Aktuel viden til planteavlen

Projektansvarlig: Gitte Skovgaard

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at stille planteproducenten den mest opdaterede viden til rådighed, hvorved han eller hun får det bedste beslutningsgrundlag at træffe kvalificerede beslutninger på til gavn for det økonomiske resultat, klimaet og miljøet, gennem en mere optimal udnyttelse af ressourcer. Dette sker gennem aktuelt, målrettet og bredt dækkende vidensformidling om gødning, planteværn, grovfoder og klima.

Aktiviteterne i projektet koncentreres om den tidsaktuelle og målrettede formidling af den nyeste viden indsamlet fra såvel forsøgsresultater og litteratur fra ind- og udland, som ude fra praksis i den aktuelle sæson, under de aktuelle forhold landet over. Målsætningen er at formidlingen er veltimet og bredt dækkende.

Aktiviteterne er delt emnemæssigt i fire arbejdspakker omhandlende henholdsvis gødskning, planteværn, grovfoderproduktion og klima. I de tre førstnævnte arbejdspakker leveres viden direkte til praksis i form af vejledninger og anbefalinger i forhold til at håndtere den helt aktuelle skadedyr- og sygdomsmæssige situation, såvel som de aktuelle vejrforhold og andre udfordringer, der måtte opstå på bedriften. Dette suppleres med analyser og baggrundsviden, som skal være støttende i de mere strategiske beslutninger med et længere tidsmæssigt sigte. I den sidste arbejdspakke vil der

blive formidlet viden om klima i relation til landbruget. Heri vil der være fokus både på at udbrede og opbygge grundlæggende viden ude på bedrifterne om klimagasser og regnskab med disse i planteavl, men også på at formidle om effekter af den kommende klimaafgift.

Da ambitionen er, at formidlingen skal dække emnerne i projektet bredt, vil der være en del samspil mellem arbejdspakkerne, og information om produktionsøkonomi, regler og rammebetingelser vil ligeledes blive inddraget, hvor det måtte være relevant. At træffe kvalificerede og rettidige beslutninger fordrer et optimalt vidensgrundlag. Leveres den nyeste, uvildige viden, målrettet og med den rette timing, har planteavlerne de bedste forudsætninger for at træffe sådanne beslutninger. Det er rimeligt at antage, at bedre kvalificerede beslutninger, sammenlignet med status quo, vil resultere i et bedre driftsresultat - effekten estimeres til ca. 2,5 %.

Projektresultater:

AP1

Beregning af kvælstofbehov ud fra N-min-målinger
Regnearksprogram til beregning af kvælstofbehov ud fra N-min og omregning af N-min ud fra laboratorieanalyser til roddybde. En pjece beskriver anvendelsen af N-min.

Bor til majs 2025
Det meget tørre forår øger risikoen for bormangel i majs

Brug CropManager til styring af kvælstofgødskningen og fastsættelse af kvælstofbehov i vinterhvede ud fra satellit
LI Artikel som beskriver hvordan landmanden kan anvende præcisionsjordbrug til at regulere restbehovet for kvælstof i sine vinterhvedemarker

Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne
Undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og termisk kamera. Det giver mulighed for at redde lam, der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i lammenes adfærd de første leveuger.

Er gødningsbehov anderledes end normalt i 2025?
Behovet for kvælstof kan på grund af et gunstigt bytteforhold og høj proteinpris være lidt større end normalt. For andre næringsstoffer forventes et normalt behov.

Husk at gylle ikke må udbringes på frossen og snedækket jord
Fra 1. februar må der igen udbringes husdyrgødning, men ved vinterlige forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke må udbringes husdyrgødning på frossen og snedækket jord.

Husk at tjekke vintersæden for manganmangel
Tørre forhold og hurtig vækst i foråret kan give øget risiko for manganmangel. Tjek derfor vintersæden for manganmangel og behandl med 1-3 udsprøjtninger ved mangel

Majsplanter skadet af frost
I sidste uge (uge 21) har vi i flere områder haft nattefrost ved jordoverfladen. Det har skadet majsplanter i mange marker.

Nye metode til at vurdere fosfor-niveauet på særlige jorde
Artikel i fagmagasinet Mark, Marts 2025

Oversigt over gødninger velegnede til udsprøjtning
Find eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer og se oplysninger om, dosering af midlerne. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.

Præcisering af angivelse af jord med højt siltindhold i JB_klassificeringssystemet
Angivelse af JB-nummer for jord med højt siltindhold har ikke været entydigt. Efter aftale med Aarhus Universitet er det nu præciseret, at indplacering først sker ud fra lerindholdet.

Regler for udbringning af gylle
Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende organisk gødning inklusive husdyrgødning, flydende affald mv. Udbringningen er dog behæftet med mange regler. I det følgende gengives de vigtigste regler for udbringning af flydende husdyrgødning (gylle).

Sådan gør du brug af planteanalyser
Få anvisninger til hvordan planteprøver skal udtages, håndteres, sendes og fortolkes samt eksempler på laboratorier, der kan foretage analyserne.

Tidlig udbringning af gylle
Har du behov for tidlig udbringning af din gylle, bør du prioritere afgrøder med tidlig og kraftig vækst og udbringning på arealer uden risiko for afstrømning. Vær opmærksom på, at der ikke må udbringes gylle på snedækkede og vandmættede arealer.

Tjek vårbyggen for manganmangel
Tjek vårbygmarkerne for manganmangel nu, og udsprøjt mangan ved konstateret mangel. 

AP2

Angreb af nøgen brand i byg 
Ved over 2 procent angrebne aks kan der fås erstatning, men kun en procentdel af udsædens pris

Anvendelse af Fighter 480 og Basagran SG i vækstsæson 2025
Overgang fra Fighter 480 til Basagran SG med hensyn til anvendelse i hestebønner og byg-ærthelsæd med udlæg af kløvergræs.

Anvendte bejdsemidler i raps til sæson 2025-2026
Det meste af rapsen er igen bejdset med Integral Pro, som har ingen eller kun meget begrænset effekt mod rapsjordlopper. Derudover bejdser flere med forskellige biostimulanter.

Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede
Bekæmpelse kan være aktuel i vårhvede fra maj.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Når du skal bekæmpe den invasive ukrudtsart kæmpebjørneklo, skal du vælge en metode, der passer til forholdene på din bedrift - f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning.

Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre og majs
Der er kun risiko for angreb af fritfluer ved sen såning.

Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps
Mavrik er det eneste middel til bekæmpelse af glimmerbøsser og må anvendes 2 gange pr. sæson.

Bekæmpelse af rodukrudt i korn
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.

Bekæmpelse af ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs. På arealer med hanespore er det vigtigt at vælge en strategi, som forsinker udvikling af herbicidresistens.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2023
Miljøstyrelsen har offentliggjort bekæmpelsesmiddelstatistik for 2023. Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er i 2023 beregnet til 1,93. Det er et fald på 19 procent i forhold til 2022.

Bekæmpelsesmidler 2025
Oversigten viser nye og ændrede godkendelser i projektet 

Bekæmpelsestærskler for skadedyr i landbrugsafgrøder
Vurder ud fra bekæmpelsestærsklerne behovet for at bekæmpe skadedyr.

Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps
Grundet bejdsning med midler med ingen eller svag effekt mod rapsjordlopper er det vigtigt at være opmærksom på evt. angreb straks fra begyndende fremspiring.

Bladlus i majs
Der er meldt om enkelte tilfælde af mange bladlus. Bekæmpelse er kun aktuel ved i størrelsesordenen flere hundrede bladlus pr. plante.

Brug afgrøden som bekæmpelsesmiddel
Artikel i fagmagasinet Mark, Marts 2025.

Dyrkningsvejledning for vårrug
Anvisninger om dyrkning af vårrug.

Forebyggelse og bekæmpelse af snegle
Der er mange snegle i år. Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.

Følg flyvningen af hvedegalmyg
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op i modtagelige sorter og følge forekomsten af hvedegalmyg. Flere og flere sorter er resistente. Husk også fælder i vårhvede.

Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 25 vinterrapsmarker kan ses fra 10. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærsklen i egne fangbakker og samtidig relativ høje temperaturer. Anskaf egne fangbakker.

Følg risiko for majsøjeplet med fugtmodel i CropManager
Majsøjeplet udvikler sig især, når der er mange perioder med hver minimum 36 sammenhængende timer hvor den relative luftfugtighed er over 85 procent. Med fugtmodellen i CropManager kan du holde øje med risikoperioder.

Havreål i vårsæd
Der er fundet angreb i nogle havremarker.

Hold øje med jordbårne virussygdomme i hvede og anden vintersæd
Det er vigtigt at opdage angreb tidligt, så spredning af smitte via jord til andre marker og ejendomme kan nedsættes. Der udbydes nu 2 resistente hvedesorter.

Hold øje med lys bladplet i vinterraps 
Lys bladplet er i oftest et mindre problem, men bekæmpelse kan være aktuel i visse år og marker.

Hvedesorter er blevet mindre modtagelige for septoria og gulrust
Artikel i fagmagasinet Mark, Marts 2025. 

Kig efter græsukrudt i vintersædsmarkerne før høst
Før høst er det let at spotte græsukrudt i vinter- og vårsæd ved en før-høst gennemgang. Det er vigtigt at kende sit græsukrudt, så en målrettet indsats kan planlægges til kommende sæson. Det kan også høstes frø til test af resistens.

Knækkefodsyge i vintersæd
Der er sjældent behov for bekæmpelse. En effektiv bekæmpelse er ikke mulig med de til rådighed værende midler.

Meldrøjer i rug kan give store fradrag
Det kan være dyrt at have meldrøjer i sin rug. Hvis der for eksempel er 0,07 procent meldrøjer per kilo, kan det koste 1.000 kroner per hektar i fradrag. Så tjek grovvarernes takster - de er forskellige.

Misvisende medieomtale af pesticider i grundvand
TV2 bragte den 14. januar 2025 en omtale af pesticider i dansk grundvand. Omtalen er misvisende på flere punkter, som der redegøres for i artiklen.

Ny svampesygdom fundet i byg, roer og spinat i Sverige og Danmark
Svampen angriber byg, roer og spinat og fremmes af fugtige forhold. Ærter og hestebønner angribes ikke.

Overvejelser før dyrkning af High Erucic Acid Rapeseed (HEAR-vinterraps)
Spildfrø af raps kan videreføre egenskaben for højt erucasyreindhold i sædskiftet og til andre marker.

Resistens overfor svampe- og skadedyrsmidler breder sig
Artikel i fagmagasinet Mark, Marts 2025

Resultater fra Landsforsøg med bekæmpelse af snegle
Der har i 4 landsforsøg ikke været sikre forskelle på effekten af Sluxx HP og et nyt sneglemiddel med samme aktivstof. Tidlig bekæmpelse gav bedst effekt.

Se oversigt over frister for sene ukrudtssprøjtninger i korn
Sprøjtefrist og risiko for afgrødeskade sætter grænsen for, hvor sent ukrudt kan bekæmpes. Her omtales ukrudtsmidler i vintersæd og vårsæd.

Skadedyr i bederoer
Vær opmærksom på evt. skadedyrsangreb allerede fra de tidlige vækststadier.

Skadedyr i korn
Dosis kan reduceres mere i vinterhvede end i vårbyg. Se de vejledende bekæmpelsestærskler og løsningsforslag.

Skadedyr i vinterraps under blomstring
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det er nødvendigt at banke skuddene ned i en bakke el.lign. for at fastlægge angrebsstyrken af skulpesnudebiller sikkert nok.

Skadedyr i ærter
Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Anskaf feromonfælder, hvis du dyrker ærter med særlige kvalitetskrav. 

Slå områder med græsukrudt før frøsætning
Begræns fremtidige problemer med græsukrudt ved at afslå eller nedvisne pletter af græsukrudt. Ved at slå eller nedvisne 2-3 uger efter græssernes skridning undgår du, at græsukrudtet danner spiredygtige frø.

Sortsvalg i vinterraps til sæson 2026
Udbytter i forsøg og egenskaber for de cirka 50 vinterrapssorter, der er i handlen til kommende sæson, omtales. Brug oversigten som grundlag for valg af sorter.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador godkendt.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Chokoladeplet, rust og bedebladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.

Svampebekæmpelse i havre
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet som ofte er et begrænset problem.

Svampebekæmpelse i majs
I pløjede marker anbefales bekæmpelse, hvis over 80 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. Der skal samtidig have været en risikoperiode.

Svampebekæmpelse i rug
Se løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i rug. Hold især øje med brunrust.

Svampebekæmpelse i triticale
Der dyrkes relativ få sorter. Sorten Trias er meget meldugmodtagelig. De mest dyrkede sorter er ikke særlig modtagelige for gulrust.

Svampebekæmpelse i vinterbyg
Se oversigt over midler og løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterbyg.

Svampebekæmpelse i vinterhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterhvede.

Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.

Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring
Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i vækststadium 65, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddene er åbne. Brug med konventionel teknik mindst 300 l vand.

Svampebekæmpelse i vårbyg
Se løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårbyg.

Svampebekæmpelse i vårhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vårhvede.

Svampebekæmpelse i ærter til modenhed
Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun sjældent er rentabel. Dette gælder også i fremavlsærter. Kun i ekstremt fugtige år kan sprøjtning omkring fuld blomstring være aktuel.

Svampesprøjtning med azoler og resistens hos Aspergillus svampen hos patienter
Undersøgelse kunne ikke vise om eller hvilke anvendelser af azoler uden for sundhedsvæsenet, der potentielt bidrager til den stigende andel af resistent Aspergillus hos patienter. Mest resistent Aspergillus blev fundet i blomster- og kompostprøver.

Svenske forsøg med bekæmpelse af fritfluer i sentsået havre
Der var usædvanlig kraftige angreb i de 2 forsøg i sentsået havre. Der blev opnået op til 42,6 hkg/ha i merudbytte for bekæmpelse af fritfluer.

Syn af marksprøjter og granulatspredere
Fra 1. juli skal granulatspredere til udbringning af plantebeskyttelsesmidler være synet. Det er en simpel funktionstest, som skal ske hvert 6. år.

Sådan bekæmper du ukrudt i vinterraps om foråret
Mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i vinterraps i foråret er meget begrænset. Anvendelse af Matrigon 72/Cliophar 600 og Korvetto skal ske senest i stadie 50. Væselhale og enårig rapgræs kan ikke bekæmpes i foråret.

Sådan får du styr på gråbynke
Artikel i fagmagasinet Mark, April 2025

Ukrudt, svampe, skadedyr og vækstregulering – muligheder for bekæmpelse i landbrugsafgrøder
Plantebeskyttelsesmidler anvender du til at sikre udbytte og kvalitet af afgrøderne. I oversigten får du adgang til artikler og tabeller med bekæmpelsesforslag i landbrugsafgrøder.

Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner
Hestebønner skal sås dybt (6-9 cm). Kun når første hold af ukrudt er spiret godt frem før hestebønner, er der grund til at nedvisne ukrudt med glyphosat samtidig med udbringning af jordmiddel.

Ukrudtsbekæmpelse i roer
Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i roer.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg, havre, vårhvede og vårrug
Bekæmp ukrudtet i vårsæd, når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne
Ukrudtet skal bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frø
Brug skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl. Tilret middelvalg efter ukrudtsbestanden i den enkelte mark og anvend ikke ukritisk DFF før fremspiring.

Ukrudtsbekæmpelse i ærter
Bekæmpelse af ukrudt i ærter kræver god timing for at opnå sikker effekt, der kan sikre mod høstbesvær og opformering af ukrudt.

Vejledning til bekæmpelse af svampesygdomme i korn 
Se oversigt over de i korn godkendte svampemidlers effekt, virkemekanismer, resistensudvikling, indhold i blandingsprodukter, behandlingsfrister, maks. antal tilladte behandlinger, krav til afstand mellem 2 behandlinger og  afstandskrav til veje mv.

Vækstregulering i vinterraps i foråret 
Vækstregulering anbefales kun i meget kraftigt udviklede marker, og udføres ved begyndende strækning.

Vækstregulering i vintersæd
Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase (vækststadium 31-33), men det kræver gode vækstforhold.

Vær opmærksom på fritfluer i majs
Majsen er følsom i 1,5-2 bladstadiet.

Vær opmærksom på plantebeskyttelsesmidlernes afstandskrav til beboelse, veje mv.
Flere og flere plantebeskyttelsesmidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone, der ikke behandles.

AP3

Den digitale foderkæde
Sådan skaber du merværdi af dine udbyttedata - fra Mark til Bedriftsfodermiddel. Indlæg for Maskinstation og mælkeproducenter.

Dyrkningsvejledning for kernemajs
Kernemajs kan benyttes som foder til søer, slagtesvin, slagtekalve og som energifoder til højtydende malkekøer.

Dyrkningsvejledning for kolbemajs
Kolbemajs kan bruges som et energirigt foder til især malkekøer og slagtekalve.

Dyrkningsvejledning for majs til helsæd
Majs til helsæd er en dyrkningssikker afgrøde, når du har fokus på et godt såbed og placering af startgødning. Vejledningen giver overblik over sædskifte, etablering, gødskning, plantebeskyttelse og høst.

Dyrkningsvejledning for roer
Bederoer har et højt udbyttepotentiale og er en god vekselafgrøde i sædskiftet. Roer dyrkes til sukkerproduktion, foder og bioenergi.

Ensileringsmiddel – kun i særlige tilfælde
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker og se SEGES Innovations anbefaling i forhold til ensileringsmidler.

Græsinfo gør det nemt at finde topsorterne til din græsblanding
Regnearket græsinfo er blevet opdateret med de nyeste forsøgsresultater. Med regnearket får du overblikket over afprøvede sorter af græsmarksplanter siden 2008.

Gødskning af kløvergræs til slæt
Gødningsstrategien til kløvergræs bør tilpasses markens udbytteniveau og aldersamt den aktuelle bestand af kløver i marken.

Køb ikke katten i sækken når du bestiller frøblanding til græsmarkerne
Der er i sæson 2025 større prisforskelle end normalt på frøblandinger til græsmarker – ikke mindst på økologiske blandinger, så undersøg om blandingen indeholder sorter med højt udbytte og foderværdi, så du undgår at købe katten i sækken.

Landbruget bæltekøretøjer er lovliggjort fra 2025
Artikel i fagmagasinet Mark, Februar 2025.

Majsmarker med dårlig fremspiring bedes indberettet
Monitering af majsmarker med dårlig fremspiring fortsætter i 2025. Moniteringen giver mulighed for at få kendskab til dårlige frøpartier, og den kan bidrage til at forbedre frøkvaliteten i majs. 

Skab værdi af data i markbruget
Skab merværdi af dine markdata til beslutningsstøtte. Indlæg ved fælles møde ved Agillix for landmænd og maskinstationer.

AP4

DMI’s Tørkeindeks – hvad siger det?
Når der, som i år, optræder længere perioder med mindre nedbør end normalt, refereres der i nyhedsmediers omtale ofte til DMI’s Tørkeindeks

Opslag på LinkedIn om Zero Emissions Fertilizer Network møde
Der blev fremlagt nogle af SEGES Innovations gødningsforsøg med lattergasmålinger, effekt af virkemidler og emissionsfaktorer.