Gylleudslusning i nye og eksisterende stalde

Projektansvarlig: Stine Grønborg

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at reducere metan-, ammoniak- og lugtemissionen via hyppig udslusning fra grisestalde. Dette gøres ved:

  • Test af opdelt linespil til udslusning i farestalde til løse søer
  • Test af gyllekummer med reduceret overfladeareal i kombination med linespil
  • Test af linespil i kombination med gyllekøling
  • Test af linespil med ajlerende og skrå skrabeflader

Projektet er i 2024 organiseret i fem arbejdspakker (AP), som er uafhængige af hinanden. Projektet bidrager med viden om, hvordan hyppig udslusning kan implementeres i eksisterende og nye stalde og vil desuden bidrage med viden om emission af ammoniak, metan og lugt fra farestalde med løsgående søer med linespil og linespil med reduceret overflade. Desuden undersøges det, hvor høj reduktion af lugt, metan og ammoniak, der kan opnås ved at supplere linespil med enten gyllekøling eller skrå skrabeflader med ajlerende, således linespilsanlægget kan fungere som eneste miljøteknologi i staldsektionen med overholdelse af BAT kravet.

Effekt på klimagasser: På bedriftsniveau er forventningen, at hyppig udslusning bidrager med en reduktion på 20 kg CO2e/ ton grisegylle. Daglig udslusning med linespil forventes at reducere metanemissionen med 90 pct.

Effekt på kvælstof: Daglig udslusning med linespil forventes at have en reducerende effekt på 30 pct. på ammoniak. Det forventes, at lugtemissionen kan reduceres med 45 pct. ved brug af linespil.

Projektresultater:

AP2:

Lavemissionskummer i farestalde (OBS: Omhandler også AP3)
Foredrag, Faglig Nytårskur 

Miljøsystem til farestier med løse søer viser lovende resultater
Nyhed på svineproduktion.dk, februar 2024

Øvrigt:

Erfaringer med hyppig gylleudslusning i slagtegrisestalde
Erfaring nr. 2401: Ugentlig gylleudslusning kunne lade sig gøre i alle de fem besøgte stalde, men der var problemer med restmængder i gyllekummerne, hvis der blev anvendt 25-30 g halm pr. gris pr. dag som beskæftigelsesmateriale. Store gyllekummer medførte en langsommere udslusning og større restmængde i kummerne end i besætninger med små gyllekummer, medmindre der blev benyttet større mængder halm som beskæftigelsesmateriale. Der blev målt svovlbrinteniveauer over den hygiejniske grænseværdi i fire ud af fem besætninger. Stalden med spjæld havde det laveste svovlbrinteniveau.