Økonomiske analyser
Projektansvarlig: Sisse Villumsen Schlægelberger
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2022. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at give griseproducenterne det bedste grundlag for at træffe økonomisk optimale beslutninger.
Målet er at give griseproducenterne større økonomisk indsigt og adgang til oplysninger, der er vigtige for de økonomiske beslutninger, de træffer i hverdagen.
Aktuel og relevant økonomisk viden skal gives til de danske griseproducenter. Det sker via gennemarbejdede artikler, som er klare og kortfattede i deres budskab, så griseproducenterne kan bruge dem i deres hverdag. Artiklerne vil kombinere den nyeste viden og aktuelle forhold, der har betydning for deres økonomi. Derfor leveres der faglige artikler med økonomisk fokus til Fagmagasinet Svin samt to specialmagasiner om foder og byggeri. Griseproducenterne påvirkes af udefrakommende begivenheder, hvorfor der er behov for at analysere, hvilke økonomiske konsekvenser begivenhederne vil medføre.
Der udarbejdes analyser til at belyse griseproducenternes økonomi og hvilke konsekvenser, forskellige tiltag kan have på deres økonomi. Desuden laves der økonomiske konsekvensberegninger på akut opstående problemstillinger, fx ændringer i rammevilkår, svinepest, miljømæssige tiltag.
Med en større økonomisk indsigt, viden og overblik giver det et bedre beslutningsgrundlag, når griseproducenterne skal træffe økonomiske dispositioner på deres bedrifter. Dette burde give griseproducenterne forbedrede økonomiske forudsætninger, og dermed kan deres indtjening øges.
Projektresultater:
Aktivitet 1
Grundlag for beregning af tillæg for frilandsgrise - december 2022
Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er gældende fra uge 51, 2022.
Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise-december 2022
Notatet er en opdatering af notat 2210, 2022 og er ned ændret resttillæg, som faldt fra 1,1 kr./kg til 0,5 kr./kg.
Grundlag for den beregnede smågrisenotering - december 2022
Notat 2219 : Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for en konventionel smågrise- og slagtegriseproduktion. Indtægterne kommer ved salg af slagtegrise og søer baseret på Danish Crowns notering, som reguleres for forskellige fradrag og tillæg samt efterbetaling. Smågriseprisen er dermed baseret på den gennemsnitlige, afregnede pris for almindelige slagtegrise.
Grundlag for den beregnede smågrisenotering – juni 2022
Notat 2206 : Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for en konventionel smågrise- og slagtegriseproduktion. Indtægterne kommer ved salg af slagtegrise og søer baseret på Danish Crowns notering, som reguleres for forskellige fradrag og tillæg samt efterbetaling. Smågriseprisen er dermed baseret på den gennemsnitlige, afregnede pris for almindelige slagtegrise.
Grundlag for beregning af tillæg for frilandsgrise - september 2022
Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er gældende fra uge 41, 2022.
Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise- september 2022
Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 39, 2022.
Aktivitet 2
Dansk griseproduktions konkurrenceevne 2021
Dansk griseproduktion fik et resultat på 0,3 kr./kilo slagtekrop, og det var bedst i EU. Den positive budlinje er dog væk i 2022, og kun eksterne globale hændelser kan vende det hurtigt.
Fokuser på at minimere omkostningerne
Griseproducenternes økonomi er presset. Hold fokus på at minimere omkostningerne, så nulpunktet bliver så lavt som muligt, og dermed mindske tabet i denne periode.
Forventninger til økonomien i griseproduktionen 2023
Forventningerne til 2023 er høje afregningspriser, men også høje omkostninger. Der er mange usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke griseproudcenternes økonomi.
Foreløbige regnskabsresultater for 2021
Driftsresultatet for griseproducenterne er blevet forringet i 2021 i forhold til 2020. Det skyldes overordnet set lavere afregningspriser og højere omkostninger.
Globalt grisenyt
Produktionen af grise i EU er faldet med ca. 3,4 pct., hvis slagtninger i 1. kvartal 2022 sammenlignes med 2021. Økonomien er presset mange steder på grund af de høje foderpriser.
Grisegyllens værdi når nye højder i 2022
Gyllens værdi som gødning.
Kend dit landbrugs økonomiske styrke
BusinessRate kan give en objektiv og gennemskuelig klarhed over en landbrugsvirksomheds økonomiske styrke og robusthed.
Kom godt i gang med ESG-udvikling og -rapportering
Artikel til fagmagasinet Gris.
Rentabilitet i nye grisestalde
På trods af høje byggepriser og højere renteniveau er der rentabilitet i nye stalde, hvis man effektivitetsmæssigt ligger i bedste tredjedel.
Saneringsøkonomi og PRRS-reduktionsplan
Meget kan spares i en totalsanering i soholdet med lejede stalde til polte og gylte. For hver 1.000 årssøer skærer det cirka 1,8 mio. kroner af totalsaneringsomkostningen.
Stor usikkerhed og spredning i foderpriserne
Artikel i specialmagasinet gris - foder.
Stærkt stigende byggepriser
Artikel i specialmagasinet gris - byggeri.
Økonomi i linespilsanlæg til slagtegrise
Artikel i specialmagasinet gris - byggeri.
Aktivitet 3
Markedsvurdering
Præsentation af markedsvurdering for grise.
Normtal for omkostninger i 2023
Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt niveauet for den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægningen kan virksomhedens egne tal sammenlignes med disse normtal.
Strukturudviklingen i dansk griseproduktion 2021
Der var 2.360 grisebedrifter primo 2021. Dette var et fald på 6,7 % i forhold til året før. Udviklingen går i retning af flere selskaber og I/S selskaber og færre enkeltmandsvirksomheder.
Økonomiske konsekvensberegninger grise marts 2022
Produktivitet og noteringens betydning for dækningsbidrag.
Økonomiske konsekvensberegninger grise juli 2022
Produktivitet og noteringens betydning for dækningsbidrag.