Optimerede afgrøder til fremtidens effektive og klimavenlige landbrug

Projektansvarlig: Nanna Hellum kristensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at øge dansk landbrugs produktivitet, og mindske påvirkningen af klima og miljø. Det opnås ved at øge afgrødernes næringsstofudnyttelse, og produktivitet pr. arealenhed, og derved reducere klimaaftrykket pr. produceret enhed. Målet er at identificere generne bag den genetiske variation i korn, græs, kartofler og hestebønner for hurtig rodvækst umiddelbart efter såning, for dyb rodvækst i vækstsæsonen, og for proteinudbytte i korn.

Projektet er 3-årigt, og afsluttes i 2022. Projektets aktiviteter er opdelt i 3 arbejdspakker, som har det tilfælles at de undersøger sorternes egenskaber, herunder rodvækst og proteinindhold. Informationen bliver formidlet til en årlig workshop med forædlerne, som implementerer resultaterne i deres forædlingsprogram. Herudover genotypes sorterne, og den genetiske information bruges til en hurtigere og mere målrettet forædlingsproces mod tørkerobuste sorter med et højt proteinindhold.

I 2022 færdiggøres databehandlingen, så forædlerne kan implementere de endelige resultater. I 2022 undersøges i AP1 den dybe rodvækst i RadiMax-anlægget, hvor der gennemføres forsøg med vinterhvede og kartofler. Der laves markforsøg med græs og kartofler, hvor vand og næringsoptagelse undersøges. AP2 sætter fokus på den hurtige rodvækst, og i 2022 kvantificeres den hurtige rodvækst i vinterhvede ved at screene vinterhvedesorter i rodbokse. De samme sorter screenes i RadiMax-anlægget og markforsøgene i AP1, hvilket giver indsigt i, hvordan resultaterne fra boksene afspejler praksis. I AP3 skabes fundamentet til at udvikle nye sorter med både højt proteinindhold og udbytte. Der er gennemført udbytteforsøg med relevante krydsningspopulationer, og i 2022 skal den genetiske analyse afsluttes og der udvikles DNA-markører.

Projektet vil bidrage med forbedret udnyttelse af næringsstoffer og vil reducere næringsstoftabet til vandmiljøet. De robuste sorter med både højt udbytte og proteinindhold vil ligeledes forbedre primærproduktionens bruttoindkomst med omkring 500 mill. kroner.

Projektresultater:

AP1

Dagsorden til Radibooster og Opticropmøde med forædlere
Møde med forædlere og forskere, hvor resultaterne videreformidles til forædlere

Overview of Radimax potato 2022
Notat, som beskriver designet og phenotyperne for kartfter i radimaxanlægget i 2022

Overview of Radimax wheat 2022
Notat, som beskriver designet og phenotyperne for vinterhvede i radimaxanlægget i 2022.

Sorten har betydning for vinterhvedes roddybde og tørketolerance
Som for alle andre egenskaber, er der også sortsforskelle i hvedens rodvækst og roddybde, men vi ved alt for lidt om det, fordi rødderne er så svære at observere.

Rodvækst og vandudnyttelse
Indlæg på Plantekongres 2023.

 

AP2

Description and list of wheat varieties screened in AP2
Notat, som beskriver det data der er leveret til forædlerne i AP2

Description and list of grass populations screened in AP2
Notat, som beskriver det data der er leveret til forædlerne i AP2

Relative importance of genotype, gene expression, and DNA methylation on complex traits in perennial ryegrass
Videnskabelig artikel om projektets resultater

 
 

AP3

Indlejring af kvælstof som protein i kernen hos hvedesorter med et højt proteinindhold
Artikel til landbrugsinfo om RNA-sekventering af vinterhvede, for at undersøge mekanismerne bag proteinaflejringen.

Kandidatgener for rolle i proteinegenskaber
Notat om kandidatgener af Per Gregersen, Aarhus Universitet 

Liste over DNA-markører for proteinindhold til forædlerne
Notat om DNA-makører og formidlingen til forædlerne

QTL-analyse til identifikation af DNA-markører
Notat om QTL-analyse af Per Gregersen, Aarhus Universitet 

Videnskabelig artikel om kandidatgener for proteinindhold i vinterhvede
Sammendrag af manuscript der indsendes i 2023

Webinar: Tørkerobuste sorter med højt proteinindhold til fremtidens landbrug
Hør hvordan forskere sætter skub i udviklingen af nye græs-, vårbyg- og vinterhvedesorter med en bedre rodudvikling og effektiv udnyttelse af vand og næringsstoffer.

Facebookopslag om Webinar: Tørkerobuste sorter til fremtidens klima