Hæv værdien af kornproduktionen

Projektansvarlig: Leif Hagelskjær

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at skabe en merværdi for dansk kornproduktion, samtidig med, at klima- og miljøpåvirkningerne pr. produceret enhed reduceres. Projektets mål er at øge

udbytte og kvalitet i danskproduceret korn. Det opnås ved at adressere en række emner på nye måder, hvor der arbejdes med sorternes genetik og markens rumlige variation samt fosforforsyningen.

Aktiviteter: Projektet indeholder fem arbejdspakker (AP):

  • I AP1 undersøges vinterhvedesorternes dyrkningsegenskaber ved forskellige såteknikker og såtidspunkter, samt deres evne til at producere protein ved forskellige kvælstofniveauer. I foderrug undersøges gødningsstrategier til maksimering af udbytte og protein. Desuden afdækkes den optimale anvendelse af efterafgrøder for at maksimere udbyttet i den efterfølgende vårbyg.
  • I AP2 undersøges jorde med skjult fosformangel, dvs. fosformangel man ikke umiddelbart kan forudsige ud fra analyser af jorden. Målet er at forudse på hvilke arealer kornafgrøder kan have gavn af en startgødskning med fosfor.
  • I AP3 udnyttes den stigende mængde af satellitdata, der er til rådighed til at forudse markvariation i proteinindhold og udbytte før høst, for at kunne målrette kvælstofgødskning i marken og dermed øge værdien af produktionen.
  • I AP4 måles kvælstofudvaskningen i et sædskifte, og mulighederne for at mindske kvælstofudvaskningen med bl.a. efterafgrøder afdækkes.
  • I AP5 sættes projektets resultater i relation til miljøreguleringen i en række Nordeuropæiske lande, og som afslutning på projektet planlægges afholdt en international workshop, hvor miljøreguleringen diskuteres.

Som afslutning på hele projektet afholdes desuden en fælles konference i samarbejde med projekterne ’Optimér udbyttet i dine sædskifteafgrøder’ og ’Optimerede afgrøder til fremtidens effektive og klimavenlige landbrug’ finansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Ca. 60 % af projektets aktiviteter, fokuserer på proteinproduktion i korndyrkningen. Det forventes at effekten af projektet bl.a.

vil være en forøgelse af proteinudbyttet med 50 kg protein pr. ha, hvilket svarer til 25.000 ton ekstra protein på hvedearealet alene. En anden væsentlig effekt af projektet er større udbytter på jorde med skjult fosformangel, og en mere målrettet fosforgødskning.

Projektresultater:


AP1

Eftervirkning af efterafgrøder
Afslutning af 19 forsøg med eftervirkning, samt afrapportering af årets 4 forsøg med eftervirkning af efterafgrøder. 

Eftervirkning af efterafgrøder og effekt af kvælstoffikserende arter
Præsentation til temadag om eftervirkning af efterafgrøder.

Enkornssåning af vinterhvedesorter
Udbytte i vinterhvedesorter ved enkornssåning sammenlignet med traditionel såning

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg her.

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede
Når du overvejer, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret, er det vigtigt at være opmærksom på fordele og ulemper ved tidlig såning.

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.

Forsøgsresultater med kvælstoffikserende arter
Strategi for bug af efterafgrøder med kvælstoffikserende arter. Præsentation for VKST.

Hvordan identificerer vi arealer med overset fosforbehov?
Præsentation til temadag i Horsens d. 7. december

Kvælstoffikserende arter i efterafgrøderne kan være en god forretning
Strategien for efterafgrøder afhænger af gødningspriserne, som lige nu er høj. Forsøgene viser, at det nogle steder kan betale sig med kvælstoffikserende arter i efterafgrøderne.

Kvælstoftilførsel til vinterhvedesorter
Kvælstofmængdens betydning for udbytte og kvalitet af vinterhvedesorter

Kvælstoffikserende efterafgrøder
Facebookopslag: Kvælstoffikserende efterafgrøder giver den bedste økonomi på jorde med lav kvælstoffrigivelse.

Opslag om resultaterne af test om robuste afgrøder
Opslag på Facebook om vidensdeling om bl.a. fremtidens tørkerobuste afgrøder i samarbejde med AU. 

Opslag om etablering af vinterhvede
Opslag på Facebook om nyeste viden på etablering af vinterhvede.

Optimalt såtidspunkt i vinterhvede
Præsentation til temadag i Horsens d. 7. december.

Opslag om kvælstofudvaskning i korn/raps-sædskifte
Opslag på Facebook om resultaterne fra Landsforsøg på Lolland, hvor vi måler udvaskningen i et korn/raps-sædskifte.

Program for 'Planteproduktion under et klima i forandring'
Program for temadag i Horsens d. 7 december 2022.

Præsentationer fra temadag 'Planteproduktion under et klima i forandring'
Præsentationer v. DLF samt SEGES Innovation.

Sortsvalg i vinterhvede
Sortsvalg i vinterhvede, herunder anbefaling af sorter til hhv. tidlig og sen såning

Succes med efterafgrøder
Præsentation på webinarrækken på Plantekongres 2022 om forsøgsresultater og gode råd til at opnå succes med efterafgrøder.

Såtid i vinterhvedesorter
Undersøgelse af vinterhvedesorters egnethed til tidlig såning

Temadag om 'Planteproduktion under et klima i forandring'
Den 7. december kan du som landmand, rådgiver eller medarbejder i forædlings- og fødevarevirksomheder blive klogere på effektiv og miljøvenlig planteproduktion.

Video om at identificere arealer med fosformangel
Video på SEGES.TV om at kunne identificere arealer med fosformangel, eks. Nordjylland.

AP2

Anbefalinger til vurdering af fosforbehov i marken
Show på Plantekongres 2023

Arealer med overset fosforbehov: forsøg og baggrund
I artiklen beskrives baggrunden for anbefalinger vedrørende identifikation af arealer med overset fosforbehov. Baggrunden er især resultater fra 32 nye landsforsøg med fosfor til vårbyg udført fra 2020 til 2022, men også resultater fra 129 tidligere udførte landsforsøg (1987-2017) er inddraget.

Arealer med overset fosforbehov: vejledning om identifikation og gødskning
Marker med overset fosforbehov er især udbredte i georegion Nordjylland, men også andre steder i landet kan der være grund til opmærksomhed på fænomenet. Læs om risikoforhold, metoder til identifikation samt anbefalet gødskningsstrategi. 

Fosfor til vårbyg på særlige arealer
Afrapportering af 32 landsforsøg med fosfor til vårbyg på særlige arealer i perioden 2020-2022. 

Notat: Forslag til justering af fosformodel i MarkOnline
I notatet beskrives forslag til justeringer af den fosformodel, som kører i MarkOnline. 

Notat: Marker med faldende fosfortal trods forventet positiv fosforbalance
I notatet beskrives et arbejde med at undersøge, om fænomenet med faldende fosfortal trods positiv fosforbalance kan dokumenteres og i givet fald hvordan disse marker kan karakteriseres. 

Udvikling i jordens fosforstatus efter store engangstilførsler af fosfor 
Afrapportering af to forsøg, der har ligget fast siden efteråret 2019. 

Rapport: Vurdering af sandjorders evne til at sikre afgrøders fosforbehov med fokus på arealer i Nordjylland med moderate og høje fosfortal
Afsluttende rapport fra Aarhus Universitet med konklusion af 3 års forsøg med fokus på at forklare, hvorfor nogle arealer responderer på fosfor trods høje Pt samt hvilke analyse, der kan bruges til at identificere disse arealer. 

AP3

Digitalisering af udbyttedata
Præsentation af status på digitalisering af udbyttedata i ERFA-gruppe med landmænd.

Muligheden for at forudsige protein i vinterhvede og vårbyg ud fra satellitdata
Resultater fra proteinforudsigelse model til vinterhvede og vårbyg baseret på satellitdata. Datasættet, der blev brugt til at konstruere modellerne, var fra 2017-2021, dog mulige modeller blev konstrueret ved hjælp af kun 2020 og 2021 datasæt. Resultaterne i denne artikel er fra proteinforudsigelsesmodeller udviklet af Sveriges Landbrugs Universitet og AgroVäst i 2021. Den originale rapport fra SLU og Agroväst kan ses i nedenstående link.

Notat om korlægning af dataflow fra brovæg til dansk mark database
SEGES har i 2022 undersøgt, hvordan udbytter og kvalitetsparametre registreret ved Danish Agro (DA) kobles med marknummeret i Dansk Mark Database (DMDB). I dette notat kortlægges kravene til digitalisering for indvejningsprocessen ved DA. 

Opslag om proteinprognosen i vårbyg
Opslag  om proteinprognosen i vårbyg på LinkedIn.

Opslag om proteinprognosen i vårbyg
Opslag på Facebook i gruppen "Præcisionsjordbrug", hvor vi opfordrer landmænd til at registrere målte proteinprocenter på landmand.dk

Proteinprognose
Der er udviklet en proteinprognose i vårbyg som ligger gratis tilgængelig for landmænd på landmand.dk

Se den nye proteinprognose for vårbyg på landmand.dk
Første version af proteinprognosen i vårbyg ligger nu klar på landmand.dk for Fyn og Jylland. Landmanden kan nu teste modellen på egne marker og give feedback. Modellen er udviklet i samarbejde med SLU og bygger på data fra 2020-21. 

SEGES efterlyser hjælp til at forbedre proteinprognose
Maskinbladet har skrevet en artikel om proteinprognosen på landmand.dk, hvor landmænd opfordres til at registrere deres målte proteinprocenter.

Take home messages from IFS Conference
Referat med highlights og program fra studieturen til IFS konferencen i Cambridge fra 7-9 december. 

Test af proteinprognosen i vårbyg
I 2022 testes proteinprognosen i vårbyg mod målte udbytter registreret af landmænd på landmand.dk. I Landsforsøgene 2022 afrapporteres resultaterne.

Video om proteinprognosen for vårbyg
Video som viser landmanden, hvor han finder proteinprognosen for vårbyg, hvordan den tolkes, og hvordan han giver feedback på, om modellen passer med den målte proteinprocent. Videoen er lagt op på SEGES.TV

Video om proteinprognosen for vårbyg
Video som viser landmanden, hvor han finder proteinprognosen for vårbyg, hvordan den tolkes, og hvordan han giver feedback på, om modellen passer med den målte proteinprocent. Videoen er lagt op på Facebook SEGES i marken.

AP4

Udvaskning i et korn-rapssædskifte – effekt af gødskning og efter- og mellemafgrøder
Afslutning af et forsøg med måling af usvadkning og effekt af virkemilder i et korn-raps-sædskifte

Udvaskning og effekt af efterafgrøder i et korn rapssædskifte
Præsentation af sædskifteforsøg på Lolland til Temadag.

Udvaskning i et sædskifte med korn og raps på Lolland
Rapport om kvælstofudvaskning og effekt af efterafgrøder i et korn-rapssædskifte på Lolland. 

AP5

Benchmarking of Environmental regulation of agriculture in Northern European countries 2022
Workshop: 5 præsentationer v. SEGES Innovation den 6. og 7. oktober.

Benchmarking of Environmental regulation of agriculture in Northern European countries 2022
Workshop: Program for den 6. og 7. oktober.

Forventede miljøregler i 6 nordeuropæiske lande i 2023
Sammenligning af reglerne i 3 nordeuropæiske lande, da det ikke har været muligt at indsamle data fra Holland, England og Tyskland.