Så ny viden i marken

Projektansvarlig: Mia Sørensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formålet med projektet er at give landmænd adgang til den nyeste viden indenfor planteproduktion, hvilket giver det mest optimale grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger, og derved optimere planteproduktionens driftsresultat, samt mindske miljø- og klimamæssig påvirkning.

Hovedparten af projektets aktiviteter centrerer sig omkring formidling af den nyeste viden indenfor planteproduktion, med et stort fokus på timing.
Viden indhentes, bearbejdes og deles i det øjeblik den er tilgængelig og/eller der er brug for den, sådan den kan indgå i grundlaget for aktuelle beslutninger. Dette sker primært i de første tre af de fem arbejdspakker (AP), omhandlende henholdsvis gødskning, planteværn og grovfoderproduktion. Sæson- og situationsaktuelle anbefalinger af tilpasning relateret til f.eks. vejrmæssige forhold eller skadedyr- og sygdomstryk, suppleres med den nyeste viden om mere strategiske beslutninger ift. håndtering af f.eks. resistensproblemer, den kommende regulering, regelændringer og klimamæssige optimeringer. 

I AP4 vil der blive formidlet viden om klima og landbrug. Det primære fokus vil være på udbredelse og opbygning af basal viden ude i erhvervet om produktionen af klimagasser i planteavl. Der vil blive suppleret med formidling om effekter af den kommende miljø- og klimaregulering og en evt. klimaafgift, efterhånden som ny viden på området bliver tilgængelig.

I AP5 undersøges og testes, hvordan generativ kunstig intelligens, som udnyttet i ChatGPT-4, kan anvendes indenfor såvel videnssøgning, som videnformidling.

Kvalificerede og rettidige beslutninger kræver et opdateret vidensgrundlag. Ved at levere den nyeste viden uvildigt, målrettet og med ret timing, giver projektet her landmændene de bedste forudsætninger for at træffe sådanne beslutninger. Det er rimeligt at antage, at bedre kvalificerede beslutninger, gennemsnitligt vil føre til en øget indtjening - en effekt som estimeres til ca. 1 % bedre driftsresultat.

Projektresultater:

AP 1

Behov for eftergødskning i 2024 vurderet den 15. april
Nedbøren i foråret 2024 viser, at der på grovsandet jord er en risiko for udvaskning af kvælstof ved tidlig udbringning af gylle uden nitrifikationshæmmere og fra handelsgødning.

Beregning af omkostning til øget harmoniareal efter ophør af kvægundtagelsen
Udvidelse af harmoniarealet giver plads til ca. 40 tons kvæggylle pr. ha. For hver 1.000 kr. omkostningerne til drift af det forpagtede areal øges, svarer det til yderligere 25 kr. pr. tons gylle.

Der har aldrig før været så meget brunrust i hvede
Artikel i fagmagasinet Mark, Oktober 2024

Destruktion af efterafgrøder
Fra den 20. oktober og senere er det lovmæssigt tilladt at destruere efterafgrøder. Læs hvordan og hvornår det er optimalt at destruere efterafgrøder.

Dyrkningsvejledning for efterafgrøder
Valg af efterafgrøder og etableringsmetode er afgørende for at opnå god vækst, som minimerer udvaskning af kvælstof og øger jordens frugtbarhed.

Eftergødskning af majs i 2024 kan være aktuelt
Der kan være behov for eftergødning af majs på JB 1 og 3. Eftergødskning bør ske, når majsen har 6-8 blade. Det kan ske med både handelsgødning og husdyrgødning

Er der behov for udtagning af jordprøver?
Kalkning og gødskning skal ske ud fra jordanalyser (maks. 5-7. år gamle). På nogle bedrifter kan det være aktuelt at få taget fosfortal og/eller teksturanalyser. En evt. afgift på kalk fra 2027 kan øge behovet for at få fastslået behovet for kalkning nu

Er der plads til gyllen i nærheden, når kvægundtagelsen ophører?
Beregninger på baggrund af gødningsregnskab 2021/22 viser, at der er tilstrækkeligt harmoniareal i alle kommuner. Enkelte kommuner er der dog næsten fyldt op.

Hvor er der behov for efterårsgødskning af vintersæd?
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.

Hvordan udnytter jeg min gylle bedst muligt?
Få svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, som SEGES modtager om håndtering af husdyrgødning og den mest optimale udnyttelse af gylle.

Indtryk fra delegationstur til Silicon Valley
Landsbrugsinfo artikel

Jordens tekstur i dybden
En undersøgelse af variationen i jordens tekstur til 1 meters dybde viser, at der kan være store variationer inden for den enkelte mark i humus- og lerindholdet i dybden.

Magnesiummangel i vinterraps
Der er set formodet magnesiummangel. En dårlig rodudvikling kan forstærke symptomerne.

Ny udbyteprognose kan fastlægge hvedens N-behov mere præcist
Artikel i fagmagasinet Mark, April 2024

Nye krav for planteværnsmidlernes afstandskrav
Artikel i fagmagasinet Mark, August 2024

Oversigt over gødninger velegnede til udsprøjtning
Find eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer og se oplysninger om, dosering af midlerne. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.

Regler for hvornår fast husdyrgødning må udbringes
Fast husdyrgødning må som andre typer af husdyrgødning udbringes fra 1. februar til høst af afgrøden. Fast husdyrgødning må derudover udbringes før såning af nogle vinterafgrøder i efteråret, samt udbringes på nogle jordtyper i løbet af vinterperioden. Læs nærmere om disse regler i det følgende.

Regler ved udbringning af gylle
Fra 1. februar er det ingen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. I det følgende gengives de vigtigste regler for flydende husdyrgødning (gylle)

Risikoen for manganmangel i vintersæd er på et normalt niveau i efteråret 2024
Læs mere om behovet for mangan i vintersæden i efteråret 2024, om gødningsstrategien, og hvilke manganmidler der er på markedet i denne sæson.

Sådan sår du majs
Så majs når jordtemperaturen som gennemsnit over et døgn har passeret 8 gr. C i 10 cm dybde og vejrudsigten samtidig lover fortsat stigende temperaturer. 
Så med præcis samme rækkeafstand, men så ikke i hjulspor.

The Farmer of the future uses artificial inteligens, climate mitigation measures and provides traceability 
Præsentation for Agro Food Park ved arrangementet Morning Masterclass, hvor indlæget var et af fire indlæg som beskrev "Four Deep Drives into the future of plant production".

Tidlig udbringning af gylle
Hvis du har behov for tidlig udbringning af din gylle, bør du prioritere afgrøder med tidlig og kraftig vækst og udbringning på arealer uden risiko for afstrømning. Husk reglerne, og vær opmærksom på, at der ikke må udbringes gylle på vandmættede arealer.

Udbytteprognosen i vinterhvede er nu opdateret i CropManager
Udbytteprognosen er nu blevet opdateret med data fra 2022 samt nye datatyper. Landbrugsinfo artiklen beskriver det nyeste datagrundlag, og hvor godt prognosen rammer det målte udbytte, samt hvordan landmanden skal anvende majprognosen til at regulere kvælstoftildelingen

Ændring af indplacering af markernes jordtype i planperioden 2024/25
Jordtypeklassificeringen er ændret fra planperioden 2024/25. Det betyder, at en række marker vil få ændret JB-nummer, der har indflydelse på kvælstofnorm, tidspunkter for jordbearbejdning og udbringning af fast gødning.

Årlig statistik for kalkforbruget i landbruget
Tildelingen af kalk i jordbruget faldt i 2023 med 25 procent i forhold til 2022. Vær opmærksom på at landbrugsjordens reaktionstal generelt er faldende.

AP 2

Angreb af kålmøl nogle steder
Bekæmp mens larverne er små, anvend godt med vand og et passende højt tryk. Der er risiko for, at larverne er resistente mod pyrethroider. DiPel DF og Turex WG kan anvendes, men prisen er høj.

Angreb af majsøjeplet
Angreb ses især i upløjede marker med forfrugt majs

Anvendte bejdsemidler i raps til sæson 2024-2025 
Det meste af rapsen er igen bejdset med Integral Pro, som har ingen eller kun meget begrænset effekt mod rapsjordlopper.

Bekæmpelse af aksfusarium i hvede og triticale
Hvis en sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres inden for de cirka otte dage, hvor hveden blomstrer.

Bekæmpelse af bladlus og virus i hestebønner
Der optrådte i det tyske forsøg tidlige angreb af ærtebladlus og angreb af virussygdomme, og der blev opnået bruttomerudbytter op til 12,9 hkg/ha. To alternative midler resulterede ikke i sikre merudbytter.

Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede
Bekæmpelse kan være aktuel i vårhvede fra maj. Sæt evt. orange limplader op.

Bekæmpelse af fritfluer i sent sået havre
Ved sen såning af havre kan der være risiko for angreb af fritfluer. Havre i 1,5-2 bladstadiet er følsom for angreb ved samtidig flyvning og varmt og tørt vejr.

Bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps 
Mavrik er det eneste middel til bekæmpelse af glimmerbøsser og må anvendes 2 gange pr. sæson.

Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps
Grundet bejdsning med midler med ingen eller svag effekt mod rapsjordlopper er det vigtigt at være opmærksom på evt. angreb straks fra begyndende fremspiring.

Bekæmpelse af rodukrudt i korn
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.

Bekæmpelse af ukrudt i majs
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs. På arealer med hanespore er det vigtigt at vælge en strategi, som forsinker udvikling af herbicidresistens.

Effekt af godkendte svampemidler i korn
Effekttabellen er opdateret på baggrund af årets forsøg hos Aarhus Universitet og Landsforsøgene.

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterbyg
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg her.

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede 
Når du overvejer, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret, er det vigtigt at være opmærksom på fordele og ulemper ved tidlig såning.

Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterrug
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.

Forebyggelse af havrerødsot i vintersæd 
Fra medio september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus.

Forebyggelse og bekæmpelse af snegle
Der er mange snegle i år. Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.

Følg flyvningen af hvedegalmyg
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op i modtagelige sorter og følge forekomsten af hvedegalmyg. Flere sorter er resistente. Husk også fælder i vårhvede. 

Følg forekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps
De første registreringer i ca. 30 vinterrapsmarker kan ses fra 12. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærsklen i egne fangbakker og samtidig relativ høje temperaturer. Den vejledende bekæmpelsestærskel er mindst 15 bladribbesnudebiller pr. fangbakke indenfor en uge. Anskaf egne fangbakker.

God praksis for håndtering af plantebeskyttelsesmidler
Gennem en god praksis for påfyldning og rengøring af marksprøjten, opbevaring af kemi, samt transport og udbringning af plantebeskyttelsesmidler, beskytter du grundvandet og forebygger skader på naturen og eget og andres helbred.

Graduering af udsæd - sådan gør du
Graduering af udsæd er en let måde at komme i gang med graduering på - og tildelingskortet kan bruges år efter år.

Grænseværdierne for meldrøjer sænkes først senere 
Da de nye lavere grænseværdier for meldrøjer har ført til større kassationer af både rug og hvede end forventet, har EU-Kommissionen udsat datoen for ikrafttrædelse af grænseværdierne.

Hold øje med lys bladplet i vinterraps
Lys bladplet er i de fleste år ikke noget problem, men bekæmpelse kan være aktuel i visse år og marker.

Hvedesorters modtagelighed for aksfusarium - 2024
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg har igen i 2024 undersøgt en række vinterhvedesorters modtagelighed for aksfusarium. De testede sorter er udvalgt i samarbejde med sortsejerne.

Høst af vinterraps 
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et gulligt skær.

Høstudbytter på SortInfo 2024
Opdateret oversigt over resultaterne af sortsforsøg i Landsforsøgene®, Lovbestemt værdiafprøvning og supplerende forsøg.

Kend dine nyttedyr
Artikel i fagmagasinet Mark, Maj 2024

Knækkefodsyge i vintersæd
Der er sjældent behov for bekæmpelse. En effektiv bekæmpelse er ikke mulig med de til rådighed værende midler.

Kålbrok truer udbyttet i rasp
Artikel i fagmagasinet Mark, Juni 2024

Mange skadedyrsmidler er under revurdering
Vi ved ikke, om alle midler kan godkendes på ny eller om processerne bliver forsinkede.

Muligheder for bekæmpelse af skadedyr i efterafgrøder af olieræddike og sennep 
Bekæmpelse er tilladt i pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder. Der er kun et begrænset antal midler til rådighed.

Ny sygdom i hvede
Symptomerne er dværgvækst og deforme aks. Svampen trives kun, hvis der er meget fugtige forhold i jorden.

Nye og ændrede bekæmpelsesmidler 2024
Oversigten viser nye og ændrede godkendelser til brug i landbrugsafgrøder, frilandsgrønsager, frugt og bær.

Podcast om vinterhveden i maj
I denne podcast ser vi på opgaverne i vinterhveden i maj: ukrudt, gødskning, svampebekæmpelse og vækstregulering  

Podcast om ukrudtsbekæmpelse på befæstede/permeable arealer 
I denne podcast gennemgår vi retningslinjerne for ukrudtsbekæmpelse. 

Prioriter at rengøre korntørringsanlægget før høst
Rengøring af korntørringsanlægget før høst udføres bedst 1-3 måneder før høst. Gør det i god tid, og opnå en god lang udtørring. Det minimerer risikoen for skadedyr. Prioriter opgaven før sommerferien.

Prognose for angreb af ærterodråd?
I Canada er udviklet en app, der på markniveau kan give en prognose for angreb af sædskiftesygdommen ærterodråd. I modellen indgår sædskifte, svampens biologi samt nedbør i år med dyrkning af modtagelige afgrøder.

Se efter trips i rug, triticale og vinterbyg lige før begyndende skridning
Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne, så de brunfarves. Bekæmp kun ved mere end 0,5-1 trips pr. øverste bladskede, da de opnåede merudbytter for bekæmpelse ofte er lave.

Se oversigt over frister for sene ukrudtssprøjtninger i korn
Sprøjtefrist og risiko for afgrødeskade sætter grænsen for, hvor sent ukrudt kan bekæmpes. Her omtales ukrudtsmidler i vintersæd og vårsæd.

Skadedyr i bederoer
Vær lige fra de tidlige vækststadier opmærksom på evt. skadedyrsangreb.

Skadedyr i korn
Dosis kan reduceres mere i vinterhvede end i vårbyg. Se de vejledende bekæmpelsestærskler og løsningsforslag.

Skadedyr i vinterraps under blomstring 
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det er nødvendigt at banke skuddene ned i en bakke el.lign. for at fastlægge angrebsstyrken af skulpesnudebiller sikkert nok.

Skal der anvendes hvedeudsæd bejdset mod goldfodsyge?
I ca. 80 procent af hvedeforsøgene med forfrugt hvede og såning til og med 7. september har bejdsning været rentabel.

Skema giver svar om din IPM-indsats
Fra 6. november 2024 er det muligt at udfylde sit IPM point skema, som via svar på forskellige spørgsmål giver en status på IPM-indsatsen på din bedrift. Skemaet er nu åbent for sæson 2023-2024 og udfyldes inden 31. marts 2025.

Snegle har også livretter 
Det er undersøgt, hvor attraktiv forskellige især efterafgrødearter er for agersnegle. Mest angreb blev fundet i bl.a raps, solsikker og rug og mindst i bl.a havre og gul sennep. Sneglene blev ”tykkere” og formerede sig mere, når de fik planter, som de godt kunne lide.

Sortsvalg i vinterraps til sæson 2025
Udbytter i forsøg og egenskaber for de cirka 34 vinterrapssorter, der er i handlen til kommende sæson, omtales. Brug oversigten som grundlag for valg af sorter.

Sprøjtning i vintersæd med isåning af vårsæd
Hvert forår vil der i flere vintersædsmarker være et behov for isåning af vårsæd. Se hvilke forholdsregler du kan gøre brug af ved sprøjtning af vintersæd, hvor der er isået vårsæd.

Sprøjtning og regnvejr - hvor længe skal der være tørvejr efter udbringning af plantebeskyttelsesmidler?
Regnfastheden og dermed kravet til antal timers tørvejr efter sprøjtning varierer betragteligt for forskellige plantebeskyttelsesmidler. Se oversigten over midlernes regnfasthed.

Sprøjtning under tørre og/eller varme forhold
Når ukrudt har tørkestress, er morgensprøjtning vigtig. Sprøjt tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når dagtemperaturen er over 25 grader.

Stubbearbejdning før såning af afgrøder i efteråret - fordele og ulemper
Er der behov for stubbearbejdning, bør det ske med redskaber, der arbejder overfladisk i de øverste få centimeter af jordoverfladen.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd 
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador 250 SC godkendt.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner
Chokoladeplet, rust og bedebladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.

Svampebekæmpelse i havre
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet som regel er et begrænset problem.

Svampebekæmpelse i majs
I pløjede marker anbefales bekæmpelse, hvis over 80 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben. Der skal samtidig have været en risikoperiode.

Svampebekæmpelse i rug
Se oversigt over midler og løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i rug. Hold især øje med brunrust.

Svampebekæmpelse i sukkerroer, foderroer og energiroer 
Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb, og senest når 5 procent af planterne er angrebet. Registreringsnettet i sukkerroer starter den 18. juli 2024.

Svampebekæmpelse i triticale
Både gulrust og meldug kan være et problem, da flere sorter er modtagelige. Der er sortsforskelle i modtagelighed.

Svampebekæmpelse i vinterbyg
Se oversigt over midler og løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterbyg.

Svampebekæmpelse i vinterhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterhvede.

Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring
Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i vækststadium 65, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddene er åbne. Brug med konventionel teknik mindst 300 l vand.

Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.

Svampebekæmpelse i vårbyg 
Se løsningsforslag til svampebekæmpelse i vårbyg.

Svampebekæmpelse i vårhvede
Se forslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vårhvede.

Sådan bekæmper du ukrudt i vinterraps om foråret 
Ukrudtsbekæmpelsen i foråret 2024 vil afhænge af, om der blev udført bekæmpelse i efteråret, hvor det var vanskeligt at færdes i de våde marker. Anvendelse af Matrigon 72 og Korvetto skal ske senest i stadie 50. Væselhale kan ikke bekæmpes i foråret.

Sådan bruger du egen udsæd af vårsæd 
Det er vigtigt at tjekke kvaliteten, inden du sår hjemmeavlet udsæd. Der kan ofte spares omkring 150 kr. pr. ha ved brug af hjemmeavlet udsæd - men der er en risiko for tab ved manglende omhyggelighed. HUSK at betale forædlerafgift.

Sådan forebygger du skadedyr i kornlageret
Rengør kornlageret grundigt når beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Se forslag til kemisk bekæmpelse.

Sådan forebygger du udvikling af toksiner i marken
Artikel i fagmagasin Mark, Maj 2024

Sådan udregner du triazolforbruget
SEGES Innovation har lavet et regneark, der kan håndtere udregningen af triazolforbruget.

Sådan undersøger du om vinterrapsen skal sås om
10-15 vinterrapsplanter pr. m2, der gror godt til, vil ofte være nok til at sikre et pænt udbytte, når de er ensartet fordelt. Særligt marker med angreb af kålbrok kan være truede.

Sådan vurderer du om vintersæden skal omsås 
Som en konsekvens af ekstreme nedbørsmængder i efteråret og hen over vinteren, står vintersæden står en del steder ret dårligt. Vurdér behovet for omsåning. 

Tilpas middelvalg og dosis mod hanespore i majs
Det varme vejr giver en tidlig og stor fremspiring af hanespore i majs, og samtidig udvikler den sig eksplosivt. Det er vigtigt at tilpasse middelvalg og dosis i sin strategi.

Tjek din raps for angreb af kransskimmel
Artikel i fagmagasinet Mark, April 2024

Tjek foderroemarkerne for ferskenbladlus
Der er fundet angreb over bekæmpelsestærsklen i flere marker i sukkerroeegne. Undersøg derfor også foderroemarkerne.

Tjek hveden for den nye hvedesygdom nu
Kig efter lave planter i bunden af afgrøden med deforme aks.

Triazolreglerne: Sådan beregner du brugen af triazol
Reglerne gælder for tre triazoler og gælder også for bejdsemidler der indeholder de samme triazoler. En tidlig anvendelse tæller hårdest.

Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs om foråret
Målret bekæmpelsen af ukrudt i frøgræs mod de arter, hvis frø ikke kan renses fra græsfrøene, giver udbyttetab eller høstbesvær.

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker
Forebyg at ukrudtet breder sig på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift.

Ukrudtsbekæmpelse i roer
Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i roer.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne
Ukrudtet skal bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frø
Skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl. Tilret middelvalg efter ukrudtsbestanden i den enkelte mark og anvend ikke ukritisk DFF før fremspiring.

Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd
Bekæmp ukrudtet i vårsæd, når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.

Ukrudtsbekæmpelse i ærter
Bekæmpelse af ukrudt i ærter kræver god timing for at opnå sikker effekt, der kan sikre mod høst-besvær og opformering af ukrudt.

Undgå at opformere sædskiftesygdomme i bælgplanter
Artikel i Mark, Januar 2024

Vejledning til bekæmpelse af svampesygdomme i korn
Der er vist oversigter over de i korn godkendte og markedsførte svampemidlers effekt, virkemekanismer, resistensudvikling, indhold i blandingsprodukter, behandlingsfrister, maks. antal tilladte behandlinger pr. vækstsæson og evt. krav til afstand mellem 2 behandlinger.

Vækstregulering i vinterraps i foråret 
Vækstregulering anbefales kun i meget kraftigt udviklede marker, og udføres ved begyndende strækning.

Vækstregulering i vintersæd
Den mest effektive vækstregulering opnås i den tidlige del af kornets strækningsfase(vækststadium 31-33), men det kræver gode vækstforhold. Der kan være store forskellemellem marker på behovet for vækstregulering. Tilpas kvælstofstrategien, så risikoen forlejesæd reduceres.

Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps om efteråret
Vækstregulering anbefales kun i kraftigt udviklede marker. Der er sjældent behov for svampebekæmpelse om efteråret.

Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd
Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget kraftig vækst. Svampesprøjtning har også effekt mod aks- og strånedknækning.

Vær opmærksom på plantebeskyttelsesmidlernes afstandskrav til beboelse, veje mv.
Flere og flere plantebeskyttelsesmidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone, der ikke behandles.

Årsager til gule blade og sorte aks i hvede i 2024   
Årsagen vurderes at være sene angreb af havrerødsot og i flere marker også angreb af Crazy Top samt en dårlig rodudvikling/rodstress grundet den fugtigste vækstsæson i 150 år.

AP 3

Beregn individuel pris ved handel med grovfoder
Køber og sælger af grovfoder kan med denne beregner nedenstående værktøj få hjælp til at fastsætte en handelspris. Værktøjet fastsætter optimeringsprisen på slætgræs og majs til helsæd ud fra individuelle forhold.

CropManager: Afgræsningsprognosen kan nu indregne tørkestress
Afgræsningsprognosen er en hjælp til at planlægge afgræsningen. Prognosen kan nu korrigere græsvæksten på baggrund af markens vandbalance i CropManager.

Ensileringsmiddel - kun i særlige tilfælde
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker og se SEGES’ anbefaling i forhold til ensileringsmidler.

Forsinket såning af majs
Efter denne uge bør sås andet end majs til kvægfoder, f.eks. en blanding af byg, ærter og ital. rajgræs.

Forårstjek af græsmarken
Overvintringen ser indtil videre fornuftig ud i græsmarkerne, selv om at sidste slæt ikke blev høstet en stor del af græsmarkerne. Er der meget vissent græs, bør marken strigles, så græsset kan få lys og gylle bør udbringes med nedfælder/slæbeskær, så gylle ikke forurener græsset.

Følg tørstofprocenten i majshelsæd
På 6 lokaliteter følges tørstofprocenten i 3 uger op til høst i 4 majssorter til helsæd. Se resultater fra prøver udtaget på 5 lokaliteter 16/9. Høsttidsprognosen i cropmanager.dk kalibreres 29/8, 5/9, 12/9 og 20/9.

Grovfodersituationen 2024
Det usædvanligt våde vejr i 2024 påvirker foderforsyningen på kvægbedrifter

Gødskning af kløvergræs til slæt
Gødningsstrategien til kløvergræs bør tilpasses markens udbytteniveau og alder samt den aktuelle bestand af kløver i marken.

Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Sen høst øger risikoen for angreb af Fusarium

Høst kolbemajs senest 20. oktober
Senere høst øger risikoen for Fusariumtoksiner i kolbemajsen. Der er ikke vundet noget ved at høste kolbemajs senere

Høst og ensilering af kolbemajs 
Kolbemajs høstes senest midt i oktober med 55 pct. tørstof. Senere høst øger markant risikoen for et indhold af Fusariumtoksiner. Marker med en god og ensartet kolbeudvikling er bedst egnet til kolbemajs. Snit kort, knus kernerne og sørg for tilpas lille udtagningsflade.

Høst og ensilering af majshelsæd
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Er tørstofindholdet mindre end 30 pct. øges snitlængden til 15-25 mm snitlængde. Læg de mest modne majs i bunden af siloen og de mindst modne øverst.

Høst af uens, sent og mangelfuldt udviklet majs
Lad uens, sent og mangelfuld udviklet majs stå indtil tørstofindholdet er så tæt på mindst 30 pct. som muligt. Majsen skal dog høstes senest midt i oktober og inden alle blade er visne.

Høsttidspunkt for majs til helsæd
Majs med kolbeudvikling skal så vidt muligt høstes med 30-34 pct. tørstof og senest midt i oktober. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som bestemmer høsttidspunkter

Konferencebilag fra European Grassland Federation (EGF)
European Grassland Federation afholder hvert år en konference for forskere og rådgivere med interesse for dyrkning og fodring med græs. Læs konferencebilagene her.

Majsmarker med væltede planter
Der er henvendelser om majsmarker med væltede planter især fra områder, som har fået særlig store regnmængder. Majs høstes inden væltning får betydende omfang.

Majsudbytteprognose overvurderer lave udbytter
Udbytteprognosen for majs i cropmanager.dk overvurder udbyttet i marker med lavt udbytte.

Med afgræsningsprognosen kan du beregne afgræsning for konventionel drift
Afgræsningsprognosen for konventionel drift giver et bud på, hvordan vækst ogkvalitet udvikler sig i den kommende uge ud fra temperaturforhold oglysindstråling. Den gælder for marker uden tørkestress, da tørke kan have en væsentlig indflydelse.

Med afgræsningsprognosen kan du beregne afgræsning for økologisk drift
Prognosen for produktion er baseret på vejrprognosedata bortset frasolindstrålingen, der pt. indgår med normal-solskinstimer for de kommende 7dage. Du kan justere udbyttet efter dine forventninger - standard er fastsat til6.000 FEN pr. ha

Regnearket: Beregn individuel optimeringspris ved handel med grovfoder.
Regnearket: "Beregn individuel pris ved handel med grovfoder" kan bruges til at beregne hvad grovfoder skal koste, for at give samme økonomi (dækningsbidrag efter arbejde og maskiner - DBII) som en salgsafgrøde - en individuel optimeringspris.

Satellitbestemmelse af kløverandelen i græsmarker
Artikel om satellitbestemt kløverandel i marken

Tilladelse til ammoniakbehandling i 18 jyske kommuner
Antallet af nedbørsdøgn i ugerne 32-34 har udløst tilladelse til ludning af halm med ammoniak i 18 jyske kommuner ifølge opgørelse fra DMI.

Udlæg af kløvergræs i sensommeren
Kløvergræs etableret i sensommeren skal sås i august for at kløveren kan etableres tilfredsstillende. Iblanding af vintervikke kan øge indholdet af råprotein. En tidlig såning vil også give et større udbytte af 1. slæt.

Vurder behovet for supplerende grovfoder
Vurder det forventede udbytte i majs- og græsmarker og vurdér behovet for at supplere foderforsyningen. Forsinket såning af majs betyder, at grovfoderlageret skal vurderes kritisk og efter behov suppleres med helsæd.

Vurdering af majs- og græsudbytter
Udbyttet 2024 i majs vurderes den 12. august til 75-90 pct. og i græs til 105-120 pct. i forhold til normalt udbytte. Det vurderes, at 0-50 pct. af mælkeproducenterne kan komme til at mangle grovfoder.

Værktøjer til styring af afgræsning
Bag en vellykket afgræsning ligger en grundig planlægning, styring og opfølgningaf forløbet.

AP 4

Der er flere metoder til at landtidsslagre kulstof i jord
Artikel i fagmagasinet Mark, September 2024.

Hvorfor har dansk raps et større klimaaftryk end tysk raps?
Artikel på LandbrugsInfo om drivhusgasemissioner fra raps

Lattergas udledningen kan sænkes på flere parametre
Artikel i fagmagasinet Mark, September 2024.

Otte klimavirkemidler er aktuelle til marken
Artikel i fagmagasinet Mark, September 2024.

Sådan måler vi jordens indhold af organisk kulstof
Artikel i fagmagasinet Mark, September 2024

Udtagning af lavbundsjord er det mest effektive virkemiddel
Artikel i fagmagasinet Mark, September 2024.

Webinar: Bliv klogere på kulstof i landbrugsjorden
Lyt med den 11. september kl. 9:00 – 9:30 og få viden om betydningen af kulstoflagring i jorden for landbrugets ambitioner om klimaneutralitet, og potentiale for et nettooptag af klimagasser i landbrugsjorden.

Webinar: Bliv klogere på kulstofrige dyrkede lavbundsjorder
Lyt med den 25. september kl. 9:00 – 9:30 og bliv klogere på, hvordan drivhusgasemissioner fra kulstofrige landbrugsjorder opgøres, og få baggrundsviden om virkemidler til at nedbringe emissionerne.

Webinar: Bliv klogere på lattergasudledningen fra marken
Hør med den 18. september kl. 9:00 – 9:30 og bliv klogere på hvordan lattergas dannes og hvilke virkemidler der kan tages i brug for at reducere udledningerne.

AP 5