Få styr på kulstoffet i jorden

Projektansvarlig: Betina Nørgaard Pedersen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at øge kulstoflagringen i landbrugsjorden. Målet er at øge og kvalificere den tilgængelige viden om kulstoflagring i jord, og derigennem sikre effektiv implementering af virkemidler for en øget kulstoflagring.
Det første centrale element i projektet er en fremtidssikring af datagrundlaget for viden om kulstofindholdet i landbrugsjorden, da det er afgørende viden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet i 2050. Der vil derfor blive taget de indledende skridt i et stort moniteringsprogram dedikeret kulstof i jorden. Helt afgørende er, at setuppet hviler på og spiller sammen med et så solidt grundlag af historiske data som muligt. Derfor vil Kvadratnetsundersøgelsens data blive suppleret med data fra, i denne sammenhæng, endnu ikke udnyttede kilder. Det samlede datasæt vil have bred anvendelse indenfor området. Projektets andet centrale element er at få kvalificeret og kvantificeret det videnskabelige grundlag for virkemilder til en øget kulstoflagring, da der hersker stor usikkerhed inden for området. Der vil blive lavet scenarieanalyser af lagringseffekten som funktion af f.eks. referencepraksis, udgangsindhold af kulstof og udbytter - alle forhold som varierer i praksis og som bør, tages in mente i en retvisende formidling om virkemidler. Der følges op med markforsøg, økonomiske betragtninger og undersøgelse af jordfrugtbarheden som sidegevinst ved en øget kulstoflagring til udbygning af viden indenfor området. Resultatet er et helstøbt beslutnings- og vidensgrundlag om virkemidlerne. Endelig vil der være en målrettet formidlingsindsats af baggrundsviden om kulstof i jord og de seneste resultater på området.
Effekten af projektet vurderes på kort sigt at være en reduktion på 50 pct. af det gennemsnitlige tab af kulstof på 4 ton C/ha, der er observeret i Kvadratnetsundersøgelsen 1986-2009, svarende til 0,31 ton CO2-kv./ha/år eller i alt ca. 490.000 ton CO2-ækv./år for 2/3 af landbrugsarealet.

Projektresultater:

AP1

C-TOOL beskrivelse
Notatet opsummerer status på det igangværende arbejde med at opdatere C-TOOL modellen

Dyrkning af raps med lavt klimaaftryk: ”Klimaraps”
Rapport udgivet på LandbrugsInfo, december 2023

Fortsættelse af Kvadratnettet
Notat vedrørende fortsættelse af Kvadratnettet ved monitering af kulstof i dansk landbrugsjord

Jordens kulstof balance - aktiviteter eller resultater
Opgørelse af ændringer i jordens kulstofindhold og regulering på baggrund af aktiviteter eller resultater

Klimaraps
Muligheder for at reducere klimaaftryk ved dyrkning af vinterraps er belyst ved at analysere resultater fra markforsøg

Kulstoftilførsel til jorden fra efterafgrøder
Med udgangspunkt i egne forsøgsresultater og litteraturen beregnes estimeter for den samlede kulstoftilførsel fra efterafgrøder i danmark. Disse sammenholdes med estimat for den samlede kulstoftilførsel og estimat for kulstoftilførsel anvendt i Danish Inventory Report.

Kvadratnettet – en værdifuld monitering af kulstof i dansk landbrugsjord
Artikel om potentialet for at udvikle Kvadratnettet fremadrettet

Rapport om analyse af kulstfodata i MarkAnalyseOnline
Der er udført en analyse af, hvordan kulstofindholdet i jordprøver varierer som funktion af jordtype, lerindhold og sædskifte i jordprøver fra MarkAnalyseOnline, der primært er jordprøver fra kvæg-undtagelsesbrug.

Smartcloudfarming test
I samarbejde med firmaet Smartcloudfarming testede vi deres remote-sensing metode til forudsigelse af tekstur og kulstofindhold i jorden.

AP2

Biochar til vinterhvede
Forsøgsresultater for to forsøg med tildeling af biokul til vinterhvede

Case: Klima & Ko. - Lavbundsjorde er en klods om benet
Video: Hvordan kan dit arbejde i marken bidrage til at reducere metanudledningen – og hvad betyder fremtidens løsninger for dit arbejde som landmand. Det er temaerne i denne udgave af tv-magasinet Klima & Ko.

Derfor kan der ikke opgøres en samlet klimaeffekt af dyrkningsprincipper
Klimaeffekter for dyrkningsprincipper opgøres ved at beregne effekten af de enkelte aktiviteter i dyrkningen, da det ikke er muligt at angive en retvisende klimaeffekt for hele dyrkningssystemer.

Estimering af biomasse i efterafgrøder
Notat vedrørende remotesensing teknologier til at estimere biomasse i efterafgrøder

Facebook opslag 2023
Facebook: Klima & Ko
Facebook: Podcast om regenerativt landbrug

Følsomhedsberegninger af kulstoflagring som funktion af græsvarighed, fraktionering af kulstof i husdyrgødning og lerprocent i jord
Rapport: Gennem modelsimuleringer i C-værktøj belyser denne rapport betydningen af tre variabler for ændring i jordens kulstofindhold.

Indtryk fra studietur til Holland med fokus på græsdyrkning
Græsmarker i Holland kan blive gamle, hvis de dyrkes på god vandholdende lerjord – det er vigtigt at skelne mellem rene græsmarker og kløvergræs, da persistensen kun er mulig at opnå i rene græsmarker i kombination med kemisk ukrudtsbekæmpelse. Generelt er der et højt kulstofindhold i jorden i Holland, hvor der også forskes i metoder til reduktion af metan emission fra malkekøer.

Jordens organiske materiale er nøglen til at forstå kulstoflagring
Jordens organiske materiale (SOM) indeholder en række kulstofinput fra planter og mikroorganismer. Noget nedbrydes gradvist over tid og andet forbliver stabilt i årtier, hvis ikke århundreder.  

Klimaaftryk beregnet for forskellige kvægbedriftstyper
I rapporten beskrives beregningen af klimaaftrykket ved seks forskellige scenarier for mælkeproduktion - tre ved høj dyretæthed og tre ved lav. For første gang er aftrykket fra indlejring af kulstof i jorden beregnet ved C-TOOL modellen.  

Kulstof og klima ved brug af kompost
Notat fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug 

Langvarige jordbarbejdningsforsøg
Forsøgsresultater fra et langvarigt jordbearbejdningsforsøg

Linkedin opslag 2023
Linkedin: Økolyd - Regenerativt Landbrug
LinkedIn: opslag om studietur til Holland Studietur gav et nyt perspektiv på græsdyrkning 

Miljø- og klimaeffekter kan ikke opgøres for dyrkningsprincipper – kun for konkrete tiltag og virkemidler
Klimaeffekter for dyrkningsprincipper opgøres ved at beregne effekten af de enkelte aktitivteter i dyrkningen, da det ikke er muligt at angive en retvisende klimaeffekt for hele dyrkningssystemer. 

Nyhedsbrev: Innovations Center for Økologisk Landbrug
Promovering af podcast om regenerativt landbrug via nyhedsbrev

Notat: Grasses are vital for carbon sequestration
The storage capacity of grassland ecosystems is large accounting for ~34% of the terrestrial carbon stock. 

Notat: Kulstofstabiliteten af biokul i landbrugsjord
Biokuls kulstofstabilitet er afgørende for klimaeffekten og kulstoflagringspotentialet ved tilførsel af biokul til landbrugsjord. Hvilke faktorer der kontrollerer kulstofstabiliteten, og hvordan kulstoflagringspotentialet modelleres, beskrives i dette notat, som bl.a. bygger på en specialeafhandling om emnet.  

Podcast: Økolyd - Regenerativt Landbrug
Hvad er regenerativt landbrug? Agronomens bud og fokus på jordens kulstofindhold 3:3