Skab værdi af data i markbruget

Projektansvarlig: Torben Spanggaard Frandsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at skabe værdi af forskellige datakilder i markbruget og demonstrere, hvor og hvordan brugen af udbytte- og kvalitetsdata på mark- og positionsniveau kan øge indtjeningen og reducere miljø- og klimabelastningen i markbruget. Der registreres tusindvis af handlinger i Dansk Markdatabase, men for få af registreringerne bruges til at skabe en adfærdsændring i markbruget. Nærværende projekt vil i samarbejde med en gruppe større bedrifter (>1000 ha) identificere de væsentligste datakilder og afprøve allerede eksisterende og
nye beslutningsstøtteværktøjer for hurtigt at kunne udvikle de ønskede værktøjer.

Dette søges opnået gennem 4 arbejdspakker:

• AP1: ”Lær af de bedste bedrifter”, hvor der i samarbejde med 3-6 forskellige driftstyper (kvæg, svin og planteavl) identificeres de væsentligste datakilder og ønsker til beslutningsstøtteværktøjer/dataanalyser.
• AP2: ”Living labs – test af værdiskabelse”, Der udvikles ’Living Labs’ for de 3-6 store demobedrifter, hvor landbrugerne får adgang til et digitalt univers i form af Power BI, hvor de kan sammenstille data på nye måder.
• AP3: ”Demonstration og implementering af den digitale foderkæde”, hvor der i samarbejde med 3-6 case-bedrifter med flere års udbytteregistrering demonstreres nytteværdien af udbyttedata og kvalitetsegenskaber på mark- og positionsniveau til optimering af grovfoderproduktionen.
• AP4: ”Hackathon – udvikling af IT-løsninger til brugernes største behov”, hvor der arbejdes intensivt i et kort tidsforløb på tværs af fagfaglige kompetencer, udvikles løsninger på de ønskede beslutningsstøtteværktøjer/dataanalyser beskrevet i AP1 & 3. P

rojektet vil medvirke til i højere grad at skabe en værdi af data gennem adfærdsændring i markbruget fremfor blot dataindsamling.

Præsentation af beslutningsstøtteværktøjer og udbytter på markniveau vil motivere landmanden til at forbedre udbytterne. 2% bedre næringsstofudnyttelse som følge af højere udbytter vil bidrage med 5 kg kvælstof pr. ha på 25 % af arealet med vinterhvede, kløvergræs og majs (940.000 ha) og dermed bidrage med et reduceret næringsstofoverskud på 1.175 ton kvælstof årligt, som indirekte afspejles i klimaaftrykket i markbruget.

Projektresultater:

AP 3

Er det mon i år du skal i gang med udbyttemåling i grovfodermarkerne?
Facebook opslag d. 3/4 med reklame for podcasten Kvæglyt vedr. udbytteregistering

Kvæglyt: Gode råd om at komme i gang med udbytteregistrering
Podcasten kvæglyt og udbytteregistrering

Stigende interesse for udbyttemåling i grovfodermarken
Artikel i kvægnyt om metoder og fordele ved udbytteregistrering

Udbytteregistrering kræver valide data for at give værdi 
Præcis udbytteregistrering kræver in-line NIR på finsnitteren med systematisk kalibreringskontrol på basis af repræsentative afgrødeprøver udtaget under høst i marken.