Succes med vandmiljøet og god økonomi i landbruget
Projektansvarlig: Flemming Gertz
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Projektets formål er at opnå god økologisk tilstand i danske kystvande og samtidig sikre et fortsat konkurrencedygtigt landbrug. Projektets mål er at udvikle det første danske samlende fjord- og oplandsspecifikke beregningskompleks for den målrettede regulering, der omfatter sammenhængen fra fjord til opland til mark til bedriftsøkonomi, således at landmanden kan vælge de mest optimale løsninger, der både gavner bedriften og kystvandet.
Der udvikles et samlende beregningskompleks, som skal integrere viden fra fjord til opland til mark til økonomi og give en optimeret forståelse for, hvordan kvælstof og andre presfaktorer påvirker
kystvande, hvilke virkemidler, som er mest omkostningseffektive. Komplekset består af 5 arbejdspakker. AP1: Fjordmodellering, som omfatter en fortsat udvikling af ny open source, mekanistisk Pfjordmodel, samt tilstandsvurdering af kystvande, med henblik på at beregne de optimale kombinationer af marine tiltag og krav til næringsstofreduktioner fra oplandet. AP2: Oplandsmodellering, som omfatter fortsat udvikling og opsætning af ”SWAT+” model med henblik på valg og placering af virkemidler i oplandet. AP3: Udvikling af bedriftsregnskaber, baseret på markmodellen, og dette med henblik på at udvide landmandens valgmuligheder af virkemidler. AP4: Opstilling af tidsserier for kvælstofudledning på minimum månedsbasis, herunder indeholdende månedlige effektopgørelser for markvirkemidler og kollektive virkemidler. Dette med henblik på at inkludere tidslig i beregningskomplekset. AP5: Økonomiske beregninger, som omfatter en forsat udvikling af ”virkemiddelvælgeren” herunder bl.a. integration af tidslig målretning og unikke bedriftsdata med mulighed for interaktion med brugeren.
Effekter: 1) På kort og lang sigt et mindsket tab af nærringstoffer fra opland til vandmiljøet. På lang sigt vil forbedrede tilstande i kystvande medføre fremgang for ålegræsset, hvilket vil 2) øge biodiversiteten og 3) øge optaget af CO2 fra atmosfæren. Endeligt vil det samlede beregningskompleks medføre, at 4) landbrugets omkostninger til vandområdeplanerne kan minimeres med minimum 30 pct.
Projektresultater:
AP1
Artikel i Vand & Jord nr. 2 maj 2023 - s. 68-70
Kystvandråd - Vandplanlægning 2.0.
Ecosystem functionality and water management in Danish coastal waters
Report from SEGES Innovation regarding Danish water management and ecosystem functionality in Dansih coastal waters.
Fakta om iltsvind i danske farvande
Artikel om iltsvind i danske farvande og de faktorer som giver anledning til iltsvind.
Interview i avis
TV2 Nyhederne om Iltsvind 7. oktober 2023.
Interview i avis
Berlingske 13. oktober 2023 om Spildevandsproblematik.
Interview i TV2 Nord
TV2 Nord om miljøtilstand i Limfjorden 18. oktober 2023.
Julekalender om fjorde og næringsstoffer
SEGES har udviklet en "gæt en fjord" julekalender trykt i 650 eksemplarer og uddelt til landmænd, rådgivere, ministerier mv. inkl. Miljøministeriet (se også LinkedIn).
Notat - Miljøtilstand Hjarbæk Fjord
Notat om Miljøtilstand Hjarbæk Fjord og samt anbefalinger til tiltag.
Notat som forklarer relationer til habitat Odense Fjord og potentiale for stenrev.
Notat - Vurdering af modelanvendelse for Skive og Hjarbæk Fjord
Notat - Vurdering af modelanvendelse for Skive og Hjarbæk Fjord herudover anbefalinger til tiltag for videre arbejde.
Online præsentation for landmænd og andre interesserede
Præsentation om Kvælstoftilførsel og betydning for fjorde.
Præsentation for V&N2000 udvalg, Billund 21. nov. 2023
Fjordenes og kystvandenes tilstand og landbrugets medansvar.
Præsentation om Landbrugets forhold til fjorde
Information til landbruget om betydning af fjorde for landbruget på Innovationsdag på SEGES.
Præsentation om Limfjordens tilstand
Landbrugets erfa-gruppe Limfjorden.
Præsentation om lokale vandplaner
Præsentation for fynske landmænd Vissenbjerg.
Præsentation om tilstand i Lillebælt
Præsentation i forbindelse med konference om tilstand i Lillebælt arrangeret af Naturpark Lillebælt.
Præsentation på Vandmiljøkonference 31. okt. 2023
Intro til fosfors betydning i vandløb, søer og fjorde.
Rapport - Fjordmodellering (Rapport udkast)
Statistisk modellering af sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og klorofyl for en række danske fjorde.
Ringkøbing Fjord – Ecosystem functionality - Technical note
Notat som forklarer Ringkøbing fjord økosystem.
To Facebook-opslag
Podcast om kystvandråd og Udvaskning - Hvornår har vi den største reduktion.
To LinkedIn-opslag
Om bedre havmiljø igennem Kystvandrådenes modellering, økonomi- og scenarie-beskrivelse og et om "Gæt en fjord" Julekalenderen.
Video fra konference om Lillebælt
Video udsendt på youtube med præsentation om tilstand og presfaktorer om Lillebælt.
AP2
Informationsmøde 18. januar
Infomøde om SWAT-model afholdt for oplandsgruppe Odense Fjord 18. januar 2023.
Kan hensyn til naturen og klimaet forenes?
Små justeringer i et klimaprojekt kan give positiv effekt på naturen. Og omvendt. Men det kræver et langsigtet og helhedsorienteret syn for dig som landmand at træffe de rigtige valg.
Notat om SWAT+ modelopsætning og kalibrering
Notat som beskriver opsætning og kalibrering af SWAT+ modellen.
Scenariekørsler ved forskellige tiltag i Odense Fjord oplandet
For at undersøge effekten af flere tiltag i Odense Fjord oplandet er der opstillet en SWAT+ model, som har til formål at beskrive udvaskningen af kvælstof til Odense Fjord. Hertil køres bl.a. en sensitivitetsanalyse af modellen samt en række scenarier med forskellige implementeringer af virkemidler.
SWAT og modelbeskrivelse Odense Fjord - Præsentation
Gennemgang af SWAT og hvordan det bliver brugt til at modellere oplandet til Odense Fjord.
AP3
Artikel om forskellige dyrkningstiltags betydning for kvælstofudvaskningen
Tiltagenes potentiale som virkemidler i en udledningsbaseret kvælstofregulering er vurderet.
Præsentation: Er intensiv grovfoderproduktion foreneligt med større reduktioner i kvælstofudledningen?
Indlæg på Plantekongres 2024 om virkemidler og tilpasningsmuligheder i grovfodersædskifter i forbindelse med indførelse af en udledningsbaseret kvælstofregulering i kystvandoplande med store indsatskrav.
Præsentation: Hvordan målrettes effekt af sædskifte og virkemidler i ny udledningsbaseret kvælstofregulering?
Indlæg på Plantekongres 2024 om afgrødevalg og sædskifte som virkemidler, der kan målrettes i en ny udledningsbaseret kvælstofregulering.
Præsentation om potentialer for reduktion af udvaskning
Præsentation for sektorbestyrelsen om arbejdet med potentialer for at reducere kvælstofudvaskningen på markfladen.
Rapport om forskellige dyrkningstiltags potentiale som virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen
En lang række dyrkningstiltag i forskellige afgrøder er gennemgået med henblik på at afdække de vigtigste dyrkningstiltag, der kan indgå som virkemidler i den ny udledningsbaseret kvælstofregulering. Der er udarbejdet en rapport.
AP4
Interview i avis
Berlingske 30. september 2023 om iltsvindproblematik.
Minivådområde-potentialet for Odense Fjord-oplandet
Dette notat beskriver, hvordan tidslighed har en betydning for retentionen i minivådområder i oplandet til Odense fjord.
Præsentation om iltsvind og miljøtilstand
Præsentation om iltsvind og miljøtilstand i danske farvande og fjorde.
Rapport: Tidslighed og kvælstofretentionen i minivådområder og vådområder
For at undersøge den tidslige effekt af de kollektive virkemidler, har SEGES opstillet en model for vådområder og minivådområder, som indikerer, hvilken effekt virkemidlerne har på forskellige tidspunkter af året. Både minivådområderne og vådområderne har procentuelt den største effekt om sommeren, men da vandføring er begrænset i denne periode, ses den mængdemæssigt største reduktion i vinterhalvåret.
Tidslig effekt af virkemidler til at reducere kvælstofudvaskning fra markfladen
For at undersøge den tidslige effekt af markvirkemidler, har SEGES analyseret markforsøg ved at se på den månedlige udvaskning fra rodzonen. Den primære reduktion ses om efteråret og om vinteren. Men især på sandjord, kan der dog være en mindre reduktion i det tidlige forår.
Tilpasning af Virkemiddelvælgeren til håndtering af årstidsvariation
Dette notat beskriver datamæssig baggrund for ændring i virkemidlernes relative effekt og giver eksempler på, hvordan korrektionen påvirker beregningerne af den optimale løsning.
AP5
Notat: Afgrødeprognose på markniveau
Der er afprøvet en model til, hvor godt næste års afgrødevalg kan prædikteres på markniveau ud fra markens historik.
Notat: Grafisk præsentation af økonomiske konsekvenser på ID15-niveau
Notat: Virkemiddelvælgeren – en algoritme til økonomisk optimering af efterafgrødevirkemidler
Hver enkelt bedrifts afgrødevalg anvendes til at kortlægge potentialet for efterafgrøder og alternative virkemidler. På baggrund af potentialet foretages en økonomisk optimering, som giver et forslag til den billigste løsning af efterafgrødekrav på hver enkelt bedrift.
Præsentation på møde med Spiras planteavlskonsulenter
Fokus på omkostninger ved regulering på dyrkningsfladen i forhold til at etablere minivådområder.
Se det billigste forslag til at opfylde efterafgrødekravet i 2024 på din bedrift
SEGES er klar med forslag til efterafgrødevirkemidler for ca. 9.800 bedrifter. Prisfald på gødning siden foregående sæson betyder, at mange nu bør vælge andre virkemidler for at opnå den økonomisk bedste løsning.
Video om podcast for kystvandsrådene
Video henviser til podcasten for Kystvandrådene, hvor de økonomiske modeller debatteres.
Virkemiddelvælgeren kan give inspiration til at opfylde efterafgrødekravet
På landmand.dk kan du se et forslag til, hvordan du på din bedrift vælger den økonomisk bedste fordeling af efterafgrøder og andre virkemidler.