Virushåndtering

Projektansvarlig: Elisabeth Okholm Nielsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet er at understøtte den nationale strategi for reduktion af PRRS hos grise, der skal øge andelen af besætninger, der er fri for PRRS-virus.

Målet for 2025 er, at 75 % af slagtegrisene er PRRS-antistofnegative og 85 % af sobesætningerne er deklarerede PRRS-antistofnegative. Desuden skal projektet belyse sundhed og økonomi ved smitte med Influenza A-virus i grise for at bibringe griseproducenterne konkrete vejledninger for håndtering af virusinfektionerne med mindst muligt produktionstab. F

rihed for PRRS-sygdom vil øge grisenes sundhed og produktivitet samt reducere forbruget af antibiotika. Projektet vil generere og udbrede viden om overvågning af besætninger for forekomst af PRRS-virus. I forbindelse med del-saneringer skal forekomsten af PRRS-virus overvåges løbende med materialer, som landmanden kan udtage selv (fx spytprøver).

Projektet vil kvantificere betydningen af hver prøveudtagning, og derudover bidrage med viden om smittespredning indenfor besætningen, og hvilke tiltag, landmanden vil få effekt af at implementere.

Projektet vil identificere og kvantificere risikofaktorer med betydning for smitte med PRRS, såsom handel med grise, luft, gylle, afhentning af døde grise, foderbiler og besøgende.

Resultater fra disse undersøgelser vil øge viden om årsager til PRRS-smittespredning og dermed mulige forebyggende tiltag, hvilket vil øge sandsynligheden for, at målet med PRRS-reduktionsplanen nås indenfor den forventede tidsramme, så dansk griseproduktion som helhed kan opnå de positive effekter (økonomisk og sundhedsmæssigt), som en lavere forekomst af PRRS-smittede besætninger vil medføre.

Med kendskab til den konkrete effekt på pattegrise og smågrises tilvækst med og uden influenzasmitte vil costbenefitberegning på influenzavaccination blive mulig, så der fremover kun anvendes vaccination mod influenza i de besætninger, hvor effekten modsvarer investeringen, hvilket forventes at reducere vaccineforbruget med 20- 50 %.

Projektresultater:

AP1:

Smitte med influenza i farestalden
Meddelelse nr. 1315: Afprøvningen undersøgte årsager til spredning af smitte med Influenza A virus (IAV) i farestalden i 3 sektioner i 3 besætninger. Resultaterne viste, at flytning af pattegrise indenfor fareholdet eller flytning af ammesøer mellem farehold ikke var en vigtig årsag til smitte. I 8 ud af de 9 staldsektioner blev der påvist smittespredning med IAV i staldsektionen. I 3 af de 8 sektioner blev spredning af IAV først påvist senere end dag 10 efter faring, så infektion med IAV i en sektion kommer ikke nødvendigvis ind i sektionen med de farende søer, men overføres sandsynligvis senere fra sektioner med ældre pattegrise. Det kan for eksempel ske med redskaber, personer, grise eller ventilationsluft. Ti dage efter faring var 25 % af alle kuldene smittet med IAV, og dag 21 var ca. halvdelen af kuldene smittet. Der var IAV på yveret af 25 % af 146 indsatte ammesøer. De kuld, som blev passet af ammesøer med IAV på yveret ved indsætning i forsøgssektionerne, havde den samme forekomst af IAV, som kuldene hos ammesøer uden IAV på yveret ved indsætning.

AP2:

Koldt spyt til PRRS-virusanalyse
Artikel i Magasinet Gris om brug af spytprøver til overvågning af PRRS.

AP3: 

Det er nemmere at passe PRRS-fri grise
Artikel i Magasinet Gris: Undersøgelser viser, at delsanering er den foretrukne strategi, når PRRS skal bekæmpes, men uanset hvilken tilgang, der vælges, kræver det tålmodighed og vedholdenhed.

Erfaringer med sanering for PRRS i otte sohold
Erfaring nr. 2501: Otte besætningsejere, der har påbegyndt sanering for PRRS, er blevet interviewet angående deres erfaringer, som her gives videre til andre griseproducenter, der står overfor eller overvejer sanering.

AP4:

Indirect contacts between Danish pig farms - what are the frequencies and risk-reducing measures, and how can they be used in simulation models?
Artikel publiceret i Acta Veterinaria Scandinavica

Undersøgelse af sammenhængen mellem eksterne smittebeskyttelsesprocedurer og spredning af PRRS-virus til sohold
Meddelelse udgivet af Landbrug & Fødevarer, hvor SEGES har bidraget med viden og sparring ved udarbejdelse

Årsager til PRRS-statusfald i 2019-2023
Notat nr. 2503 omhandlende udviklingen i PRRS-status over de seneste 5 år.

AP5:

En mere intensiv overvågning vil finde PRRS-udbrud tidligere
Artikel i Magasinet Gris omhandlende beregninger af, hvor stor sandsynligheden er for at påvise nye tilfælde af smitte i PRRS-fri områder.

Evaluering af nuværende og alternative PRRS-overvågningssystemer med henblik på tidlig påvisning af PRRS-smitte i en PRRS-fri region
Notat nr. 2504 omhandlende evaluering af overvågningssystemet og dets sensitivitet.

How likely is it to detect a new incursion of PRRS in a PRRS-free region, within the first month
E-poster på ESPHM konference 2025

Quantification of early detection surveillance in PRRS-free regions
Artikel publiceret i Preventive Veterinary Medicine

PRRS Eradication in Danish sow herds during the period 2020-2024
Præsentation på ESPHM konference 2025

PRRSV transmission between farms
E-poster på ESPHM konference 2025

The three most likely routes of introduction of PRRS according to 40 Danish veterinarians
E-poster på ESPHM konference 2025

What is the probability of detecting a new incursion of PRRS into a PRRS-free region of Denmark within the first month?
Artikel udgivet på Morrison Swine Health, University of Minnesota, hjemmeside.

AP6:

Swine influenza A virus transmission in the farrowing unit - mission impossible?
E-poster ved ESPHM konference 2025