Helhedsorienteret vandmiljøindsats
Projektansvarlig: Flemming Gertz
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugsproduktion ved at udvikle metoder og koncepter til en målrettet vandmiljøindsats og lokalt baseret helhedsoptimering. Målet er, gennem analyser og pilotprojekter på bedriftsniveau og oplandsniveau, at give landmænd med forskellige bedriftstyper beslutningsgrundlag for valg af virkemidler på og uden for dyrkningsfladen.
En række af de mest centrale muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen vil blive analyseret. Herunder vil der blive set på de særlige udfordringer for økologiske bedrifter. Der vil blive gennemført analyser for valg af virkemidler i forbindelse med implementeringen af de målrettede efterafgrødekrav. Der arbejdes videre med udvikling af en algoritme i forhold til at give forslag til den økonomisk bedste kombination af virkemidler. Der udvikles et koncept for helhedsplanlægning, hvor der i højere grad end hidtil findes synergi mellem virkemidler. Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvensvurdering af reguleringen efter 2021, herunder økonomisk optimeret samspil mellem den målrettede kvælstofindsats på dyrkningsfladen og den kollektive kvælstofindsats i hvert enkelt kystvandopland. Næringsstoftransporter, som bl.a. bruges som input til vurdering af tilstanden i kystnære vandområder, vil blive opgjort. Der udarbejdes koncepter for den direkte implementering af virkemidler hos landmænd i deloplande med specielt fokus på synergier ved samarbejde. Der lægges i projektet stor vægt på kommunikation til specielt landmænd og konsulenter, men også til andre interessenter.
Projektet forventes at få væsentlig indflydelse på landmænds placering og valg af virkemidler og sædskifter. Det forventes, at op til 70 pct. af landbrugsarealet i større eller mindre grad vil få gavn af dette projekts resultater allerede fra 2021 i form af et optimeret økonomi resultat som følge af optimeret valg af placering af virkemidler og sædskifter.
Projektresultater:
AP4
Artikel i Vand og Jord den 5. december
Medforfatter til Artikel "Innovation er vejen til succes med kvælstofindsats" i Vand og Jord nr. 5 dec. 2022. Side 174 synspunkt.
Kvælstofudledning og effekt af virkemidler på månedsbasis
Der er udviklet et værktøj til beregning af den tidslige effekt af kvælstofvirkemidler. Effekter af både virkemidler på dyrkningsfladen og drænvirkemidler er fastsat pr. måned. Den absolutte effekt på kvælstofudledningen til kyst beregnes i forhold til rodzoneudvaskningen pr. måned.
Opsætning af SWAT+ model for Odense Fjorde
Dokumentation for den foreløbige opsætning af SWAT+ model for Odense Fjord.
Opsætning af sædskifter til SWAT+ model
Dokumentation for at danne sædskifter for Odense Fjord SWAT+ modelleringen.
Scenarieberegninger for økonomiske konsekvenser af vandområdeplan 3
Dette notat giver et indblik i hvordan de økonomiske konsekvenser af øget målrettet regulering påvirker bedrifter på tværs af landet meget forskelligt pga. variation i indsatskrav og forskelle i bedrifters kapacitet til efterafgrødekrav.
Tilpasninger i virkemiddelvælgeren med oplysninger og vandet sandjord og håndtering af skift fra MFO til GLM-8
Forbedret datagrundlag har gjort det muligt at indarbejde oplysninger om vanding på sandjord. Skiftet fra MFO til GLM-8 og tilhørende bioordning er en konsekvens af den nye CAP der gælder fra 2023.
Udvikling i den tidlige udledning af kvælstof til kystvandene
Udledningen af kvælstof til kystvandene er steget i perioden 2011-2020. Stigningen hænger sammen med en stigning i afstrømningen.
Økonomiske konsekvenser af øget kvælstofindsats på dyrkningsfladen
Scenarieberegninger med kombinationer af kollektive og målrettede indsatser i oplandet til Halkær Bredning.
AP6
Deltagelse og præsentation på LUWQ conference i Maastricht Holland 12.-15. sep. 2022
Præsentation med titel "Water exchange in coastal waters affecting priorities of land-based measures".
Deltagelse og præsentation på LUWQ conference i Maastricht Holland 12.-15. sep. 2022
Abstract til conference paper med tiltel: "Abstract number -143 Water exchange in coastal waters affecting priorities of
land-based measures".
Hvad koster det landbruget hvis kvælstofreduktionen skal nås via virkemidler på markfladen?
Præsentation til Aftenkongres i Sagro Planter & Miljø den 20. november.
Hvad koster det landbruget hvis kvælstofreduktionen skal nås via virkemidler på dyrkningsfladen?
Præsentation til netværksmøde for ESG-konsulenter den 12. december.
Online workshop om konceptmodel
Online workshop den 14. december med AU og GEUS vedr. den ny udviklede konceptmodel.
Præsentation: Tidslig effekt af kvælstofvirkemidler
Præsentation af datagrundlag for beregning af tidslige effekter af kvælstofvirkemidler samt foreløbige resultater.