Viden til planteavlen her og nu
Projektansvarlig: Emma Hærup Hauge
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. Kvartal 2026. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formål:
Projektets formål er fortløbende at levere den nyeste viden til landets planteproducenter, hvorved grundlaget for at træffe de bedst mulige både produktionsstrategiske og dyrkningsmæssige beslutninger sikres, til gavn for økonomi, miljø og klima. Dette sker gennem målrettet, aktuel og bredt dækkende formidling med den rette timing.
Hovedparten af projektets aktiviteter er centreret om den tidsaktuelle formidling af den nyeste viden, som når ud til landmænd og konsulenter, når der brug for den, både her-og-nu og i planlægningsmæssig sammenhæng. Der er tale om ny viden fra såvel forsøg, litteratur og analyser på baggrund heraf, som observationer ude fra praksis rundt om i landet.
Aktiviteterne er emnemæssigt fordelt i fire arbejdspakker omhandlende henholdsvis:
AP 1 - Næringsstoffer og gødningstilførsel
AP 2 - Planteværn
AP 3 - Grovfoderproduktion
AP 4 - Grøn trepart
De tre første arbejdspakker er direkte rettet mod produktionen og det dyrkningsmæssige indenfor de tre emner, og formidlingen vil i disse pakker have et stort fokus på at være vidensgrundlag og beslutningsstøttende med den rette timing, så den når ud, når den er aktuel - eks. ift. sæsonens vejr-, skadedyrs- og sygdomsmæssige udvikling.
Der formidles i forhold til planlægning og strategi, eks. i forhold til IPM-strategi og sædskiftemæssige overvejelser ift. PFAS-situationen.
Grundet optakten til implementeringen af den ny kvælstofregulering fra 2027, er denne et overordnet emne, som uundgåeligt vil gå igen i formidlingen i både AP1, AP3 og i AP4 på grund af den tætte kobling til fremdriften i udmøntning af den grønne trepart. I AP4 (grøn trepart) vil der være fokus på kollektive virkemidler, samspil med kvælstofreguleringen, samt klimatilpasning, klima- og miljøeffekter af kendte og nye virkemidler.
Der er i projektet også en række vidensindsamlende aktiviteter i såvel litteratur, som fra praksis og deltagelse i faglige arrangementer i både ind- og udland.
Formidlingen i projektet søges at være bredt dækkende indenfor arbejdspakkernes emner, og der vil derfor inddrages viden om produktionsøkonomi, regler og rammebetingelser, hvor det er relevant, ligesom der vil være et samspil og overlap mellem arbejdspakkerne.
Effekten af at have et opdateret vidensgrundlag må, alt andet lige, forventes at give mere kvalificerede beslutninger, resulterende i et bedre økonomisk driftsresultat, stammende fra en mere optimal udnyttelse af input og/eller et højere udbytte end i et udgangspunkt uden samme grundlag.
Projektresultater:
AP1
Beregning af kvælstofbehov ud fra N-min-målinger
Regnearksprogram til beregning af kvælstofbehov ud fra N-min og omregning af N-min fra laboratorieanalyser til roddybde. En pjece beskriver anvendelsen af N-min.
Bor til vinterraps
Læs om risikoen for bormangel i dine vinterrapsmarker, og anbefalingerne for tildeling. Er dine arealer i risiko for mangel, skal du udsprøjte bor nu.
Husk at gylle ikke må udbringes på frossen og snedækket jord
Fra 1. februar må der igen udbringes husdyrgødning, men ved de nuværende vinterlige forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må udbringes gødning på frossen og snedækket jord.
Husk at tjekke vintersæden for manganmangel
Tørre forhold og hurtig vækst i foråret kan give øget risiko for manganmangel. Tjek derfor vintersæden for manganmangel og behandl med 1-3 udsprøjtninger ved mangel.
Hvornår skal vinterhvede have gødning?
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst, men det er vigtigt at vinteren er overstået. Vinterhvedemarkerne er i år generelt veletablerede og udviklingen i foråret afhænger af såtidspunktet. Efteråret har været relativt vådt i oktober efterfulgt af en lidt lavere nedbør end sædvanligt i november, december og januar.
Kommentarer til kvælstofnormer 2026/27 – 2028/29
Udarbejdelse af normerne for afgrødernes kvælstofbehov finder sted i april måned. Normerne vil gælde for en 3-årig periode med mindre, der sker store ændringer i forudsætningerne for normerne.
Kvælstofbehov efter efterafgrøder udlagt i 2025
N-min efter efterafgrøder følger samme udvikling som N-min efter ubevokset og vintersæd, og kvælstofbehovet i vårsæd efter efterafgrøder kan fagligt korrigeres som angivet i prognosen. I 2026 skal der på sandjord ikke korrigeres, men på lerjord kan man med fordel korrigere.
Magnesiummangel i vinterraps
Vær opmærksom på vinterrapsens magnesiumforsyning.
Ny og skærpet kvælstofregulering - præsentation for landbrugsskoleelever
Præsentation om den nye kvælstofregulering for landbrugsskoleelever fra Gråsten og Bygholm.
Optimér virkningen af kvælstofgødninger til vintersæd
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.
Oversigt over gødninger velegnede til udsprøjtning
Find eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer og se oplysninger om, dosering af midlerne. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.
Regler for udbringning af gylle
Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende organisk gødning inklusive husdyrgødning, flydende affald mv. Udbringningen er dog behæftet med mange regler. I det følgende gengives de vigtigste regler for udbringning af flydende husdyrgødning (gylle).
Status på ansøgning om målrettede efterafgrøder i 2026
SEGES Innovation viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø´s opdaterede liste i Tast selv.
AP2
Afprøvning af ny SkleroPro model for knoldbægersvamp i raps
Modellen er udvidet med en klimamodel, som beregner muligheden for spiring af sklerotier med apothecier, ligesom modellen også ud fra vejrdata løbende beregner rapsens vækststadie.
Anvendte bejdsemidler i raps til sæson 2026-2027
Det meste af rapsen er igen bejdset med Integral Pro, som har ingen eller kun meget begrænset effekt mod rapsjordlopper. Derudover bejdser flere med forskellige biostimulanter.
Baggrundsviden om pesticider og giftstoffer
Få et tværgående overblik over faglig viden om pesticider i fødevarer og grundvand.
Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede
Bekæmpelse kan være aktuel i vårhvede fra maj.
Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre og majs
Der er kun risiko for angreb af fritfluer ved sen såning.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Når du skal bekæmpe den invasive ukrudtsart kæmpebjørneklo, skal du vælge en metode, der passer til forholdene på din bedrift - f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning.
Bekæmpelse af rodukrudt i korn
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.
Bekæmpelse af ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs. På arealer med hanespore er det vigtigt at vælge en strategi, som forsinker udvikling af herbicidresistens.
Bekæmpelsesmidler 2026
Oversigten viser nye og ændrede godkendelser i projektet
Bekæmpelsestærskler for skadedyr i landbrugsafgrøder
Vurder ud fra bekæmpelsestærsklerne behovet for at bekæmpe skadedyr.
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn
Vurder ud fra bekæmpelsestærsklerne behovet for at bekæmpe svampesygdomme i korn.
Danmarks afgrøder høst 2026 – første bud
Det samlede kornareal til høst 2026 ligger på ca. 1.238 mio. ha., det er 23.000 ha lavere end arealet i 2025. Det viser de første tal fra årets ansøgninger om grundbetaling.
Følg flyvningen af hvedegalmyg
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op i modtagelige sorter og følge forekomsten af hvedegalmyg. Flere og flere sorter er resistente. Husk også fælder i vårhvede.
Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 25 vinterrapsmarker kan ses fra 10. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærsklen i egne fangbakker og samtidig relativ høje temperaturer. Anskaf egne fangbakker.
Baggrund for diskussionen om behovet for at beskytte vores drikkevand mod pesticider.
Hold øje med lys bladplet i vinterraps
Lys bladplet er oftest et mindre problem, men bekæmpelse kan være aktuel i visse år og marker.
Knækkefodsyge i vintersæd
Der er sjældent behov for bekæmpelse. Til evt. bekæmpelse anbefales 0,25 l Proline EC 250. En effektiv bekæmpelse er ikke mulig.
Mange svampemidler med samme aktivstof som i Proline EC 250
Vær obs på, at godkendelsesbetingelserne varierer for flere af produkterne.
Miljøstyrelsen har udstedt forbud mod Kerb
På grund af risiko for udvaskning af propyzamid til grundvand trækker Miljøstyrelsen godkendelsen af Kerb 400 SC og LFS Propyzamid tilbage.
Ny app viser fund af gulrust i Europa
Appen er udviklet i et europæisk projekt, hvor konsulenter og forskere i forskellige lande løbende indberetter fund af rustsvampe i hvede.
Se efter trips i rug, triticale og vinterbyg lige før begyndende skridning
Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne, så de brunfarves. Bekæmp kun ved mere end 0,5-1 trips pr. øverste bladskede, da de opnåede merudbytter for bekæmpelse ofte er lave.
Se oversigt over frister for sene ukrudtssprøjtninger i korn
Sprøjtefrist og risiko for afgrødeskade sætter grænsen for, hvor sent ukrudt kan bekæmpes. Her omtales ukrudtsmidler i vintersæd og vårsæd.
Skadedyr i bederoer
Vær straks fra de tidlige vækststadier opmærksom på evt. skadedyrsangreb.
Skadedyr i korn
Dosis kan reduceres mere i vinterhvede end i vårbyg. Se de vejledende bekæmpelsestærskler og løsningsforslag.
Skadedyr i vinterraps under blomstring
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det er nødvendigt at banke skuddene ned i en bakke el.lign. for at fastlægge angrebsstyrken af skulpesnudebiller sikkert nok.
Sprøjtejournal og behandling med skadedyrsmidler med bimærke
Blomstrende afgrøder omfatter i den forbindelse ikke korn.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador godkendt.
Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Chokoladeplet, rust og bladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.
Svampebekæmpelse i havre
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet ofte er et mindre problem.
Svampebekæmpelse i rug
Se løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i rug. Hold især øje med brunrust.
Svampebekæmpelse i triticale
Der dyrkes relativ få sorter. Sorten Trias er ekstremt meldugmodtagelig. De mest dyrkede sorter er ikke særlig modtagelige for gulrust.
Svampebekæmpelse i vinterbyg
Se oversigt over midler og løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterbyg.
Svampebekæmpelse i vinterhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterhvede. Mange af sorterne er modtagelige for gulrust.
Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.
Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring
Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i vækststadium 65, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddene er åbne. Brug med konventionel teknik mindst 300 l vand.
Svampebekæmpelse i vårbyg
Se løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårbyg.
Svampebekæmpelse i vårhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vårhvede.
Skadedyr i ærter skadedyr i arter
Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Anskaf feromonfælder, hvis du dyrker ærter med særlige kvalitetskrav.
Flere anvendelsesområder for halm stiller krav om, at kornet ikke har været behandlet med Mustang Forte. Læs her hvad du som leverandør af halm eller dybstrøelse/ staldgødning skal være opmærksom på.
Hestebønner skal sås dybt (6-9 cm). Kun når første hold af ukrudt er spiret godt frem før hestebønner, er der grund til at nedvisne ukrudt med glyphosat samtidig med udbringning af jordmiddel.
Sådan bekæmper du ukrudt i roer
Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i roer.
Sådan bekæmper du ukrudt i ærter
Bekæmpelse af ukrudt i ærter kræver god timing for at opnå sikker effekt, der kan sikre mod høstbesvær og opformering af ukrudt.
Sådan bekæmper du ukrudt i vinterraps om foråret
Mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i vinterraps i foråret er meget begrænset. Anvendelse af Korvetto og Matrigon72/Cliophar 600 skal ske senest i stadie 50. Væselhale og enårig rapgræs kan ikke bekæmpes i foråret.
Sådan bekæmper du ukrudt i vintersæd om foråret
Timing er vigtig for succes med bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vintersæd. Du kan se forslag til bekæmpelse af ukrudt i vinterhvede, vinterbyg, rug og triticale.
Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg, havre, vårhvede og vårrug
Bekæmp ukrudtet i vårsæd, når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.
Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne
Ukrudtet skal bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.
Sådan bekæmper du ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frø
Brug skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl. Tilret middelvalg efter ukrudtsbestanden i den enkelte.
Se oversigt over de i korn godkendte svampemidlers effekt, virkemekanismer, resistensudvikling, indhold i blandingsprodukter, behandlingsfrister, maks. antal tilladte behandlinger, krav til afstand mellem 2 behandlinger og afstandskrav til veje mv.
Ukrudt på udyrkede arealer
På udyrkede arealer omkring bygninger, som er befæstede og/eller stærkt permeable, kan ukrudt bekæmpes med gasbrænding og anden termisk ukrudtsbekæmpelse, strigling/harvning og kemisk bekæmpelse med pelargonsyre-holdige midler.
Vækstregulering i vinterraps i foråret
Vækstregulering anbefales kun i meget kraftigt udviklede marker, og udføres ved begyndende strækning.
Vækstregulering i vintersæd
Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase (vækststadium 31-33), men det kræver gode vækstforhold.
Vær opmærksom på plantebeskyttelsesmidlernes afstandskrav til beboelse, veje mv.
Flere og flere plantebeskyttelsesmidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone, der ikke behandles.
Øgede afgifter på svampemidler med pyraclostrobin
Afgiften på f.eks Pictor Active er steget med 100 kr. pr. liter og er nu 285 kr. pr. liter. Afgiftsforhøjelsen vil ikke påvirke priserne i år.
AP3
Dyrkningsvejledning for bygærtehelsæd
Byg/ærtehelsæd er en blanding af byg og markært, som høstes med en finsnitter. Byg/ærtehelsæd anvendes fortrinsvis som kvægfoder.
Etablering af efterafgrøde i majs
En god og sikker etablering af efterafgrøde i majs er vigtig. Efterafgrøden skal sås, når majsen har 4-5 blade, med en såteknik der giver en sikker og høj markspiringsprocent. Lav en samlet strategi for bekæmpelse af ukrudt, eftergødskning og såning af efterafgrøde.
Ensileringsmiddel - kun i særlige tilfælde
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker og se SEGES Innovations anbefaling i forhold til ensileringsmidler.
Find den nyeste viden fra årets grovfoderseminar
Hvert år i februar afholder SEGES Innovation et grovfoderseminar med al den nyeste viden om produktion, fodring og økonomi vedrørende grovfoder.
Forårstjek af græsmarken
Overvintringen ser indtil videre fornuftig ud i græsmarkerne, på trods af langvarigt snedække eller barfrost, men der er også åbne marker, så det er vigtigt at få overblik over græsmarkernes tilstand.
Græsinfo gør det nemt at finde topsorterne til din græsblanding
Regnearket Græsinfo er blevet opdateret med de nyeste forsøgsresultater. Med regnearket får du overblikket over afprøvede sorter af græsmarksplanter siden 2008.
Lav et jævnt, fast og fugtigt såbed til majs
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men skal være pakket og fugtigt, så næringsstofferne kan transporteres kapillært hen til majsens rødder.
Se hvornår du skal høste majs
Det er nemt at følge høstprognosen for majshelsæd på dine egne marker i CropManager. Programmet er tilmed opdateret med nye sorter.
Værktøjer til styring af afgræsning
Bag en vellykket afgræsning ligger en grundig planlægning, styring og opfølgning af forløbet.
AP4
Dyrkning af majs under ny kvælstofregulering
Majshelsæd kommer særligt i fokus, når den nye kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027. Spørgsmålet bliver, hvordan du får det største udbytte for den mindste udledning af kvælstof?
Husdyrgødning under ny kvælstofregulering
Når den ny kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027, kommer det til at påvirke rammerne for anvendelse af husdyrgødning.
Hvad betyder det for din bedrift, når arealomlægningen møder kvælstofreguleringen?
Info om webinar den 19. marts (LandbrugsInfo)
Hvad betyder det for din bedrift, når arealomlægningen møder kvælstofreguleringen?
Tilmeldingsside på www.seges.dk