Prognoser for vurdering af bedriftens fremtidige økonomiske situation
Projektansvarlig: Morten Nyland Christensen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at give landmanden en række velkvalificerede bud på, hvordan bedriftens resultat vil udvikle sig i forskellige scenarier, som kan danne grundlag for prioritering af de mest rentable aktiviteter. Målet er en prototype på et prognoseværktøj, som landmanden kan anvende i en beslutningssituation. Prognose-værktøjet vil indeholde en række forskellige relevante scenarier baseret på bedriftens aktuelle resultater. Der udvikles og afprøves en prototype på et prognoseværktøj, som skal give landmanden mulighed for at vurdere de fremtidige økonomiske konsekvenser i en beslutningssituation, hvor der er flere alternative løsninger i spil. Prototypen vil fx kunne anvendes, når landmanden – med udgangspunkt i de konkrete resultater og aktuel status – skal vurdere, om der skal ske korrigerende indsatser i fx produktionen eller på omkostningssiden. Det sker med udgangspunkt i en række forskellige beslutningsscenarier, der afdækkes i samarbejde med en gruppe af landmænd. For hvert beslutningsscenarie beskrives behovet for data, og der foretages en kvalificering af det eksisterende datagrundlag med henblik på at udvikle en prognosemodel for det pågældende scenarie. Baseret på bedriftens egne og andre bedrifters datasæt udvikles prototypen, som skal give landmanden en række forslag til, hvad der kommer til at ske fremadrettet, og hvordan det vil påvirke bedriftens resultat. Forslagene vil tage udgangspunkt i bedriftens muligheder og i forventningerne til udviklingen i fx priser på både kort og langt sigt. Modellen anvender avancerede matematiske modeller og kunstig intelligens, og derfor udarbejdes en vejledning i brug af prototypen, som skal sikre, at landmanden opnår den ønskede økonomiske effekt. Igennem projektperioden vil viden og delresultater, der opnås igennem projektets aktiviteter, blive formidlet løbende. Effekten er, at landmanden vil få en væsentlig forbedret mulighed for at træffe de mest rentable beslutninger om de kommende handlinger og aktiviteter på bedriften. Det vil have positiv effekt på bedriftens økonomiske resultat og vil sikre bedriftens fremtidige konkurrenceevne.
Projektresultater:
AP4
Beregning af økonomi ved sanering for luftvejssygdomme i griseproduktionen
SEGES Innovation har udviklet et regnearksprogram, som kan beregne økonomi ved sanering for de 3 hyppigst forekommende luftvejssygdomme i dansk griseproduktion.
Prototype - Optimal slagtevægt slagtekalve
SEGES Innovation har udviklet et regnearksprogram, som kan beregne optimal slagtevægt ved slagtekalve ud fra tilvækstværdi.
Prototype på en fremstillingsprisberegner
Notat omhandlenede prototypens opbygning af fremstillingsprisberegner. Værktøjet kan give en databaseret prognose på forbruget og prisen på hvert indkøbt fodermiddel og leveret produkt. Resultatet er et værktøj, som kan gå direkte ind i den grafiske visning af fremstillingsprisen og give et kvalificeret estimat på udviklingen.
Prototype på et prognoseværktøj
SEGES Innvoation har udviklet et regnearksprogram, som giver mulighed for at estimere/prognosticere foderforbrug i mælkeproduktionen.
AP5
Anbefalede metoder til præsentation af vejledning
Notat, der beskriver de anbefalede metoder, som bør anvendes i præsentation af vejledning.
Forudsætninger for implementering af nye digitale muligheder hos landmanden
Notat, der beskriver hvilke forudsætninger, der bør være opfyldt, såfremt ny digital teknologis muligheder skal implementeres med effekt hos landmanden.
Vejledning målrettet landmænd i anvendelse af prototypens funktioner og forudsætninger
5 videoer omhandlende brugen af fremstillingprisberegneren vedr. foder, dyrehold, intro til planteavlere, kapacitet og kapitalomkostninger for husdyrproducenter og planteavlere samt stykomkostninger for planteavl.
Vejledning målrettet landmænd i anvendelse og forståelse af prototypens resultater
2 videoer omhandlende brugen og forståelse for resultater af fremstillingprisberegneren.
Vejledning målrettet landmænd i kvalificering af prototypens datagrundlag
Notat med en skriftlig vejledning, der kan anvendes som tjekliste til at vurdere om datagrundlaget er tilstrækkeligt inden brug af modellen. Dette er en forudsætning for at få fuldt udbytte af værktøjet.
AP6
Beslutningssituationer
Konkluderende notat, der indeholder en beskrivelse af de beslutningssituationer, som landmænd og deres interessenter har vurderet som mest relevante i forhold til optimeret effekt.
Indsamlet viden og resultater fra afprøvninger af fremstillingsprisberegneren
Notat, der opsamler den indhentede viden fra de afholdte workshops og afprøvninger vedr. prototypen.
Metodebeskrivelse til vurdering af opnåede resultater
Notat med metodebeskrivelse til vurdering af opnåede effekter.
AP7
Beregner bringer dig på forkant med din likviditetsudvikling
Artikel. Anvendelse af fremstillingsprisberegner - Ved at opsætte prognose for fremstillingsprisen på mælk kan man få et dybere indblik i den kommende likviditet, og det kan have stor værdi i dialog med finansielle samarbejdspartnere.
Fremstillingsprisberegner mælk
Notat. Der gennemgås en prototype for fremstillingspris mælk, hvori årets lagte budget relativt nemt kan justeres, og den samlede resultatpåvirkning på driftsgrenen fremkommer.
Prissætning og handel med grovfoder i praksis
Indlæg på Kvægkongres den 27.02.23.