Få styr på kulstoffet i jorden

Projektansvarlig: Betina Nørgaard Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at øge kulstoflagringen i landbrugsjorden. Målet er at øge og kvalificere den tilgængelige viden om kulstoflagring i jord, og derigennem sikre effektiv implementering af virkemidler for en øget kulstoflagring.
Det første centrale element i projektet er en fremtidssikring af datagrundlaget for viden om kulstofindholdet i landbrugsjorden, da det er afgørende viden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet i 2050. Der vil derfor blive taget de indledende skridt i et stort moniteringsprogram dedikeret kulstof i jorden. Helt afgørende er, at setuppet hviler på og spiller sammen med et så solidt grundlag af historiske data som muligt. Derfor vil Kvadratnetsundersøgelsens data blive suppleret med data fra, i denne sammenhæng, endnu ikke udnyttede kilder. Det samlede datasæt vil have bred anvendelse indenfor området. Projektets andet centrale element er at få kvalificeret og kvantificeret det videnskabelige grundlag for virkemilder til en øget kulstoflagring, da der hersker stor usikkerhed inden for området. Der vil blive lavet scenarieanalyser af lagringseffekten som funktion af f.eks. referencepraksis, udgangsindhold af kulstof og udbytter - alle forhold som varierer i praksis og som bør, tages in mente i en retvisende formidling om virkemidler. Der følges op med markforsøg, økonomiske betragtninger og undersøgelse af jordfrugtbarheden som sidegevinst ved en øget kulstoflagring til udbygning af viden indenfor området. Resultatet er et helstøbt beslutnings- og vidensgrundlag om virkemidlerne. Endelig vil der være en målrettet formidlingsindsats af baggrundsviden om kulstof i jord og de seneste resultater på området.
Effekten af projektet vurderes på kort sigt at være en reduktion på 50 pct. af det gennemsnitlige tab af kulstof på 4 ton C/ha, der er observeret i Kvadratnetsundersøgelsen 1986-2009, svarende til 0,31 ton CO2-kv./ha/år eller i alt ca. 490.000 ton CO2-ækv./år for 2/3 af landbrugsarealet.

Projektresultater:

AP2

Derfor kan der ikke opgøres en samlet klimaeffekt af dyrkningsprincipper
Klimaeffekter for dyrkningsprincipper opgøres ved at beregne effekten af de enkelte aktiviteter i dyrkningen, da det ikke er muligt at angive en retvisende klimaeffekt for hele dyrkningssystemer.

Kan flerårige kvælstoffikserende afgrøder med dybe rødder lede til en øget kulstoflagring?
Flerårige afgrøder giver anledning til et større input af kulstof til underjorden end enårige afgrøder. Derfor kan de måske også bruges til at øge kulstoflagringen i landbrugsjorden. I dag er der dog flere begrænsninger ved anvendelsen i praksis.

Miljø- og klimaeffekter kan ikke opgøres for dyrkningsprincipper – kun for konkrete tiltag og virkemidler
Klimaeffekter for dyrkningsprincipper opgøres ved at beregne effekten af de enkelte aktitivteter i dyrkningen, da det ikke er muligt at angive en retvisende klimaeffekt for hele dyrkningssystemer. 

Notat: Grasses are vital for carbon sequestration
The storage capacity of grassland ecosystems is large accounting for ~34% of the terrestrial carbon stock. 

Notat: Kulstofstabiliteten af biokul i landbrugsjord
Biokuls kulstofstabilitet er afgørende for klimaeffekten og kulstoflagringspotentialet ved tilførsel af biokul til landbrugsjord. Hvilke faktorer der kontrollerer kulstofstabiliteten, og hvordan kulstoflagringspotentialet modelleres, beskrives i dette notat, som bl.a. bygger på en specialeafhandling om emnet.