Viden til planteavlen her og nu

Projektansvarlig: Emma Hærup Hauge

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:
Formål: Projektets formål er fortløbende at levere den nyeste viden til landets planteproducenter, hvorved grundlaget for at træffe de bedst mulige både produktionsstrategiske og dyrkningsmæssige beslutninger sikres, til gavn for økonomi, miljø og klima. Dette sker gennem målrettet, aktuel og bredt dækkende formidling med den rette timing.

Hovedparten af projektets aktiviteter er centreret om den tidsaktuelle formidling af den nyeste viden, som når ud til landmænd og konsulenter, når der brug for den, både her-og-nu og i planlægningsmæssig sammenhæng. Der er tale om ny viden fra såvel forsøg, litteratur og analyser på baggrund heraf, som observationer ude fra praksis rundt om i landet.
Aktiviteterne er emnemæssigt fordelt i fire arbejdspakker omhandlende henholdsvis:

AP 1 - Næringsstoffer og gødningstilførsel
AP 2 - Planteværn
AP 3 - Grovfoderproduktion
AP 4 - Grøn trepart

De tre første arbejdspakker er direkte rettet mod produktionen og det dyrkningsmæssige indenfor de tre emner, og formidlingen vil i disse pakker have et stort fokus på at være vidensgrundlag og beslutningsstøttende med den rette timing, så den når ud, når den er aktuel - eks. ift. sæsonens vejr-, skadedyrs- og sygdomsmæssige udvikling.

Der formidles i forhold til planlægning og strategi, eks. i forhold til IPM-strategi og sædskiftemæssige overvejelser ift. PFAS-situationen.

Grundet optakten til implementeringen af den ny kvælstofregulering fra 2027, er denne et overordnet emne, som uundgåeligt vil gå igen i formidlingen i både AP1, AP3 og i AP4 på grund af den tætte kobling til fremdriften i udmøntning af den grønne trepart. I AP4 (grøn trepart) vil der være fokus på kollektive virkemidler, samspil med kvælstofreguleringen, samt klimatilpasning, klima- og miljøeffekter af kendte og nye virkemidler.
Der er i projektet også en række vidensindsamlende aktiviteter i såvel litteratur, som fra praksis og deltagelse i faglige arrangementer i både ind- og udland. 

Formidlingen i projektet søges at være bredt dækkende indenfor arbejdspakkernes emner, og der vil derfor inddrages viden om produktionsøkonomi, regler og rammebetingelser, hvor det er relevant, ligesom der vil være et samspil og overlap mellem arbejdspakkerne.

Effekten af at have et opdateret vidensgrundlag må, alt andet lige, forventes at give mere kvalificerede beslutninger, resulterende i et bedre økonomisk driftsresultat, stammende fra en mere optimal udnyttelse af input og/eller et højere udbytte end i et udgangspunkt uden samme grundlag.

Projektresultater:

AP1

Beregning af kvælstofbehov ud fra N-min-målinger
Regnearksprogram til beregning af kvælstofbehov ud fra N-min og omregning af N-min fra laboratorieanalyser til roddybde. En pjece beskriver anvendelsen af N-min.

Husk at gylle ikke må udbringes på frossen og snedækket jord
Fra 1. februar må der igen udbringes husdyrgødning, men ved de nuværende vinterlige forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må udbringes gødning på frossen og snedækket jord.

Husk at tjekke vintersæden for manganmangel
Tørre forhold og hurtig vækst i foråret kan give øget risiko for manganmangel. Tjek derfor vintersæden for manganmangel og behandl med 1-3 udsprøjtninger ved mangel.

Hvornår skal vinterhvede have gødning?
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst, men det er vigtigt at vinteren er overstået. Vinterhvedemarkerne er i år generelt veletablerede og udviklingen i foråret afhænger af såtidspunktet. Efteråret har været relativt vådt i oktober efterfulgt af en lidt lavere nedbør end sædvanligt i november, december og januar.

Kommentarer til kvælstofnormer 2026/27 – 2028/29
Udarbejdelse af normerne for afgrødernes kvælstofbehov finder sted i april måned. Normerne vil gælde for en 3-årig periode med mindre, der sker store ændringer i forudsætningerne for normerne.

Kvælstofbehov efter efterafgrøder udlagt i 2025
N-min efter efterafgrøder følger samme udvikling som N-min efter ubevokset og vintersæd, og kvælstofbehovet i vårsæd efter efterafgrøder kan fagligt korrigeres som angivet i prognosen. I 2026 skal der på sandjord ikke korrigeres, men på lerjord kan man med fordel korrigere.

Optimér virkningen af kvælstofgødninger til vintersæd
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.

Regler for udbringning af gylle
Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende organisk gødning inklusive husdyrgødning, flydende affald mv. Udbringningen er dog behæftet med mange regler. I det følgende gengives de vigtigste regler for udbringning af flydende husdyrgødning (gylle).

Status på ansøgning om målrettede efterafgrøder i 2026
SEGES Innovation viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø´s opdaterede liste i Tast selv.

AP2

Afprøvning af ny SkleroPro model for knoldbægersvamp i raps
Modellen er udvidet med en klimamodel, som beregner muligheden for spiring af sklerotier med apothecier, ligesom modellen også ud fra vejrdata løbende beregner rapsens vækststadie.

Baggrundsviden om pesticider og giftstoffer
Få et tværgående overblik over faglig viden om pesticider i fødevarer og grundvand.

Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre og majs
Der er kun risiko for angreb af fritfluer ved sen såning.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 
Når du skal bekæmpe den invasive ukrudtsart kæmpebjørneklo, skal du vælge en metode, der passer til forholdene på din bedrift - f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning.

Bekæmpelse af rodukrudt i korn 
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.

Bekæmpelse af ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs. På arealer med hanespore er det vigtigt at vælge en strategi, som forsinker udvikling af herbicidresistens.

Bekæmpelsesmidler 2026
Oversigten viser nye og ændrede godkendelser i projektet 

Bekæmpelsestærskler for skadedyr i landbrugsafgrøder
Vurder ud fra bekæmpelsestærsklerne behovet for at bekæmpe skadedyr.

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn
Vurder ud fra bekæmpelsestærsklerne behovet for at bekæmpe svampesygdomme i korn.

Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 25 vinterrapsmarker kan ses fra 10. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærsklen i egne fangbakker og samtidig relativ høje temperaturer. Anskaf egne fangbakker.

Hold øje med lys bladplet i vinterraps
Lys bladplet er oftest et mindre problem, men bekæmpelse kan være aktuel i visse år og marker.

Knækkefodsyge i vintersæd
Der er sjældent behov for bekæmpelse. Til evt. bekæmpelse anbefales 0,25 l Proline EC 250. En effektiv bekæmpelse er ikke mulig.

Mange svampemidler med samme aktivstof som i Proline EC 250
Vær obs på, at godkendelsesbetingelserne varierer for flere af produkterne.

Ny app viser fund af gulrust i Europa
Appen er udviklet i et europæisk projekt, hvor konsulenter og forskere i forskellige lande løbende indberetter fund af rustsvampe i hvede.

Se oversigt over frister for sene ukrudtssprøjtninger i korn 
Sprøjtefrist og risiko for afgrødeskade sætter grænsen for, hvor sent ukrudt kan bekæmpes. Her omtales ukrudtsmidler i vintersæd og vårsæd.

Skadedyr i bederoer
Vær straks fra de tidlige vækststadier opmærksom på evt. skadedyrsangreb.

Skadedyr i vinterraps under blomstring
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det er nødvendigt at banke skuddene ned i en bakke el.lign. for at fastlægge angrebsstyrken af skulpesnudebiller sikkert nok.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador godkendt.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Chokoladeplet, rust og bladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.

Svampebekæmpelse i havre
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet ofte er et mindre problem.

Svampebekæmpelse i rug
Se løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i rug. Hold især øje med brunrust.

Svampebekæmpelse i triticale
Der dyrkes relativ få sorter. Sorten Trias er ekstremt meldugmodtagelig. De mest dyrkede sorter er ikke særlig modtagelige for gulrust.

Svampebekæmpelse i vinterbyg
Se oversigt over midler og løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterbyg.

Svampebekæmpelse i vinterhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterhvede. Mange af sorterne er modtagelige for gulrust.

Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.

Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring
Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i vækststadium 65, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddene er åbne. Brug med konventionel teknik mindst 300 l vand.

Sørg for sporbarhed ved afsætning af halm behandlet med Mustang Forte
Flere anvendelsesområder for halm stiller krav om, at kornet ikke har været behandlet med Mustang Forte. Læs her hvad du som leverandør af halm eller dybstrøelse/ staldgødning skal være opmærksom på.

Sådan bekæmper du ukrudt i roer
Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i roer.

Sådan bekæmper du ukrudt i ærter
Bekæmpelse af ukrudt i ærter kræver god timing for at opnå sikker effekt, der kan sikre mod høstbesvær og opformering af ukrudt.

Sådan bekæmper du ukrudt i vinterraps om foråret 
Mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i vinterraps i foråret er meget begrænset. Anvendelse af Korvetto og Matrigon72/Cliophar 600 skal ske senest i stadie 50. Væselhale og enårig rapgræs kan ikke bekæmpes i foråret.

Sådan bekæmper du ukrudt i vintersæd om foråret 
Timing er vigtig for succes med bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vintersæd. Du kan se forslag til bekæmpelse af ukrudt i vinterhvede, vinterbyg, rug og triticale.

Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg, havre, vårhvede og vårrug
Bekæmp ukrudtet i vårsæd, når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.

Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne
Ukrudtet skal bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.

Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frø
Brug skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl. Tilret middelvalg efter ukrudtsbestanden i den enkelte.

Vækstregulering i vinterraps i foråret
Vækstregulering anbefales kun i meget kraftigt udviklede marker, og udføres ved begyndende strækning.

Vækstregulering i vintersæd
Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase (vækststadium 31-33), men det kræver gode vækstforhold.

Vær opmærksom på plantebeskyttelsesmidlernes afstandskrav til beboelse, veje mv.
Flere og flere plantebeskyttelsesmidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone, der ikke behandles.

AP3

Etablering af efterafgrøde i majs
En god og sikker etablering af efterafgrøde i majs er vigtig. Efterafgrøden skal sås, når majsen har 4-5 blade, med en såteknik der giver en sikker og høj markspiringsprocent. Lav en samlet strategi for bekæmpelse af ukrudt, eftergødskning og såning af efterafgrøde.

Find den nyeste viden fra årets grovfoderseminar
Hvert år i februar afholder SEGES Innovation et grovfoderseminar med al den nyeste viden om produktion, fodring og økonomi vedrørende grovfoder.

Forårstjek af græsmarken
Overvintringen ser indtil videre fornuftig ud i græsmarkerne, på trods af langvarigt snedække eller barfrost, men der er også åbne marker, så det er vigtigt at få overblik over græsmarkernes tilstand.

Græsinfo gør det nemt at finde topsorterne til din græsblanding
Regnearket Græsinfo er blevet opdateret med de nyeste forsøgsresultater. Med regnearket får du overblikket over afprøvede sorter af græsmarksplanter siden 2008.

Lav et jævnt, fast og fugtigt såbed til majs
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men skal være pakket og fugtigt, så næringsstofferne kan transporteres kapillært hen til majsens rødder.

Værktøjer til styring af afgræsning
Bag en vellykket afgræsning ligger en grundig planlægning, styring og opfølgning af forløbet.

AP4

Dyrkning af majs under ny kvælstofregulering
Majshelsæd kommer særligt i fokus, når den nye kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027. Spørgsmålet bliver, hvordan du får det største udbytte for den mindste udledning af kvælstof?

Husdyrgødning under ny kvælstofregulering
Når den ny kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027, kommer det til at påvirke rammerne for anvendelse af husdyrgødning.

Hvad betyder det for din bedrift, når arealomlægningen møder kvælstofreguleringen?
Info om webinar den 19. marts (LandbrugsInfo)

Hvad betyder det for din bedrift, når arealomlægningen møder kvælstofreguleringen?
Tilmeldingsside på www.seges.dk