Monitering og varsling af skadevoldere og herbicidresistens
Projektansvarlig: Rasmus Emil Jensen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at stille monitering og varsling til rådighed for danske landmænd og rådgivere, så bekæmpelse af svampe og skadedyr sker efter behov, til gavn for både landmandens økonomi og miljøet. Målet er ugentligt igennem vækstsæsonen at give landmænd og rådgivere et uvildigt overblik over fund af sygdomme og skadedyr på baggrund af aktuelle skadetærskler og bekæmpelsesstrategier. Projektet indeholder tre arbejdspakker med forskellige aktiviteter.
I arbejdspakke 1 samles der indberetninger af sygdomme og skadedyr i flere afgrøder. Indberetningerne bruges til at lave ugentlige kommentarer, som bygger på angrebsniveau og brug af skadetærskler. Registreringerne vises i tabeller og på Danmarkskort for at give et hurtigt overblik over angrebsgrader. Registreringer, som ligger over skadetærsklen, bliver også vist grafisk. Det hele vises på IT-platformen Registreringsnettet.
I arbejdspakke 2 laves der en rapport, som samler resultaterne fra brugerundersøgelserne blandt rådgiverne, hvor de har givet deres ideer til etablering og branding af eget regionalt registreringsnet, som kan integreres i det landsdækkende registreringsnet.
I arbejdspakke 3 samles der informationer om forekomsten af herbicidresistens i flere ukrudtsarter. Registreringerne vises som et Danmarkskort for at give et hurtigt overblik over forekomsten. Derudover bliver der en opfølgning fra udvalgte marker fra 2021, hvor der er konstateret forekomst af resistente ukrudtsbestande. Der vurderes på udbredelsen, og der samles op på, hvilke tiltag der eventuelt er foretaget mod at minimere problemet.
Effekterne er et forventet fald i pesticidbelastningsindikatoren på 0,1 PBI i forhold til 2016-2017 baseline. Ved at følge skadetærskler via monitering og varsling hjælper dette landmanden til at opnå optimale udbytter med mindst mulig planteværnindsats. Dette er samtidig en medvirkende faktor til at Danmark som EU-land lever op til kravene om IPM i rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider.
Projektresultater:
AP1
Analyse af data fra registreringsnettet for bladsvampe i majs i 2013-2021
Der er foretaget en analyse af evt. sammenhænge mellem angreb af bladsvampe i majs i registreringsnettet i 2013-2021 og oplysninger om dyrkningsteknik.
Bladlus og havrerødsot i registreringsnettet 2021-2022
Der har været relativt svage angreb af bladlus i hvede i efteråret 2021 og svage til moderate angreb i vinterbyg. Der er generelt meget svage angreb af havrerødsot i foråret 2022.
Følg udviklingen af skadegørere i registreringsnettet 2022
Se starttidspunkt for skadevoldere i de forskellige afgrøder.
Miniworkshop
Præsentation - Registreringsnet - nu og fremtid.
Nu er de sidste bladlus frosset ihjel
Facebook-opslag.
Registreringsnet i LANDSFORSØGENE 2022
Svampe-, sygdom-, og ukrudtsbekæmpelse i korn, raps, kartofler og majs.
Registreringsnet uge 10: 1. registrering af lys bladplet i vinterraps
Angrebene af lys bladplet er pt. svage, og der er ikke fundet angreb over bekæmpelsestærsklen.
Registreringsnet uge 11: 2. registrering af lys bladplet i vinterraps og 1. registrering af bladribbesnudebiller i vinterraps
Bekæmpelse af lys bladplet er pt. ikke aktuel. Der er endnu ikke registreret bladribbesnudebiller i fangbakkerne.
Bekæmpelse af lys bladplet er pt. ikke aktuel. Der er kun ganske få bladribbesnudebiller i fangbakkerne.
Registreringsnet uge 13: 4. registrering af lys bladplet i vinterraps og 3. registrering af bladribbesnudebiller i vinterraps
Angrebene af lys bladplet har ikke udviklet sig i den forløbne uge. Der er pt. heller ikke behov for bekæmpelse af bladribbesnudebiller.
Registreringsnet uge 14: 5. registrering af lys bladplet og 4. registrering af bladribbesnudebiller i vinterraps
Der er kun udløst bekæmpelse af lys bladplet i en enkelt mark med Artemis hhv. Hillico. Når det igen bliver lunere, er bekæmpelse af bladribbesnudebiller aktuel i enkelte marker med fangster over tærsklen
Registreringsnet uge 15: 6. registrering af lys bladplet og 5. registrering af bladribbesnudebiller i vinterraps
Der er kun udløst bekæmpelse af lys bladplet i en enkelt mark med DK Expansion. Bekæmpelse af bladribbesnudebiller anbefales kun i 3 marker med tidligere fangster over tærsklen.
Registreringsnet uge 16: 1. registrering af svampesygdomme i vintersæd og alm. rajgræs. 7. registrering i raps.
Der er udløst bekæmpelse af bygrust i 6 af 13 vinterbygmarker med sorten Kosmos. Ellers er der ikke udløst bekæmpelse i vintersæd. I rajgræs er kun fundet lidt kronrust, og evt. bekæmpelse er endnu ikke aktuel.
Registreringsnet uge 17: 2. registrering af svampesygdomme i vintersæd og alm. rajgræs. Sidste registrering i raps.
Der er udløst bekæmpelse af bygrust i nogle vinterbygmarker. I vinterhvede og rug er der pt. ingen eller svage angreb af svampesygdomme.
Registreringsnet uge 18: 3. registrering af svampesygdomme i vintersæd og alm. rajgræs
Der er udløst bekæmpelse af bygrust i flere vinterbygmarker. Trods det tørre vejr er bekæmpelse af skoldplet også aktuel i nogle vinterbygmarker. I vinterhvede og rug er der pt. ikke bekæmpelsesbehov.
Der er bekæmpelsebehov i flere vinterbygmarker. I vinterhvede og rug er der pt. et meget lavt bekæmpelsesbehov.
Registreringsnet uge 20: Registrering af svampesygdomme i vintersæd, rajgræs og vårsæd samt registrering af skadedyr i roer
I hvede kan Septoriabekæmpelse i sorter med 2 i modtagelighed i de fleste tilfælde trækkes til vækststadie 37-39. I vårsæd er angrebene af svampesygdomme pt. svage. Bekæmpelse af kronrust snart aktuel i rajgræs.
Registreringsnet uge 21: Skadegørere i vinter- og vårsæd samt rajgræs, roer og kartofler
Evt. svampebekæmpelse i vinterbyg skal nu afsluttes. I hvede er der behov for bekæmpelse af Septoria. Vær obs på sprøjtefristen for Balaya, som er vækststadie 40.
Registreringsnet uge 22: Skadegørere i vinter- og vårsæd samt rajgræs, roer og kartofler
I vårbyg og havre er angrebene af svampesygdomme pt. overvejende svage. Der er kun meget få hvedegalmyg.
Registreringsnet uge 23: Skadegørere i vinter- og vårsæd, roer og kartofler
Angrebene af Septoria er fortsat svage. Der er kun fundet meget få bladlus i korn.
Registreringsnet uge 24: Skadegørere i vinter- og vårsæd, hestebønner, roer og kartofler
Angrebene af Septoria er fortsat svage. Der er meget få bladlus i korn, hestebønner og roer. Der er behov for bekæmpelse af cikader i de tidligst fremspirede marker med stivelseskartofler. Der er begyndende angreb af chokoladeplet i hestebønner.
Registreringsnet uge 25: Skadegørere i vinter- og vårsæd, rajgræs, hestebønner, majs, roer og kartofler
Angrebene af Septoria er fortsat svage. Der er kun meget få bladlus i korn. Der er behov for at bekæmpe chokoladeplet i nogle hestebønnemarker.
Registreringsnet uge 26: Skadegørere i vinter- og vårsæd, rajgræs, hestebønner, majs, roer og kartofler
Svampebekæmpelse er ikke længere aktuel i korn bortset fra meget sent sået vårsæd. Angrebene af bladlus er stadig svage i korn. Der er udløst bekæmpelse af chokoladeplet i flere hestebønnemarker.
Registreringsnet uge 27: Skadegørere i vinter- og vårsæd, rajgræs, hestebønner, majs, roer og kartofler
Der er flere steder behov for at bekæmpe ferskenbladlus i roer. Beslutning om evt. svampebekæmpelse i hestebønner skal snart være truffet.
Registreringsnet uge 28: skadegørere i hestebønner, majs og kartofler
Første registrering af bladsvampe i majs er foretaget.
Registreringsnet uge 29: skadegørere i hestebønner, majs og kartofler
Antallet af cikadenymfer er stigende, og det forventes at marker med stivelseskartofler skal behandles med 0,25 kg Mospilan i den kommende uge 30. Bekæmpelse af skadegørere i hestebønner er ikke længere aktuel.
Registreringsnet uge 30: skadegørere i hestebønner, majs, roer og kartofler
Der er ingen eller kun svage svampeangreb i majs. Der er begyndende bederust i sukkeroer, men endnu intet bekæmpelsesbehov. Der er behov for bekæmpelse af cikadenymfer i stivelseskartofler.
Registreringsnet uge 31: Skadegørere i majs, roer og kartofler
Der er ingen eller kun svage svampeangreb i majs. Der er udløst bekæmpelse af bederust i nogle sukkerroemarker.
Registreringsnet uge 32: skadegørere i majs, roer og kartofler
Angrebene af svampesygdomme i majs er pt. svage. Der er udløst bekæmpelse af bederust i sukkerroemarker.
Angrebene af svampesygdomme i majs er fortsat overvejende svage, især i de pløjede marker. Der er udløst bekæmpelse af bederust i sukkerroemarker.
Registreringsnet uge 34: Skadegørere i majs, roer og raps
Angrebene af svampesygdomme i majs er fortsat overvejende svage, især i de pløjede marker. Registreringsnettet for agersnegle i raps er startet.
Registreringsnet uge 35: Skadegørere i raps og sukkerroer
Bekæmpelse rettet mod larver af rapsjordlopper er tidligst aktuel fra 4-5 løvbladstadiet. Der er meldt om angreb af kålbladhvepselarver i nogle marker.
Registreringsnet uge 36: Skadegørere i raps og sukkerroer
Bekæmpelse rettet mod larver af rapsjordlopper er endnu for tidligt. I flere områder har det været så tørt, at fremspiringen af raps er lav og meget uens i flere marker.
Registreringsnet uge 37: Skadegørere i vintersæd, raps og sukkerroer
Bekæmpelse rettet mod larver af rapsjordlopper med Lamdex er nu aktuel i flere marker. De første få registreringer af bladlus i vinterbyg og -hvede (havrerødsot) er foretaget.
Registreringsnet uge 38: Skadegørere i vintersæd, raps og sukkerroer
DLG oplyser nu, at de har skaffet yderligere mængder Kaiso Sorbie til bekæmpelse af rapsjordlopper.
Registreringsnet uge 39: Skadedyr i vinterraps og vintersæd
Der er udløst bekæmpelse af bladlus i enkelte tidligt såede vinterbyg- og hvedemarker med 3-4 blade. Der er igen Kaiso Sorbie på markedet, så der er fleksibilitet i tidspunktet for bekæmpelse rettet mod rapsjordloppens larve.
Registreringsnet uge 40: Skadedyr i vintersæd og raps
Der er udløst bekæmpelse af bladlus i nogle tidligt såede vinterbyg- og hvedemarker med 3-4 blade. Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod rapsjordloppens larver i ca. 10 procent af markerne.
Der er udløst bekæmpelse af bladlus i ca. 20 procent af de tidligt såede vinterbyg- og hvedemarker i milde områder. Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod rapsjordloppens larver i ca. 10 procent af markerne. Bekæmpelse af rapsjordlopper anbefales afsluttet indenfor de næste ca. 1-2 uger.
Registreringsnet uge 42: Skadedyr i vintersæd og raps
Der er fundet op til 7-12 pct. planter med bladlus i tidligt såede marker i milde områder. Undersøg egne marker. Der er udløst bekæmpelse rettet mod rapsjordloppens larver i ca. 10-15 procent af markerne. Bekæmpelse af rapsjordlopper anbefales afsluttet indenfor den næste uges tid.
Registreringsnet uge 43: Skadedyr i vintersæd og raps
Der er fundet op til 7-15 pct. planter med bladlus i tidligt såede marker i milde områder. Undersøg egne marker. Bladlusene trives også godt i november. Bekæmpelse af rapsjordlopper anbefales nu afsluttet.
Registreringsnet uge 44: Bladlus i vintersæd
Der er fundet op til 15-20 pct. planter med bladlus i tidligt såede marker i milde områder. Undersøg egne marker. Bladlusene trives også godt i november, især under de nuværende milde forhold.
Registreringsnet uge 45: Bladlus i vintersæd
Der er fundet op til 15-40 pct. planter med bladlus i tidligt såede marker i milde områder. Bekæmpelsestærsklen er nu højere. Træf beslutning om evt. bekæmpelse nu.
Resultater fra registreringsnettet 2022 i havre
Meldugangrebene var omkring middel i angrebsstyrke.
Resultater fra registreringsnettet 2022 i hestebønner
Angrebsudviklingen af skadegørere i hestebønner i registreringsnettet i 2022 vises. Vikkeskimmel var mest udbredt.
Skoldplet var mest udbredt, og angrebene var overvejende svage til moderate.
Meldug og dernæst gulrust var mest udbredt.
Bygrust og dernæst skoldplet var mest udbredt.
Septoria (hvedegråplet) var den mest udbredte skadegører, men angrebene var relativ svage og bredte sig først sent.
Bygrust og dernæst bygbladplet var mest udbredt.
Skemaer til forsøg og egne forsøg 2021 (zip-fil med Word dokumenter)
Skemaer til markregistreringer 2021 (zip-fil med Word dokumenter)
Skemaer til observationsparceller 2021 (zip-fil med Word dokumenter)
Strategier til skadedyrsbekæmpelse
IPM-dag om integreret skadedyrsbekæmpelse.
Tilmelding skal ske senest mandag den 14. februar 2022.
Tilmelding til registreringsnettet 2022 - bedømmelse i forsøg og observationsparceller
Tilmelding til registreringsnettet i korn skal ske senest den 4. marts.
Tilmelding til registreringsnet for hvedegalmyg 2022
Tilmeldingen til registreringsnet for hvedegalmyg skal ske senest 31. marts 2022.
Tilmelding til registreringsnettet for rapsjordloper 2022
Igen i år kan konsulenter tilmelde sig registreringsnettet for rapsjordlopper i vinterraps via gule fangbakker. I år undersøges yderligere fangsterne i nedgravede fangbakker.
Udviklingen af lys bladplet i vinterraps i registreringsnettet i 2022
Angrebene af lys bladplet var overvejende svage i 2022.
Angrebene af kronrust var af middel angrebsstyrke.
Udviklingen af svampesygdomme i majshelsæd i planteavlskonsulenternes registreringsnet 2022
Majsøjeplet og majsbladplet optrådte i 2022 med overvejende svage angreb.
Undersøgelse af muligheden for integration af regionale registreringsnet
Rapport.
Vejledning til bedømmelse i korn
Vejledning i bedømmelse af lys bladplet og bladribbesnudebiller
Vejledning til indberetning af bladribbesnudebiller
Vejledning til indberetning i korn
Vejledning til indberetning af lysbladplet
AP3
Undersøgelse af herbicidresistens i Danmark 2022
Herbicidresistens er blevet til virkelighed på mange bedrifter. En spørgeundersøgelse blandt 19 planteavlskonsulenter viser, at der er set herbicidresistens på godt en tredjedel af de bedrifter, hvor konsulenterne har et godt kendskab til ukrudtsbestandene.