Optimering af næringsstoffer
Projektansvarlig: Karoline Blaabjerg
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2023. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formål: At reducere foderforbruget ved at sikre optimal næringsstofforsyning, fodersammensætning og -forarbejdning til vækstgrise, polte og søer under hensyntagen til produktivitet, sundhed, klima og miljø.
Målene for projektet er at anvise:
- Et ajourført normsæt og fodermiddeltabel baseret på opdateret datagrundlag og sikre foderanalyser.
- Dokumentation for fodringens betydning for gødningens indhold af næringsstoffer og for ammoniakfordampning fra gødningen. • En økonomisk optimal proteinforsyning til slagtegrise efter lavproteinfodring i smågriseperioden.
- Optimal formalingsgrad ved hjemmeblanding under hensyntagen til produktivitet og mavesundhed.
- Den kombination af calcium- og vitamin-D indhold samt vitamin-D kilde i foderet til polte, der giver optimal knoglestyrke.
Aktiviteter:
- AP1’s aktiviteter består af
1) at vedligeholde og revidere normsættet ud fra nyeste viden,
2) at bestemme det optimale forhold mellem aminosyren tryptofan og lysin i foder til smågrise samt
3) at indsamle og kombinere data for foderforbrug og foderets indhold af protein, fosfor og kalium til udarbejdelse af normtal for grisegødningens indhold.
- AP2’s aktiviteter består af at opdatere Fodermiddeltabellen ud fra
1) løbende analyser af fodermidler og
2) årets kornhøst samt
3) at gennemføre ringanalyse til løbende kvalitetssikring af foderanalyser.
- AP3’s aktivitet undersøger om tildeling af ekstra protein og aminosyrer over norm fra 30 - 60 kg kan kompensere
for tab i smågriseperioden ved brug af lavproteinfoder for at reduceret diarrérisiko.
- AP4’s aktivitet undersøger
formalingens effekt på slagtegrises produktivitet og mavesundhed ved hjemmeblandet tørfoder.
- AP5’s aktivitet undersøger forskellige kombinationer af foderets calciumniveau og D-vitamin kilde og niveau på knoglestyrke hos polte.
Effekter: Projektet sikrer løbende tilpasning af næringsstofforsyningen til den genetiske udvikling og bidrager samlet set til, at dansk griseproduktion forbliver konkurrencedygtig ved at forbedre produktiviteten, højne sundheden og reducere klima- og miljøbelastning.
Projektresultater:
AP1:
Aminosyrenormer, jodnormer og ny FEso
Foredrag, Temagruppe Ernæring
Behov og normer som forudsætning for fodersammensætning
Foredrag for KU-studerende
Datagrundlag for beregning af normtal for grisegødning i 2023/2024
Dette notat beskriver datagrundlaget til beregning af udskillelse af næringsstoffer fra grise til den årlige opdatering af ”Normtal for husdyrgødning” fra Aarhus Universitet. Datagrundlaget beskriver indholdet af N og P i gennemsnitligt grisefoder, nøgletal for produktivitet og metode til fremskrivning af foderforbrug for perioden 2023/2024. Notat nr. 2318.
Flere slagtegrise pr. ha på trods af lavere fosforloft
Fosforloftet er sænket fra 35 til 33 kilo pr. hektar i 2022/23 gødningssæsonen, men lavere fosforindhold i gødningen betyder, at der kan der være flere slagtegrise og samme antal søer med smågrise pr. hektar. Magasinet Gris, januar 2023.
Lavere indhold af N og P i gylle fra vækstgrise
Artikel, Magasinet Gris, januar 2024.
Lidt mere tryptofan er godt til små grise
40.035 smågrise har givet svar på effekten af 25 kombinationer af tryptofan og lysinniveauer. Magasinet Gris, specialudgave Foder.
Normer for næringsstoffer
34. udgave
Ny beregning af foderenheder til søer
Beregningen af foderenheder til søer er blevet ændret og er trådt i kraft fra september 2023. Magasinet Gris, oktober 2023.
Tryptofan:lysin-behov til smågrise via 5 tryptofan- og 5 lysin- og proteinniveauer
Foredrag ved Fodringsseminar 2023.
AP2:
Fibervurdering NY FEso
Foredrag ved Fodringsseminar 2023
Klimafoderdatabase på vej
Notits, Magasinet Gris
SEGES Innovation Fodermiddeltabel
Ny foderenhed til sofoder: FEso2023
Ligningen til beregning af fodermidlers indhold af FEso justeres på baggrund af fem soforsøg med test af fiberrige foderblandinger i forhold til normale foderblandinger. Den nye ligning (FEso2023) er justeret, så der er samme indhold af FEsv, FEso og FEso2023 i byg, mens fiberrige fodermidler, som fx roepiller, opjusteres i FEso2023. Notat nr. 2314.
Nye formler for foderenheder til sofoder
Foredrag for Fødevarestyrelsens Foderstofudvalg
Nyhedsbrev fra LandbrugsInfo
Omtale og beskrivelse af opdateret Fodermiddeltabel
Nyhedsbrev fra svineproduktion.dk
Omtale af opdateret Fodermiddeltabel
Næringsindhold i hestebønner og ærter - høst 2023
Der blev fundet lavere energikoncentration og højere koncentration af syv mineraler samt lysin, treonin og valin i hestebønner sammenlignet med tidligere. I ærter blev der fundet lavere koncentration af råprotein råaske, methionin og fosfor, men højere koncentration af energi og seks mineraler samt lysin, cystin og treonin. Notat nr. 2335.
Næringsindhold i korn fra høsten 2023
Resultaterne fra årets kornhøst viser ved 15 % vand i forhold til høsten 2022: Et fald i energiindhold for alle seks kornarter; en stigning i råproteinindhold for alle kornarter på nær triticale og et fald i fosforindhold i alle kornarter på nær vårbyg og havre. Notat nr. 2328.
Realistiske fodervirkemidler for påvirkning af klima
Foredrag ved Fodringsseminar 2023.
Status på faglige aktiviteter
Omtale af aktiviteter ved møde i Innovationsrådet.
Status på faglige aktiviteter vedr. reduktion af antibiotikaforbrug
Omtale af aktiviteter ved Firmamøde om zink
AP3:
Kompensatorisk vækst i perioden 14-60 kg
Meddelelse nr. 1299: Reduceret protein i 3 uger efter fravænning giver lavere produktivitet, men det tabte kan indhentes i perioden 14-60 kg, hvis grisene får protein og aminosyrer nok. Grise, der efter fravænning fik foder, der overholdt normerne, efterfulgt af højt indhold af protein og aminosyrer fra 14 til 60 kg, havde højest produktivitet.
Kompensatorisk vækst og fodring af hangrise
Foredrag ved Fodringsseminar
AP4:
Fodring af slagtegrise 2.0
Foredrag, Grisekongres
Formalingsgrad i hjemmeblandet foder
Indlæg afholdt ved møde i Temagruppe Ernæring
Formalingsgrad i hjemmeblandet foder er undersøgt i ny afprøvning
Formalingsgrad, produktivitet og mavesundhed er parametre i afprøvningen, som vurderer grisenes potentiale, når de fodres med hjemmeblandet melfoder. Magasinet Gris, oktober 2023.
Produktivitet og mavesundhed ved forskellig formalingsgrad i hjemmeblandet slagtegrisefoder
Der blev ikke fundet forskelle i produktivitet og produktionsværdi, når slagtegrisene blev fodret med fint formalet melfoder (90 % under 1 mm), melfoder med mellemgrov formaling (73 % under 1 mm) eller groft formalet melfoder (57 % under 1 mm). Forekomsten af maveforandringer var meget lav, når der blev anvendt mellemgroft eller groft formalet melfoder. Meddelelse nr. 1284.
AP5:
Betydning af vitamin D3-kilde og niveau samt calciumniveau til polte for knoglestyrke og -sammensætning
Foredrag, Repro-Management
Knoglestyrke og halthed hos polte
Foredrag, Fodringsseminar
Poltes knoglestyrke og halthed påvirkes hverken af calcium eller vitamin D3 kilde i intervallet 800-1.869 i.e. pr. FEso i foderet
Tilsætning af 1.869 i.e. 25-hydroxyvitamin D3 eller 1.869 i.e. vitamin D3 pr. FEso foderet til polte påvirkede uanset calciumniveau hverken knoglesammensætning, -styrke eller halthed ved brug i vægtintervallet 30-100 kg og 30-180 kg, sammenlignet med foder indeholdende 800 i.e. vitamin D3 pr. FEso. Meddelelse nr. 1286.