Vand væk fra dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder

Projektansvarlig: Line Bønnelycke Nørgaard

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at få vand væk og sikre optimal produktion på dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder. Målet er handleplaner for afvanding, som sikrer, at dyrkningsmulighederne opretholdes gennem rentable, helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, der er fagligt funderet og anerkendt af landmænd, myndigheder og andre aktører. Projektets aktiviteter opererer inden for tre indsatsområder, hvor afvandingsproblemstillinger påvirker landbrugsproduktionen:

  1. kyst- og vandløbspåvirkede landbrugsarealer
  2. vandlidende højbundsjorder; og
  3. det vådere vejr.

For hver af de tre indsatsområder vil omfanget og karakteren af problemerne med vandlidende og oversvømmelsestruede landbrugsjorder blive kortlagt ved at koble eksisterende GIS-data, satellitbilleder og viden om klimaforandringernes udvikling m.m. På baggrund af kortlægningen vil årsagerne hertil og konsekvenserne i forhold til bl.a. klima, miljø, natur, arealanvendelse og produktion samt økonomiske og juridiske konsekvenser blive vurderet og beskrevet. Samtidig vil virkemidler og tilpasningsmuligheder i forhold til at undgå eller reducere udfordringerne med vand i de tre indsatsområder blive fundet.

Via modeller, som simulerer vands strømningsveje, vil udvalgte virkemidlers klimaeffekt i forhold til at tilbageholde vand og reducere presset på vandløbene blive undersøgt. Andre virkemidlers effekt testes ”i marken” ved at følge og monitere landmænds dræn- og klimatilpasningsprojekter. Den genererede viden vil blive indarbejdet i handleplaner tilknyttet hvert af de tre indsatsområder.

For at sikre handleplanernes praktiske anvendelse fremlægges og diskuteres de løbende med landmænd, myndigheder og andre aktører.

Projektet vil bidrage med faglig viden om, hvordan de dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder sikres mod for meget vand. Denne viden udgør beslutningsgrundlaget for handleplanerne, der skal sikre de langsigtede effekter via implementering af klimatilpasningsløsninger, der reducerer det udbyttetab, som vand på landbrugsjorder forårsager.

Projektresultater:

 

AP1

Beskrivelse af korttemaer og datagrundlag for det hydrologiske risikokort på landmand.dk
Det hydrologiske risikokort på landmand.dk skal give et bedre overblik over arealer i risiko for hyppigere oversvømmelse fra vandløb, hav og i lavninger. 

Find årsagen til de vandlidende forhold på dine højbundsjorder
Folder sætter fokus på årsager til vandlidende forhold på højbundsjorder og vejleder dig i, hvordan du finder frem til de pågældende årsager. 

3D-opmåling af vandløb med ny teknologi – Grøn LIDAR
Artikel beskrivende foreløbige resultater af et pilotprojekt anvendende grøn-LIDAR til opmåling af vandløb og teknologiens potentiale for implementering i vandløbsforvaltningen.

 

AP2

Beregn værdien af at dræne
Værdien af at dræne kan beregnes ved at se på det udbyttetab fra nuværende produktion, som kan undgås ved at dræne arealet. Dette er en vejledning til, hvordan arealerne opmåles, og hvordan dette danner grundlag for beregningen.

Foreløbig model for tab ved oversvømmelse af vandløbsnære områder
Modellen viser hvor mange penge der er bundet i styk-, arbejds- og maskinomkostninger i en given afgrøde i løbet af vækstsæsonen.

Fremgangsmåde for kontrol af vandføringsevne for vandløb med regulativer baseret på teoretisk skikkelse
Notat der skitserer hvordan det kan kontrolleres, om et vandløb har den vandføringsevne som formuleret i regulativet (teoretisk skikkelse). Udarbejdet af TL-hydraulics.

Hvem har ansvaret for vandløbsvedligeholdelsen?
Vedligeholdelsespligten for vandløb er forskellig alt efter, om der er tale om et privat vandløb eller et offentligt vandløb. For offentlige vandløb har vandløbsmyndigheden vedligeholdelsespligten, mens det for private vandløb er bredejerne.

Hvordan afvejes vandløbslovens modsatrettede hensyn? 
Vedligehold af vandløb skal sikre, at de kan benyttes til afledning af vand. Det skal ske i overensstemmelse med miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Flere afgørelser viser, at de modsatrettede interesser giver problemer.

Konsekvenser af våde landbrugsjorder
Foreløbig rapport der redegør for de forskellige konsekvenser af vandlidende landbrugsjorder indenfor vandmiljø og miljø, natur, klima og dyrknings- og produktionsmæssige forhold.

Kontrol af vandføringsevne for vandløb med regulativtypen teoretisk skikkelse
Notat beskrivende hvorledes det kan kontrolleres, at en vandløbsstrækning har den i regulativet fastsatte vandføringsevne, når vandløbsregulativet er af typen teoretisk skikkelse.

Vurdering af tab ved oversvømmelse, foreløbig model for vandløbsnære områder
Dette notat behandler årstidsbestemt tab for afgrøder der mistes som følge af oversvømmelse på vandløbsnære arealer.

Værktøj til stuvningsberegning
Første version af beregningsværktøjet til kontrol af vandføringsevnen for vandløb med regulativtypen teoretisk skikkelse. Værktøjet er udarbejdet af TL-hydraulics.  

 

AP3

Afvandingsscenarieberegninger  for Gerå - Et modelstudie
Modellering af løsningsscenarier til håndtering af de gentagende udfordringer med vandlidende og oversvømmede landbrugsarealer i Gerå oplandet, Nordjylland. Rapport udarbejdet af WSP.

Case: Rathlousdaldæmningen udgør et centralt element i Odders klimatilpasningsplan 
Læs hvordan Odder tilpasser sig klimaforandringer ved hjælp af dæmning, varslingssystem og diger.

Case: Flaskehalse som klimatilpasningsværktøj i Hylkedalen, Kolding
Læs om, hvordan klimatilpasningsprojektet i Hylkedalen er et led i at sikre Kolding by mod oversvømmelser.

Case: Grødeskæringsprojekt i Assens Kommune
Assens Kommune forsøger at komme pindsvineknop til livs med en ny metode til grødeskæring.

Case: Planering mindsker risikoen for tilslæmning af jordoverfladen
Planering eller nivellering af marken kan være en effektiv måde at sikre bedre infiltration af vand. Det kan især være vigtigt på marker med en fin jordstruktur, der kan have tendens til at slæmme til.

Case: Planering som supplerende dræningsmetode
Planering kan supplere den almindelige dræning med drænrør og bidrage til dyrkningssikkerheden ved at sikre god infiltration af vand. 

Foreløbig planeringsrapport
Arbejdsrapport (foreløbig) der beskriver forsøget med planering ved Klitgaard Agro, samt fire forskellige cases omkring planering.

Foreløbig virkemiddelrapport til forbedrede forhold på vandlidende og oversvømmelsestruede landbrugsjorder
Udkast til virkemiddelrapport for de tre indsatsområder. Effekter, konsekvenser, barrierer og synergier for afvanding, biodiversitet, næringsstof- og klimabelastning.

Infografik om dækvalg og dæktryk
Ved at vælge dæk der kan køre med mindre tryk, kan man brede dækket ud over et større areal. Det mindsker risikoen for jordpakning.

Infografik om grubning
En grubber når med sine tænder ned til det vandstandsende lag og bryder igennem det. Modsat almindelig pløjning vendes jorden ikke ved grubning. Grubning kan gentages efter behov og kombineres med biologisk jordløsning.

Tæpperør viser potentiale for at holde finsand ude af drænene
I 2011 blev der etableret et landsforsøg i Birkelse i Nordjylland for at undersøge dræneffektiviteten af tæpperør med forskellige filterstørrelser. Herunder skulle der også ses på sandindtrængningen. Et genbesøg i efteråret 2022 viste, at tæpperørene virkede tilfredsstillende. Men har man meget varierende jordstruktur, er filtergrus stadig den mest robuste dræningsmetode.

Workshop om dræning og effekten af tæpperør den 25. oktober - Invitation og program
Workshop om effekten af tæpperør, der tog udgangspunkt i landforsøget fra 2011. Der deltog i alt 14 i workshoppen og deltagere var landmænd, konsulenter og drænentreprenører - se invitation og program her.

Workshop om dræning og effekten af tæpperør den 25. oktober - Præsentation
Workshop om effekten af tæpperør, der tog udgangspunkt i landforsøget fra 2011. Der deltog i alt 14 i workshoppen og deltagere var landmænd, konsulenter og drænentreprenører - se præsentation v/SEGES her.

 

AP4

Notat omkring erfaringer med helhedsplaner ved klimatilpasning
notatet tager udgangspunkt i cases/eksempler, hvor der er udarbejdet, eller er igangværende arbejde omkring udarbejdelse af helhedsplaner for et vandløbssystem og dets opland for at afværge oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser. 

Notat omkring overordnet koncept for handleplaner 
Beskrivelse af hvordan konceptet for handleplaner er tænkt i overordnede planer.

 

AP5

Erfaringsplatform for afvanding - opdateringer 2022
Erfaringsplatform for afvanding er i 2022 opdateret med seks cases, som henvises til i notatet.

Envina Vandløbsfagmøde 20. september - Præsentation
Oplæg om klimatilpasning i det åbne land. Afholdt på ENVINA Vandløbsfagmøde 2022.

Envina Vandløbsfagmøde 20. september - Præsentation
Oplæg om ny teknologi til opmåling af vandløb. Afholdt på ENVINA Vandløbsfagmøde 2022.

4 Facebook-opslag: Den samlede formidling af projektet "Vand væk fra værdifulde jorde" på "SEGES i marken"
Læs og hør nærmere om planeringsløsninger, drænløsninger og hvad du kan gøre ved vandlidende højbundsjorde. 

Følgegruppemøde 30.05.22 - Dagsorden
På dagsordenen var blandt andet input til processen omkring klimatilpasning - udfordringer og forslag til forbedringer.

Følgegruppemøde 28.11.22 - Dagsorden
På dagsordenen var blandt andet konceptet for handleplanen, og hvordan vi bedst muligt får den ud at leve. 

Hvilke muligheder ser landbruget for vandhåndtering i ådalene?
Oplæg om hvilke muligheder landbruget ser for vandhåndtering i ådalene, samt hvilke andre ønsker og interesser der er for arealanvendelsen. Afholdt til Natur & Miljø konferencen 2022.

SEGES’ arbejde og erfaringer med ny teknologi til opmåling af vandløb
Oplæg omkring SEGES' arbejde og erfaringer med ny teknologi til opmåling af vandløb på "Workshop om anvendelse af ny teknologi ifm vandløbsopmåling" for udvalgte vandløbsmedarbejdere fra kommuner og KL afholdt af WSP.

Vandløbsdage - Samarbejde mellem myndigheder og landbrug den 10. november - Præsentation
Oplæg om udfordringer og mulige løsninger i vandløbssager, hvor VASP-beregninger indgår ved kontrol af regulativer med teoretiske skikkelse. Afholdt på WSP's Vandløbsdage 2022.

Workshop om handleplaner 03.11.22 - Dagsorden
Workshoppen inkluderede bl.a. løsninger for de tre indsatsområder, samt udvikling af koncept for handlingsplaner - se dagsorden her.