Reduktion og opsamling af ammoniak og lugt fra kvægstalde
Projektansvarlig:
Malene Myllerup
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
Q4. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Projektets formål er at udvikle og teste metoder til at reducere emissionen af ammoniak fra gødningen i kvægstalde samt metoder til at opsamle luft med høj koncentration af ammoniak og lugt, så der kan foretages en omkostningseffektiv luftrensning i kvægstalde.
Projektet består af tre aktiviteter. Emissionen fastlægges fra tre stalde med hver af de tre gødningshåndteringssystemer: Linespil i gyllekummen; manuel skrabning af fast gulv 2-3 gange pr. dag; og anvendelse af robot gyllesuger til det faste gulv. Resultaterne sammenholdes med normtallet fra kvægstalde med sengebåse, spaltegulv og ringkanal/bagskyl. Punktudsugning til opsamling af ammoniak og lugt fra gyllen implementeres i en kvægstald. Det undersøges, hvor stor en del af staldens samlede ammoniak- og lugtemission der kan opsamles i dette punktudsug over et år med henblik på kemisk eller biologisk luftrensning. Nærmiljøet i en kvægstald undersøges med henblik på at definere køernes behov for minimums- og maksimumsventilation. Disse resultater anvendes til at implementere og regulere 30 % delrensning i en kvægstald med naturlig ventilation, hvor der opsættes mekanisk udsugning i kip, som anvendes som den første del af ventilationsanlægget, hvorefter den naturlige ventilation indkobles.
Den opsamlede ammoniak i den mekaniske udsugning måles hen over et år med henblik på kemisk luftrensning. Effekten af projektet vil være en dokumenteret effekt på reduceret ammoniakudledning på forventelig 20-25 % på de afprøvede gødningssystemer. Det forventes, at punktudsugning kan opsamle 50 % af ammoniakudledningen og 40 % af lugtudledningen som gennemsnit over et år, samt at 30 % delrensning kan opsamle 65 % af ammoniakudledningen hen over et år.
Projektresultater:
Afprøvning af punktudsugning i en kvægstald med hybridventilation
Rapport 60 (foreløbig version)
Opsamling af ammoniak og metan med delvis mekanisk ventilation i en naturligt ventileret kvægstald
Rapport 59
Opsamling af ammoniak og metan med delvis mekanisk ventilation i en naturligt ventileret kvægstald
Resumé og konklusion på LandbrugsInfo tilhørende Rapport 59
Videnskatalog over kvægstaldsgulve med 0,89 kg NH3 pr. m2 produktionsareal
Videnskatalog over gulve til kvægstalde med 0.89 kg NH3 pr. m2 produktionsareal (foreløbig version)
Videnskatalog over kvægstaldsgulve med 0,89 kg NH3 pr. m2 produktionsareal
Dette er en opdateret version af ”Videnskatalog over kvægstaldsgulve med 4 % ammoniakfordampning” og er opdateret december 2022. Siden første udgave er der sket ændringer i forhold til udvalget af gulve, hvor nogle er udgået og andre tilføjet. Ændring i opgørelse af emission fra dyr til produktionsareal er ligeledes tilrettet, således at emissionerne er angivet som kg NH3 pr. m2 produktionsareal fremfor kg NH3 pr. ko. Videnskataloget beskriver gulvprincipper, der alle har samme emissionsniveau, og dermed kan anvendes under fællesnævneren ”gulve med 0,89 kg NH3 pr. m2 produktionsareal”.
Videnskatalog over kvægstaldsgulve med 0,89 kg NH3 pr. m2 produktionsareal
Resumé og konklusion tilhørende opdateret videnskatalog over kvægstaldsgulve