Fodertiltag med effekt på budlinje, klima og miljø

Projektansvarlig: Per Tybirk

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at sikre bæredygtig griseproduktion gennem arbejde med fodereffektivitet, klimatiltag og miljø under hensyn til griseproducenternes bundlinje. Det sker især ved at undersøge mulighederne for at maksimere udnyttelsen af foderets protein- og fosforindhold. I AP1 undersøges mulighederne for først at minimere foderets proteinindhold ved fast fodertildeling og derefter undersøges konsekvenserne af forskellig foderstyrke midt i drægtighedsperioden for pattegrises fødselsvægt og udvikling i søernes vægt og rygspæktykkelse. I AP2 undersøges forskellige strategier for fodring med lavproteinfoder for at minimere diarré og klimaaftryk. I AP3 beskrives den faglige baggrund for det danske koncept for lavproteinfoder med brug af ekstra aminosyrer. I AP4 testes foderstofbranchen evne til at blande korrekt og udvagte foderblandingers effekt på produktivitet og klimaaftryk. I AP5 opdateres det nuværende beregningssystem for foderets indhold af fordøjeligt fosfor til nyeste viden om fordøjeligheder med de mest effektive fytaser. AP1 forventes at medføre reduceret proteinforbrug til drægtige søer til gavn for økonomi, miljø og klima og måske til gavn for søernes holdbarhed pga. langsommere vækst med højere fedtdepoter. AP2 forventes at medføre mere optimale strategier for valg af blandinger i smågriseperioden. AP3 forventes at understøtte implementering af lavproteinproteinfoder og optimering af foderstrategier tilpasset besætningernes genetik og køn. AP4 sikrer griseproducenterne adgang til færdigfoder med stor sikkerhed for, at der leveres det aftalte. AP5 vil give den effekt, at grisene kan fodres med mindst muligt fosforindhold til gavn for foderpris og med lavere krav til harmoniareal.

Projektresultater:

AP1:

Baggrund for ændring af normer for fordøjeligt protein og nye anbefalinger til fasefodring af drægtige søer i 2024
Notat nr. 2424: Normer for fordøjeligt protein til drægtige søer er på baggrund af nye forsøgsresultater reduceret, så der opnås en besparelse på foderprisen, uden negativ påvirkning af soens produktivitet eller kuldets fødselsvægt. Reduktionen gælder både i blandinger til ét-faset fodring og til fasefodring til drægtige søer.

Dietary protein requirement of hyper-prolific sows in late gestation
Artikel publiceret af Aarhus Universitet (i projektet Far-Vel Protein) med faglig sparring fra SEGES Innovation. Publiceret i Livestock Science. 290:105596, https://doi.org/10.1016/j.livsci.2024.105596

Effect of dietary protein for gestating sows on re-establishment of body reserves and impact on reproductive performance
Artikel publiceret i samarbejde mellem Aarhus Universitet (projektet Far-Vel Protein) og SEGES Innovation (projektet MaxDrægtigMedMindreSo). Publiceret i Livestock Science. 286:105521, https://doi.org/10.1016/j.livsci.2024.105521

Effekt af foderstyrke til søer i midt og sen drægtighed på pattegrisenes fødselsvægt
Meddelelse nr. 1306: Den daglige foderstyrke dag 28-84 efter løbning havde ikke statistisk sikker betydning for pattegrisenes gennemsnitlige fødselsvægt, mens 2,8 FEso pr. dag frem for 3,5 FEso pr. dag i perioden fra 84 til 112 dage efter løbning gav en forøgelse af den gennemsnitlige fødselsvægt med 30 g pr. gris.

Godt og tilstrækkeligt foder i drægtighedsstalden
Foredrag omhandlende fodring af drægtige søer. Præsenteret  til Grisekongressen 2024

Optimal foderstyrke midt i drægtigheden
Indlæg på Fodringsseminar om hvordan foderstyrke påvirker bl.a. fødselsvægt

Optimal fodring fra poltemodtagelse til faring
Indlæg præsenteret af Jakob Christoffer Johannsen, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet og Per Tybirk, chefkonsulent, SEGES Innovation ved årets Soseminar. I indlægget præsenteres resultater fra afprøvning gennemført i projektet i 2022-2023.

Optimal protein concentration in diets for sows during the transition period
Artikel publiceret af Aarhus Universitet (i projektet Far-Vel Protein) med faglig sparring fra SEGES Innovation. Publiceret i Journal of Animal Science. 102:skae082, https://doi.org/10.1093/jas/skae082

Protein før faring påvirker dødfødte og søernes mælkeproduktion
Artikel i Magasinet Gris, som omtaler forsøg, der viser, at søerne har behov for 20-22 gram fordøjeligt lysin om dagen i de sidste syv dage før faring for at forberede yveret til at producere rigelige mængder mælk efter faring.

Sammenligning af rygspæktykkelse målt med Lean-Meter og Duo-Scan: Go Plus
Notat nr. 2423: Lean-Meater og Duo-Scan: Go Plus kan begge anbefales til måling af rygspæk hos søer. Der er en tendens til mindre afvigelse mellem gentagne målinger og marginalt lavere niveau i målingerne med Duo-Scan: Go Plus i forhold til Lean-Meater. Det vurderes, at Duo-Scan: Go Plus vil være lidt hurtigere til målinger af rygspæk hos løsgående søer end Lean-Meater, og den kan i samme arbejdsgang anvendes til drægtighedsscanning. 

Sådan påvirkes fødselsvægten af foderstyrke i midt og sen drægtighed
Foredrag omhandlende fodring af drægtige søer i forhold til fødselsvægt. Præsenteret  til møde i Dansk Veterinær Hyologisk Selskab.

AP2:

2-fasefodring kan benyttes til smågrise
Artikel i Magasinet Gris omhandlende de foreløbige resultater fra afprøvning med 2-fasefodring til smågrise, som foreløbigt viser en forbedring af produktivitet og en sænkning af foderomkostninger uden en betydende effekt på diarré.

AP3:

Feeding the Danish pig production
Foredrag afholdt for Udenrigsministeriet om den danske foderbranche og grisefoderforsøg i SEGES.

Foderets betydning for grisekødets klimaaftryk
Artikel i Magasinet Gris, der uddyber, hvor stor betydning, foder har for det klimaaftryk, grisen producerer.

Foderets betydning for grisekødets klimaaftryk
Foredrag for miljørådgivere hos Landbonord, før trepart og om foderets betydning for klima i det store spil.

Foderets betydning for grisekødets klimaaftryk
Foredrag afholdt ved Grisekongres om foderets rolle afhængig af beregningsmodel og type af klimaregnskab og i relation til trepart.

Grisenes metanudledning i forhold til klimaregnskabet
Foredrag afholdt ved Fodringsseminar

Krom til grise i vækst og søer
Notat nr. 2421: På baggrund af et litteraturstudie vurderes det, at søers reproduktion påvirkes positivt og at grises tilvækst, foderudnyttelse og immunforsvar kan forventes svagt forbedret, hvis det i EU var muligt at tilsætte krom til foderet. Den optimale dosis vil sandsynligvis være omkring 200 μg krom pr. kg foder.

Mangan til grise i vækst og søer
Notat nr. 2422: På baggrund af et litteraturstudie samt gennemgang af normsæt fra andre lande, er den danske norm på 40 mg mangan pr. foderenhed inklusiv det naturlige niveau på et passende niveau. Det er normal praksis at tilsætte 40 mg uden hensyn til det naturlige indhold, og dette giver en god sikkerhedsmargin.

Sidste nyt om fodring af slagtegrise
Foredrag afholdt ved Svinevet Årsmøde

Vækstmodel til smågrise, inkl. idealprotein via effektivt lysin
Foredrag afholdt ved møde i Temagruppe Ernæring om vækstmodel og implementering af ny forståelse af ideel aminosyrebalance

AP4:

Firmaafprøvningen - effekt af smågriseblandinger med forskelligt klimaaftryk
Foredrag med foreløbige resultater fra firmaafprøvning, afholdt ved Fodringsseminar

Foderblandinger til smågrise med lavt klimaaftryk
Meddelelse nr. 1305: Foderets klimaaftryk betyder ikke meget for Danmarks nationale regnskab, men er en væsentlig del af løsningen, når klimaaftrykket pr. kg grisekød skal reduceres. BAT Agrar, Danish Agro og Vestjyllands Andel har alle leveret smågrisefoder med lavere klimaaftryk end en traditionel korn-/sojablanding. Når klimaaftrykket opgøres pr. kg tilvækst, har firmaerne leveret reduktioner på 32-42 %, når klimaftrykket fra fældet regnskov og humusoxidering fra tørvejord blev medregnet.

Tre bud på smågriseblandinger med lavere klimaaftryk
Artikel fra Magasinet Gris, Foderspecial, der fortæller, at tre firmaer har vist, at det samlede klimaaftryk pr. kg tilvækst kan reduceres med 32 til 42 procent, når sojaskrå erstattes helt eller delvist med rapskage

Varmestabile fytaseprodukter
Notits i Magasinet Gris om firmaafprøvning