Optimering af småkalves sundhed, trivsel og velfærd

Projektansvarlig: Henrik Læssøe Martin

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:

Formålet er at reducere dødelighed og medicinforbrug samt forbedre velfærd og produktivitet for kalve i både malkekvægs- og slagtekalvebesætninger.
Målet er at demonstrere, teste, afprøve og udvikle fodrings- og managementtiltag inkl. konkrete værktøjer til at forbedre kalvesundhed og økonomi på såvel kort som langt sigt.
Der indgår 3 arbejdspakker, der sammenligner to væsentligt forskellige mælke-erstatningers effekt på sundhed og produktion, udvikler en prototype af et værktøj til brug for opgørelser og benchmarking af småkalve, og inddrager kalvepassere i et Elite-forløb, der gennem teori og praksisnære opgaver og registreringer samt benchmarking styrker deres motivation og faglige kompetencer.
Der indgår aktiviteter med fokus på tekniske løsninger, styringsværktøjer og fodringsoptimering.

Samlet set vil disse aktiviteter bidrage til et øget fokus på kalveområdet med forventede langsigtede positive effekter på kalvesundhed, trivsel og økonomi.
De konkrete effekter vil være lavere dødelighed og antibiotikaforbrug, reducerede omkostninger til mælkeerstatning uden nedgang i sundhed eller tilvækst, forbedrede fodringsrutiner til gavn for sundhed og velfærd, bedre værktøjer til opgørelser og benchmarking samt hurtig og effektiv implementering af ny viden

Projektresultater:

Kickoff af Elitens kalvepassere
Invitation til Kickoff møde i Arbejdspakke 5

Elitens kalvepasser
Introduktion til "Elitens kalvepassere" præsenteret af Terese Myhlendorph-Jarltoft

Råmælkens betydning samt management
Indlæg af Terese Myhlendorph-Jarltoft på kickoff af elitens kalvepasser

Energitildeling Mælkefodring- og fravænning
Indlæg af Annedorte Jensen, Din Kalverådgiver, på kickoff af elitens kalvepassere

Hygiejne og rengøring 
Indlæg af Henrik Læssøe Martin på møde med Elitens Kalvepassere

Sygdomsgennemgang
Indlæg af Kvægfagdyrlæge Lene Agerskov

Vand til kalve
Indlæg af Mogens Vestergaard på Kickoff for Elitens Kalvepassere om betydningen af vand og anvendelse af elektrolyt til kalve

Sådan gør vi hinanden bedre
Indlæg af Betina B. Tvistholm på intro-dag for Elitens kalvepassere

Hvordan undersøges immunstatus hos kalve?
Undersøgelser viser, at en god passiv immunisering har indflydelse på både sundhed og tilvækst i hele kalvens ungdyrperiode.
Derfor er det vigtigt at få målt den passive immunisering i besætningerne – det kan måles med en digital Brix-måler.