” vil kunne reducere CO2-emission med 25-30 % sammenlignet med traditionel beton. Alternative konstruktionsløsninger forventes at kunne reducere forbruget af beton med 10-20 %.

Projektresultater:

AP1: Gyllekanalvægge i plast
I fremtiden fremstilles gyllekanalvægge måske af ’legoklodser’. Magasinet Gris, specialudgave.

AP2: Design af 'store stier'
Foredrag for DLBR ekspertgruppe

AP2: Kølemuligheder og udtørringsstrategier i slagtegrisestalde med en stor andel fast gulv
Montage af en ekstra ventilklap på vægventilerne for at lede luften ned på grisene i varme perioder forbedrede ikke stifunktionen i slagtegrisestier med 2/3 fast gulv. Korrekt udtørring og temperaturstrategi havde derimod afgørende betydning for stifunktionen. Erfaring nr. 2304.

AP2: Linespilsanlæg til slagtegrisestalde
Linespilsanlæg vil forventeligt kunne reducere metanemissionen fra gylle i stalden og der vil også være en lugtreduktion. Imidlertid er linespilsanlæg dyre at etablere og der er kun få erfaringer med funktionen, når der er fælles tværkanaler, hvor der er risiko for luftsamkvem mellem sektioner i samme bygning. Erfaring nr. 2402.

AP2: Store stier til slagtegrise med 50 pct. fast gulv uden svineri
Store Stier til 42 slagtegrise med 50 pct. fast gulv midt i stien kan fungere med et acceptabelt niveau af svineri i min. 80 pct. af tiden, hvis stien zoneopdeles og der er øget fokus på overbrusning og klimastyring. 50 pct. rent fast gulv er en billig miljøteknologi. Erfaring nr. 2309.

AP2: Sådan har vi tidligere bygget i træ
Foredrag for DLBR svinestalde

AP2: Træbyggeri i Norge
Foredrag for DLBR svinestalde

AP3: Klimakamp i grisestalden
Foredrag ved Grisekongres

AP4: Miljøteknologiers effekt på klimagasser skal dokumenteres
Der er mange projekter i gang for at begrænse emissionen af metan, som er en meget potent klimagas. Magasinet Gris, specialudgave.