Overvågning af smitsomme kvægsygdomme
Projektansvarlig: Lars Pedersen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at sikre et højt veterinært stade i Danmark, der giver basis for god dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og kvægbrugets økonomi.
Et højt veterinært stade er nødvendigt for adgang til de internationale højprismarkeder, der er interessante for afsætning af danske mejeriprodukter. Målet er at gennemføre den lovomfattede overvågning for IBR, BVD og Salmonella Dublin, gennemføre overvågningen for B-streptokokker, optimere detektion af indslæb af de nævnte infektioner, fremme smittebeskyttelse samt varetage kvægbrugets veterinære beredskab via følgende aktiviteter:
- Gennemførsel af de lovpligtige overvågninger for BVD, IBR og Salmonella Dublin samt overvågningen for B-streptokokker på tankmælk og slagteblod
- Udvikling og administration af overvågningsprogrammerne
- Varetagelse af kvægbrugets beredskab, herunder SEGES’ særlige forpligtelser i tilfælde af udbrud med smitsomme kvægsygdomme
- Administration af kvægerstatningsordningen samt refusion for særslagtning i tilfælde af salmonellose
- Deltage i interne og eksterne beredskabsøvelser - Vurdere risiko for introduktion af smitsomme kvægsygdomme
- Afsøge mere viden om smittespredning i danske kvægbesætninger og sikre effektiv bekæmpelse af sygdomme, herunder særligt bekæmpelsen af Salmonella Dublin
Effekten er, at danske forbrugeres og eksportmarkedernes tillid til dansk mælk og oksekød opretholdes, og derigennem medvirker til de danske producenters og virksomheders mulighed for en rentabel afsætning.
Projektresultater:
AP1
Mund- og klovsyge i Tyskland - hvilke forholdsregler skal jeg som landmand tage?
Det er vigtigt at vi minimerer risikoen for at få mund- og klovesyge her til Danmark, da dette vil få store konsekvenser for landbruget. Se her hvad du skal være opmærksom på.
Symptomer på Bluetongue kan forveksles med mund- og klovesyge
Udbrud af bluetongue i Danmark og mund- og klovesyge i Tyskland fremhæver vigtigheden af hurtig og præcis diagnostik for at beskytte kvægbesætninger
Værd at vide om mund- og klovesyge
Kort og godt om den meget smitsomme sygdom mund- og klovesyge, som angriber klovbærende dyr - herunder Kvæg: smitte, syptomer, diagnose, sanering m.m.
AP2
Nyhed i DMS
Vigtig information til danske kvægbrugere angående forholdsregler i forbindelse med udbruddet af mund- og klovesyge i Tyskland.
AP3
Salmonella Dublin hos kvæg
Præsentation hos FVST den 29. januar omkring Salmonella dublin og salmonellose, samt håndtering af smittede besætninger og hvilke parametre, der er vigtige i en god handlingsplan.